Alma Kristine Petersen

Alma Kristine Petersen, født 1901, fortæller om et fattigt hjem, om at passe lillesøsteren og livet på gaden.

Familien

Mine forældre blev gift i Skt. Stefans Kirke på Nørrebro. De var begge to meget unge, og min mor fødte 12 børn. Jeg kom vist som nr. 10 i flokken, men mærkeligt nok har jeg kun kendt fem af mine søskende. [Note 1] Jeg har altså kendt 3 brødre og 2 søstre.

Jeg selv er født i Prinsessegade den 18.10.1891, og jeg ved, at min fader dengang var havnearbejder. Men pludselig en dag, da der manglede en fyrbøder [Note 2]på et skib, tog min far hyre og sejlede med skibet, og så blev min fader sømand i de næste 20 år.

Min far forstod ikke at holde på sine penge, han spillede og festede dem op. Min moder var anderledes, hun sled og slæbte ved trappevask og storvask for en krone om dagen. Når hun så kom træt og slidt hjem sent om aftenen, var hun dog alligevel så sød og rar ved os børn og skyndte sig at give os mad og at hygge om os, så godt hun kunne.

Hjemmet

Vi boede i Vognmagergade nr. 32. Det var imellem Landemærket og Lønporten. Vi boede på en første sal i baghuset. Det er svært at beskrive, hvordan der så ud. Der var ingen entre, kun et værelse og et lille smalt kammer. Jeg var to år, da vi kom til at bo der, og vi boede der i 12 år.

I døren var der en elendig gammel lås, som alle kunne lukke op. Gulvene bestod af nogle brede, slidte brædder med brede revner imellem. I det store værelse var der to smalle vinduer, og udenfor et halvtag, som hørte til husværtens arbejdsskur. Der var koldt og utæt overalt. I et hjørne stod en forslugen kakkelovn, den spiste kul i løbet af nul komma nul.

Køkkenet var et lille firkantet hul med et lille vindue i ud til trappen, et fastmuret komfur og en åben skorsten. Køkkenbordet var ældgammelt og råddent, men der var da vand indlagt. Under vasken var gulvet råddent, og trælus og andet ækelt kryb holdt til der.

I det store værelse stod en ret bred træseng med halm og nogle elendige rester af lagener og gamle dyner. Jeg husker ikke at have set et nyt lagen eller betræk på den seng. Min stakkels mor sled og slæbte med at holde både pjalterne på os og sengetøjet rent. Vi fik aldrig noget nyt. Der boede en marskandiser [Note 3] i Åbenrå. Der købte mor lidt tøj, når det andet var helt slidt op.

Vi sov jo mange i den seng, både min mor og flere af hendes unger. Nogle måtte jo ned at ligge i fodenden. Når min far kom hjem, var det kun mig, der lå i fodenden. Langs den ene væg i værelset stod en elendig gammel sofa og foran den et lille bord, der som oftest var lagt papir på (en dug var luksus). Der var et par stole, der var i stykker. En af dem havde kun tre ben. På siden ind mod køkkenet stod et smalt skab, der tjente som spisekammer. Det var som regel tomt.

Utøj

I det store værelse var den ene væg helt løs og blød at føle på. Det var, som om der ikke var noget indeni den. Min stakkels mor havde et frygteligt arbejde med at holde huset fri for lopper, og hvad der er det værste, væggetøj. [Note 4]

Min mor var meget dygtig. Det var en hel fest for os, når vi skulle hente et knippe halm på Halmtorvet, og hun ordnede træsengen, skoldede og vaskede den. Så kom den ny halm i, og vi hoppede af glæde. Men glæden var kort, væggetøjet kom snart igen.

Engang jeg lå og sov, vågnede jeg ved et skrækkeligt spektakel i mit øre. Der var kommet væggetøj i mit øre, og jeg fór op ude af mig selv. Min mor tog en spiseskefuld vand, og hældte det i mit øre, og til alt held for mig, kom bæstet ud, og glad var jeg. Siden da havde jeg altid lidt vat i øret, og jeg holdt mig gerne for øret, når jeg sov på siden.

En gang måtte vi flytte ind i nr. 34, fordi en del af loftet faldt ned. Vi ventede i flere dage, at det skulle falde ned. Det var lige over vores seng, og til sidst styrtede det ned med et vældigt brag. Den anden lejlighed var endnu værre at bo i, for der var ikke lagt vand ind. Det skulle hentes ude på trappen og var fælles med andre beboere, så min mor flyttede tilbage igen.

Bange i mørke

Da jeg var godt seks år, fik min mor så det sidste barn. Det blev en yndig lille pige. Imellem hende og mig havde der været en lille dreng, men om ham husker jeg kun, at han lå som lig i en gammel barnevogn.

En ny tid begyndte for mig, for nu skulle jeg passe hende, mens mor var på arbejde. Det gik også godt, så længe det var lyst, men jeg var meget mørkeræd, da jeg var barn, og turde ikke være alene i stuen. Jeg var bange for spøgelser. Man snakkede meget om spøgelser og overtro dengang, og en dag så jeg noget, der puslede under sengen og løb rædselsslagen ud. Senere gik det op for mig, at det var gråspurve, der var inde for at hente halmstrå, der faldt ned gennem tremmerne i sengen. De skulle jo bygge rede af dem.

Jeg gik ofte med den lille pige på armen og sang salmer og var bange, når det blev mørkt. Men når så min kære mor kom hjem, og mine søskende kom, ja, så var alle problemer glemt. Og selv om alt var fattigt, så glemte man det, når bare ens gode mor var der. Hun var altid net og ren, hendes tykke hårfletning var sat så pænt på hendes hoved.

Mine bedste dage i hjemmet var fredag og lørdag, når jeg kom hjem fra skole kl. 18, og min mor havde skuret gulvene hvide og lagt rent papir på det lille bord. Så syntes jeg trods den elendige fattigdom, at der var hyggeligt.

Gaden

Jeg vil nu fortælle lidt om Vognmagergade. På den modsatte side af gaden var der faste offentlige piger. [Note 5] De var ikke rå og fornærmede aldrig os børn. Der boede også private familier, og der var mange værtshuse, jernhandlere og kludekræmmere, forretninger med spiritus og tobak, og et par gode spækhøkere og urtekræmmere. [Note 6] Det var en livlig gade.

Skråt overfor, hvor vi boede, var et rigtigt brændevinsbrænderi. Der inde i gården var en dyb brønd med meget varmt vand, som man godt måtte tage noget af. [Note 7] Bønderne kom herind fra landet med deres køretøjer og hentede mask, [Note 8] som de brugte til kreaturfoder. Der var en særlig sød og egentlig ikke ubehagelig lugt ved stedet.

Der hvor Lønporten nu ligger, lå Store Brøndstræde og Lille Brøndstræde, hvor vi børn aldrig turde komme, da der var den grusomste elendighed og meget prostitution.

Når fiskekonerne ved Gl. Strand ikke havde fået udsolgt, kom de ofte gennem gaden og deres ensformige sang lød således: ”Ål, lål, lål, her lever lål, lål, røspæt, rø, røspæt, rø”, og det gentog sig ustandselig til der kom en kunde. Fiskerkonerne solgte også rejer og sangen lød: ”rejer e’ godt, en krone en pot.” [Note 9]

Der kom også ofte en mand med en flad vogn med en lille hest foran. Han solgte sand. Det skulle strøs på gulve og trapper. For selvom alt var gammelt og forfaldent var gulve og trapper hvidskurede.

Der var også mange frugtvogne med æbler, pærer og appelsiner, og var frugterne lidt stødte, fik man en halv appelsin for en 2-øre.

Der kom også ofte spillemænd i gården, og så fulgte ungerne med fra gård til gård og dansede på de toppede brosten. 

Mathiassens bolchebutik lå Suhmsgade lige ved skolen. Jeg var lykkelig, når jeg fik reddet mig en 2-øre, og for den fik jeg det dejligste lyserøde pebermyntestykke. Det smagte vidunderligt. Men når mor ingen penge havde, og jeg alligevel plagede hende, kunne det hænde, at jeg fik en over nakken i stedet for.

Læs hele Alma Kristine Petersen's erindring 

7. VognmagergadeLigeNr 1937-122x3539Så tæt lå husene i Vognmagergade. Ejendommen her med for-, side- og baghus er nr. 30 og naboejendom til det hus, hvor Alma boede. Billedet er fra sidst i 1800-tallet. Københavns Museum.
5. Vognmagergade UligeNr 1937-122x3533Der vrimlede med børn i Almas gade. Her er det børn og voksne fra Vognmagergade 15, der er opstillet til fotografering sidst i 1800-tallet. Københavns Museum.
2. StBrndstrde1937-122x2683Der var også børn at lege med i nabogaden Store Brøndstræde. Men her måtte Alma og hendes søskende ikke komme, da gaden havde et dårligt ry pga. prostitution. Bag den hvide bygning i baggrunden ses træer i Kongens Have. Billedet er fra 1908. Omtrent to år senere blev gaden nedlagt. Københavns Museum.
4. Tigger p ChrHavn 1900-10 KMNår lirekassemanden kom, var der fest og glade dage i de mørke baggårde. Det var handicappede, der havde lov til at drage omkring og spille. Billedet er fra omkring 1915. Københavns Museum.
6. VognmagergadeGenerelt 1937-122x3530Den store ejendom til venstre lå skråt over for, hvor Alma boede. Her havde brændevinsbrænder Vilian sit brænderi. Skiltene med kringlen og fadet viser, at også en bageren og en barber havde forretning i gaden. Københavns Museum.
8. Aabenraa 1937-122x3656Måske havde brændevinsbrænder Vilian også køer på 1. sal, ligesom brændevinsbrænderen her i Åbenrå 4 havde. Det ses af halmen til venstre i billedet. København Museum.

[1] Sandsynligvis var de andre 6 børn døde, inden hun blev født. På den tid døde mange små børn.
[2] Den der passer fyret i dampskibe. Der blev fyret med kul, der med håndkraft blev skovlet ind i det gloende fyr.
[3] En marskandiser var en, der havde en genbrugsforretning.
[4] Væggetøj eller væggelus er en slags tæger, der lever i sprækker i møbler og vægge. De kommer frem om natten og suger blod. De levede især, hvor der ikke var rent.
[5] Datidens navn for prostituerede.
[6] Kludekræmmer var en, der købte og solgte gamle klude. Spækhøkeren var en handlende, der bl.a. solgte flæsk, skinker, pølser, høns, gæs, æg, smør, mel, brød, øl og brændevin. Hørkræmmeren handlede bl.a. med jern, kul, sild, salt og hør. Urtekræmmeren handlede f.eks. med kaffe, te, sukker, krydderier og citroner.
[7] Selv om der var indlagt vand i lejligheden, var det kun koldt vand. Ville man have varmt vand skulle det normalt varmes på komfuret. 
[8] Mask var det, der var tilbage efter at saften var presset ud af de planter, der blev brugt til at lave brændevin af.
[9] Pot er det samme som ca. 1 liter. 

Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter