Før eksplosionen

Valby Gasværk var blandt landets største gasværker, da det blev taget i brug i 1907. En tidlige lørdag morgen i 1964, knap 60 år efter opførelsen, eksploderede værkets to gasbeholdere, som følge af en uheldsvanger misforståelse mellem to smede og en elektrikermester.

Københavns første gasværker

Københavns første gasværk, Vestre Gasværk, blev opført i 1857 der, hvor Vesterbros hvide Kødby ligger i dag. På den tid blev gas hovedsagelig brugt til belysning. I de følgende tiår blev den i stigende grad taget i brug i husholdningerne.

Udbygningen af brokvartererne og en voksende befolkning i hovedstadsområdet betød, at forbruget af gas steg. Så i 1878 blev det andet gasværk opført. Det kom til at ligge på Østerbro. De to gasværker blev udvidet flere gange.

Under den første udvidelse af Østre Gasværk blev den gasbeholder opført, der i dag huser Østre Gasværk Teater eller Gasværket, som det også kaldes.

I 1898 blev det første spadestik taget til Sundby Gasværk. Det blev anlagt ved Lergravsparken på Amager.

14-maalerhusTegning af målerhuset på det kommunale Valby Gasværk, der fungerede fra 1907-1964. Foto: Københavns Stadsarkiv.

Valby Gasværk

I 1901 blev Valby en del af Københavns kommune og det blev besluttet at opføre et gasværk her. Det blev taget i brug i 1907 og producerede gas indtil juli 1964.

Gasværket i Valby var et af landets største. Det blev opført i det ydre Valby, der på den tid – i starten af 1900-tallet – endnu var ubebygget. Gasværket var desuden anlagt tæt ved banelinien af hensyn til transporten af kul, der blev brugt til gasfremstillingen.

I månederne inden eksplosionen i september 1964 fungerede gasværket som oplags- og fordelingsstation for gas produceret på Østre Gasværk og Sundby Gasværk. Al udpumpning af gas fra værkets to store gasbeholdere til byens ledningsnet gik via måler- og pumpehuset.

Kort før eksplosionen

Tidlig lørdag morgen den 26. september havde Thorvald Andersen og Villy Hansen fået besked på at smøre den store ventil 604, der gik trægt. Også den motor, der styrede ventilens åbne- og lukkemekanisme, skulle efterses. Det var en opgave, der blev pålagt gasværkets elektrikermester Johan Waldorf-Hansen.

Ventilen stod i målerhusets kælder. Det var her smørearbejdet skulle foregå. Eftersynet af motoren foregik fra målerhusets stueetage, hvor åbne- og lukkemekanismen fandtes. De to smede gik ned i målerhusets kælder, hvor de fjernede ventildækslerne for at komme til at smøre ventilens spindel og styr. De lod ventilhullerne stå åbne for at ventilhuset kunne udluftes og gik så til kaffepause.

Da elektrikermesteren sammen med elektrikersvenden ankom til målerhuset var der intet at høre fra kælderetagen. Han regnede med at smedene enten havde afsluttet deres arbejde eller ikke var begyndt på det endnu.

De to elektrikere checkede motoren ved at åbne og lukke for ventilen. Så forlod de målerhuset uvidende om, at gassen sivede ud gennem de åbne ventilhuller i kælderetagen.

Ikke længe efter elektrikerne havde forladt målerhuset, kom de to smede tilbage for at gøre deres arbejde færdigt. Det er uvist om de overhovedet nåede ned i kælderetagen, inden målerhuset eksploderede.

13-ventilDen store ventil 604 står mere eller mindre intakt, mens målerhuset og store dele af gasværket ligger i ruiner. Foto: Belysningsvæsenet. Københavns Stadsarkiv.

Sikkerheden på Valby Gasværk

På gasværket forelå der en generel sikkerhedsvejledning, der bl.a. indebar brugen af advarselsskilte ved særlige arbejder. Men der forelå ingen bestemmelser for sikkerheden ved smøring af en ventil som 604. Advarselsskilte plejede da heller ikke at blive benyttet ved et sådant arbejde, og blev det heller ikke den famøse lørdag morgen.

Den store ventil 604 havde tilsyneladende ikke været smurt siden forsommeren. På den tid havde de to smede, der plejede at varetage det arbejde, forladt værket. Den ene, Tage Sklander var sammen med andre gasværksarbejdere blevet forflyttet til H. C. Ørstedværket, da Valby Gasværk blev nedlagt som produktionsværk.

Bekymring blandt ansatte

Både smede og kedelpassere havde været bekymrede for, at de mange forflyttelser af erfarne gasværksarbejdere kunne få alvorlige konsekvenser for sikkerheden på gasværket. Det gjorde de værkets arbejdsgiver, Københavns Belysningsvæsen, opmærksom på. Men ifølge Tage Sklander havde belysningsvæsenet svar været, at det tog man det fulde ansvar for.

Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter