Erindringer fra Saxogade

I 1930’erne og 1940’erne besøgte tre søskende fra Enghave jævnligt deres farmor, som boede i Saxogade 19 C i baghuset. Her kan du læse om deres oplevelser og indtryk af gaden og det hårde liv i det belastede kvarter på Vesterbro.

21-saxogade-50-erneSaxogade i starten af 1950´erne var ikke så forskellig fra det Saxogade, der eksisterede i 1930´erne, hvor Annemette Popps familie boede i gaden. Foto: Boligkommisionens billedarkiv

På besøg i Saxogade

Vi er tre søskende født i hhv 1927, 1930 og 1932. Vi boede med vores mor i en lejlighed på Bavnehøj Allé i Enghave. Vores mor og far havde det ikke så godt sammen så vores far var ikke meget hjemme og de blev officielt skilt i 1937. Vores farmor boede i Saxogade nr 19C 3. th og hende kom vi regelmæssigt på besøg hos i perioden fra 1933 til 1943, hvor hun døde.

En gåtur gennem gaden

Vi kom typisk gående fra Enghave efter skole og når man kom fra Mathæusgade kom man ud midt på Saxogade. Til højre var den lyse del af vejen ned mod Istedgade og til venstre den mørke ende op mod Vesterbrogade, det var i hvert fald den fornemmelse man havde.

Gaden var en rigtig Vesterbro gade med mørke, beskidte og dårligt vedligeholdte huse uden nogen videre udsmykning.

Sammenhold blandt beboerne

Beboerne var typiske arbejdere og lavere socialt stillede folk, men som det nok var typisk for den tid, kendte alle hinanden og der var et særligt sammenhold i gaden selvom det er svært at sætte fingeren på, hvad dette sammenhold egentlig gik ud på.

Menneskene var også mørke med grå, sorte og brune farver – man så sjældent et klædningsstykke med stærke farver.

Trafikken i gaden bestod mest af cykler og gående - biler var der ikke mange af. Gadelyset bestod af gaslamper og om aftenen kom en mand med en lang stang hvor der sad en krog, med hvilken han trak i en ring, som fik gassen og lyset til at blusse op.

23-barnedaabBent Arnes dåb i Apostelkirken 1927. Han bæres af sin oldemor. På hendes højre side står hendes mand. På hendes anden side står deres svigersøn, barnets morfar, og barnets faster. Foto: Privateje

En høkerbajer eller to

I huset ved siden af nr 17-19 (modsat kirken) lå en købmand i kælderen. Man fik indtrykket af, at det var et mødested for gadens beboere. Kvinderne sludrede om dagen over deres indkøb og mændene mødtes der efter arbejde og fik en høkerbajer eller to.

Ca midt mellem Mathæusgade og Vesterbrogade lå en slagterforretning. Her var vi med farmor for at købe hestekød og svinekød til frikadeller.

Men bortset fra, at vores farmor i en årrække arbejdede i en blomsterforretning på Saxogade helt nede ved Istedgade, husker vi ikke andre forretninger i gaden.

Gennem baggårdene til 19C

Når man skulle ind til farmor skulle man fra gaden ind gennem den første port som set med børneøjne var stor og venlig.

På hver side af portens vægge var 3 relieffer, som vist var kopier af Thorvaldsen og motiverne var noget med engle og de var hvide.

Derefter kom man ind i første baggård, hvor skraldespandene stod. Det var spande af metal, firkantede og med krydsbånd på siden. Skraldemanden kunne tage fat i håndtaget og svinge spanden op, så den stod med bunden på skulderen og så bar de den ud til vognen.

Vores far var en overgang skraldemand og det var et hårdt fysisk job. Senere blev han koksopbærer – det var ikke mindre hårdt.

Den næste port var mørk og lille og derfra kom man ind i anden baggård. Herfra gik man diagonal over anden baggård hen mod kirkemuren, hvor opgangen lå som den sidste.

Trappen var af træ, mørk og nedslidt, gelænderet var også af træ og havde tremmer. Der var to lejligheder på hver etage.

Farmors lejlighed

Når man kom ind i farmors lejlighed kom man først ind i en lille entre, og lige overfor yderdøren lå toilettet. Det var lillebitte og vi havde opfattelsen af, at det ikke har været der fra starten men er installeret senere, måske i et klædeskab.

Der var træk og slip, men ingen håndvask. Ved siden af toilettet var køkken og soveværelse og de vendte ud mod den bagerste baggård.

I køkkenet var der et slidt trægulv, et gasbord med terazzo og køkkenbord og vask foran vinduet.

Mangel på plads og luft

Når vi hjalp farmor med at gøre rent måtte vi ikke ryste kluden ud af vinduerne fra køkken og soveværelse, for hvis man tabte kluden røg den ned i en smal gang, som sammen med et plankeværk var adskillelsen mellem baghuset og huset i parallelgaden Westend. Og der var ikke umiddelbart adgang til dette område.
Stuen vendte ud mod anden baggård og der så man ind i det midterste hus, men til højre for var muren ind mod kirken, og da den kun var i ca 2. sals højde kom der et godt lys ind i hendes stue.

Til gengæld virkede det som om man så ned i en stor mørk skakt, når man så lige ned eller til venstre.

Vi husker at nogle havde hængt vasketøjssnore ud mellem husene med noget hjultræk, så man kunne hænge tøjet op imellem husene og trække det ind, når det var tørt.

Et ophold i stuen

I farmors stue stod et spisebord i midten, derudover havde hun en skænk, en lænestol og en lille sofa med en hylde op over, hvorpå der stod nips.

Man kunne næsten ikke se væggene for billeder, det var både familiebilleder og andre billeder, f.eks et med H.C. Andersen, hvor der rundt om var små billeder med motiver fra hans eventyr.

Hun havde også en høj kommode, som hun brugte som en slags alter, når hun holdt sine spiritistiske møder. Så lagde hun en hvid dug, som hun selv havde broderet, over kommoden og satte lys på og så var hun klar til at tale med ånderne gennem bordbenet.

Hvem der kom og hvor ofte hun holdt spiritistiske møder ved vi ikke.

Vi overnattede nogle gange hos farmor i weekenden og vi husker tydeligt hvordan man blev vækket søndag morgen af kirkeklokkerne fra Apostelkirken.

Sød musik opstår i gaden

Som et kuriosum kan vi også fortælle, at vores forældre faktisk mødte hinanden her, for fra ca 1925 til begyndelsen af 30´erne boede vores mormor og morfar også i 19 C, men i stuelejligheden og her boede vores mor så også.

Så vores mor og far har mødt hinanden i gaden og den førstefødte er døbt i Apostelkirken inden de blev gift og vi flyttede til Enghave. Vores mormor og morfar flyttede fra Saxogade mens vi var helt små, så vi husker ikke noget fra den lejlighed. Fra juni 1937 og et år frem boede vores far i forhuset i nr 19 på 5. sal th på kvisten, men vi husker ikke at have besøgt ham der.

Erindringerne er sammenskrevet af Annemette Popp i 2009 efter samtale med hendes mor, moster og morbror. Overskrifterne er indsat redaktionelt.

Læs hele erindringen

 

Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter