Fortid og nutid smeltet sammen

Nye motiver opstår når fotografier taget på samme sted, men med mange års mellemrum sammensættes og blandes. 

En leg med tid og sted

Billederne her på siden er sammensat af et fortidigt og et nutidigt billede, taget at på samme lokation fra samme vinkel. Du kan også se alle billederne på Stadsarkivets Flickr.

Se billederne på Flickr

Ghostbilleder? 

Afdelingsleder i Stadsarkivet Mads Neuhard har med disse billeder eksperimenteret med denne fotografiske genre, som af nogen kaldes Ghost billeder.

Spøgelsesbilleder er måske en lidt skæv betegnelse på dansk. Ikke desto mindre kommer fortiden meget tæt på, når man en formiddag på Vesterbrogade forsøger at ramme netop den vinkel, en fotograf 100 år tidligere valgte til at fange sit motiv. Samtidig kan man i de sammensmeltede billeder finde fortidens mennesker i en sjov dialog med nutidens omkring et busstoppested eller i et gadekryds. Som spøgelser, der hvisker os noget i ørene.

Tag fortiden med dig i byrummet

Spøgelser eller ej - Det er en leg med billeder, som på en sjov måde viser byrum og gadeliv, der har forandret sig. Samtidig håber vi, at det giver en fornemmelse for Københavns historiske udvikling, som du kan tage med dig, når du færdes i byen.

Fotografierne af Mads Neuhard er licenseret under CC-BY-NC-SA

De historiske fotografier stammer fra Stadsarkivet og Københavns Museums samlinger.

 

noerrebrogade-elmegade-mixPå hjørnet af Nørrebrogade og Elmegade. Der ventes på bussen og pudses vinduer helt uanfægtet af fotografens nærvær. 1885 og 2014. Foto: Mads Neuhard
Adelgade-3På vej over gaden fra fortid til nutid. Adelgade set fra Dronningens Tværgade, januar 1954 og marts 2014. Foto: Mads Neuhard

 

Borgergade-3Det nu forsvundne hjørne af Prinsensgade og Borgergade. August 1950 og marts 2014. Foto: Mads Neuhard
noerrebrogade-173-mixEn tidslomme er opstået på Nørrebrogade. Du kan pludselig træde ind i den, så vær forberedt på uplanlagte tidsrejser. Nørrebrogade ved hjørnet af Holtegade. Set mod Nørrebros Runddel. 1896 og 2014. Foto: Mads Neuhard

 

vesterbrogade-75Hjørnet af Oehlenschlägergade og Vesterbrogade. Fortidens såkaldte Ligkistefabrik skygger her over nutidens "voksenbiograf". Går man længere tilbage var det i et (endnu tidligere) hus på dette sted at Oehlenschläger blev født i 1779. Foto: Mads Neuhard
Blaagaardsgade-mixSå er der nutidig frugt, grønt, halal slagter og Harbo Bar i fortidens Blågårdsgade, anno 1905. Foto: Mads Neuhard
Peder-Huitfeldt-3Peder Hvitfeldts Stræde fra Krystalgade mod Rosengården, 1910 og 2006. Foto: Mads Neuhard
aaboulevard-3Ågade, før Ladegårdsåen blev overdækket og Åboulevard anlagt, 1896 og 2006. Foto: Mads Neuhard

 

Blegdamsvej-3Der lå engang et lille hus med en bagerforretning på hjørnet af Blegdamsvej og Fredensgade. 1905 og 2014. Foto: Mads Neuhard
aagade-foer-og-nuÅgade på stykket mellem Falkoner Allé og Åboulevarden fanget i marts 2014. 1910 og 2014. Foto: Mads Neuhard.

 

Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter