Hertha Aargaard

Hertha Aargaard, født 1902, fortæller om børnearbejde, om store tykke betjente og om leg i gaderne.

Familie

Jeg er født i 1902 på Christianshavn i det, der dengang hed Prinsessegades Forlængelse. Det var kun en jordvej og havde kasernen på den anden side af vejen. Det var en herlig legeplads for os, for der kom jo sjældent køretøjer. Derfor var det også skønt, når sandmanden kom. Han solgte for 5 øre sand, som husmødrene kom på de hvidskurede gulve. Vi børn hang bag på vognen, til han opdagede os og jagede os af.

Om søndagen stillede vi op foran min far og fik tjekket, at hænder og ører var rene. Så fik vi hver 2 øre. Og så var det med at komme ned til slikmutter i kælderen i nr. 69 og købe for 1 øre ad gangen. Men hvad kunne man ikke dengang få for 1 øre. Der var spisevat, forvandlingskugler, lakridsrod og salmiak pastiller. Ja, for 2 øre kunne man næsten spise sig mæt i slik.

Vi flyttede senere fra nr. 71 til nr. 63A lige over et bageri. Så behøvede vi ikke købe brændsel om vinteren, for der var altid varmt. Men lidt for meget om sommeren. Og så var der så mange kakerlakker. [Note 1] De var store og fede. Vi vænnede os faktisk til dem, fordi de var alle vegne.

Skole, gratis mad og arbejde

Jeg begyndte i Sofiegades skole, og gik altså gennem hele Prinsessegade. Dengang fandtes en Samaritan helt oppe ved Sofiegade. [Note 2]Det var et mørkt skummelt lokale, og man kunne vise sig for kammeraterne ved efter skoletid at sætte sig ind og spise med. Lidt længere henne i gaden var der en stegeforretning. Her kunne man for få penge købe stegt yver.

Min bror gik i Bådsmandsgades skole og arbejdede allerede som 10-årig hos en købmand på hjørnet af Prinsessegade og Burmeistergade. Lørdag aften slæbte han en kurv med 12 flasker petroleum på den ene arm og en kurv med varer på den anden arm hen til Bådsmandsstræde kaserne. Det skulle være den sidste tur om aftenen, og det var dengang kl. 23, så om vinteren var der buldermørkt. Mange gange bad han mig, der var tre år yngre, om at gå med og hjælpe med at bære, og vel også for selskabs skyld, for det var en lang mørk vej at gå.

Politi

Og så var der politiet. Store tykke betjente med hjelme og lange kapper på. De gik gerne et par stykker sammen, for der var en del uro derude, og fulde mænd var der nok af. Betjentene smed dem gerne op på en trækvogn, og så gik det af sted til stationen i Strandgade, og alle vi unger løb bagefter. Og så var det ligegyldigt, hvis far det var, det var lige sjovt alligevel. Engang havde de fået fat på en fuld kvinde. Der var ingen trækvogn, så fire betjente bar hende. To havde fat i armene og to i benene, og så gik det mod stationen. Sikke et syn. Man kunne se hendes underbukser, og det var en sensation dengang. Kvinderne gik jo med lange kjoler.

Leg

Langebro var dengang en gammel træbro, der svingede rundt, og vi stod på den og svingede med. Når vi badede, skulle vi også altid op og have en tur på broen.

Volden var børnenes legeplads. Dengang var den ikke så pæn med stier og gange. Næ, vi lavede vores egne stier og byggede huse i træer og buske. Om sommeren spiste vi bær og om vinteren kørte vi på hjemmelavede slæder ned af skrænterne.

På Islands Plads var der tømmerstabler at lege på. På et tidspunkt var der var en mægtig stor ildebrand på pladsen, og sprøjterne kom drønende med prustende heste og ringlende klokker, og alle Christianshavns unger hylende bagefter. Ja, det var tider.

Vi legede også meget ved kanalen i Overgaden. Det skete tit, at mindre børn faldt i vandet, men der var altid større drenge, der kunne hjælpe dem op. Min ældste bror har også reddet et lille barn, der var faldet i vandet. Da han fik barnet op, fik det et slag i numsen, og blev sendt hjem for at få tørt tøj på. Og sikkert også en endefuld.

Læs hele Hertha Aargaard's erindring

3. Prinsessegade lige nr 1937-122x2395Hertha skulle gennem hele den lange Prinsessegade for at komme i skole. I midten af gaden ses en af de mange små bydrenge. Billedet er fra slutningen af 1800-tallet. Københavns Museum.
7. Samaritaneren  Ill T 1891-92 s 225Ikke langt fra Herthas skole lå Samaritaneren, hvor fattige kunne få gratis mad. Tegningen viser Samaritaneren på Nørrebro, hvor mænd spiser på loftet, kvinder og børn i salen. Til venstre ses de sultne fattige, der venter på, at det bliver deres tur. Illustreret Tidende 1891-92.
6. 930 Bomhuset ved LangebroSom bydreng måtte Herthas bror slæbe på tunge kurve med varer, ligesom drengen på billedet. Varerne er blevet afleveret, men kurven er stadig svær at håndtere. Den lille bydreng står foran bomhuset ved Langebro. Billedet er fra omkring 1900. Københavns Stadsarkiv.
storpoulgalle10Betjentene huskes af Hertha og andre, der voksede op på den tid, som ham, der ses på billedet stor og tyk med blank hjelm. Billedet er fra det tidlige 1900-tal. Københavns Museum.
1. ChrHavnsVoldgLangebro1937-122x0669Volden var et godt legested for Hertha og de andre christianshavnerbørn. Bag hegnet og buskene til venstre i billedet lå skydeskolen, i baggrunden ses husene i Njalsgade. Billedet er fra 1905. Københavns Museum. 

[1] Omkring 1 cm stort insekt, der især trives i bagerier og store køkkener og steder, hvor der ikke er rent.
[2] Samaritanen var et spisehus, der lå flere steder i København, og hvor fattige kunne komme og få gratis mad. I biblen er ordet samaritan brugt om en god og hjælpsom person. 

Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter