Efter eksplosionen

Umiddelbart efter eksplosionen blev redningsarbejdet hurtigt organiseret med eftersøgning i murbrokker, oprettelse af nødlazaretter og nødindkvartering. Skaden var omfattende, og nogen stilles til ansvar for ulykken.

6-redningsfolkKort tid efter eksplosionen var området i og uden for gasværket spækket med politi, brandfolk og forskellige frivillige hjælpearbejdere. Foto: Belysningsvæsenet. Københavns Stadsarkiv.

Rednings- og hjælpearbejdet

Kort efter eksplosionen var redningsarbejdet sat i system. Brandfolk gik i gang med at grave sig gennem murbrokker og fjerne sammen¬krøllede stålbjælker assisteret af civile, der kom for at hjælpe til.

Snart blev de to smede, den 60-årige Thorvald Andersen og den 46-årige Villy Hansen, der havde arbejdet i målerhuset, fundet. Lidt senere også den 56-årige kedelpasser August Secher Vestergaard. Alle tre var døde.

Trykbølgen, som efterfulgte eksplosionen, skabte stor ravage også i området uden for gasværket. Folk blev væltet omkuld, fik mindre forbrændinger, blev ramt af nedfaldne tagsten og andre bygningsdele eller fik snitsår af knust vinduesglas.

 

 

11-plan-skadesomraadePlan over det område, der blev ramt af gasværkseksplosionen. Foto: Brandvæsenet. Københavns Stadsarkiv.

180 kørt på hospitalet

Godt 180 beboere fra boligområdet tæt på gasværket blev kørt til nærliggende hospitaler. Ikke kun ambulancer, men også taxier og privatvogne kørte med de kvæstede. Med hvidt stof fastgjort til bilerne signalerede de katastrofekørsel. Kun 14 af dem, der blev bragt til hospitalerne, havde dog sådanne kvæstelser, at de skulle indlægges.

Der blev hurtigt oprettet et nødlazaret på Lykkeboskolen, der lå i nærheden af gasværksgrunden. Her blev omkring 30 med mindre snitsår og chok bragt hen og behandlet af samarit¬ter fra Civilforsvaret og af læger, der befandt sig i området, da eksplosionen skete.

Mad til de hjemløse

Kun få timer efter eksplosionen havde Civilforsvarets forplejningstjeneste, kommunens folkekøkkener og et antal kvinder fra socialtjenestens frivillige korps indrettet forplejningscentraler på Ny Østengårdskolen og Lykkeboskolen.

Herfra blev der frem til mandag morgen udleveret i alt 2.100 portioner varm mad, 1.400 kopper kaffe med wienerbrød og ca. 1.000 stykker smørrebrød til beboerne i det skadesramte område.

På Ny Østengårdsskolen blev der desuden indrettet nødindkvartering for familier fra de værst beskadigede lejligheder. Også fra kolonihaveforbundet og turistforeningens værelsesanvisning kom der tilbud om nødindkvartering.

 

 

 

15-efterslukningEfterslukningsarbejdet er i gang. Foto: Belysningsvæsenet. Københavns Stadsarkiv.

Nødkontorer, genhusning og forsikring

Dagen efter ulykken blev der oprettet nødkontorer i gasværkets kontorbygning. Her tog repræsentanter for forsikringsselskaberne, kommunens boliganvisning og socialkontorer mod skadesanmeldelser, anviste midlertidige boliger og gav personlig rådgivning.

Der blev indleveret ca. 1.000 skadesanmeldelser, skaffet lejligheder til 28 familier og anden indkvartering til omkring 10 familier. Endelig fik den personlige rådgivning ca. 100 henvendelser.

Skader for 11 millioner

I rapporten fra arbejdstilsynet fremgår det, at forsikringsselskaberne vurderede skaderne på beboelsesejendommene til 9 millioner kroner.

Sammen med 1.045 indboskader, 119 skader på butikker og 73 skadede biler løb de materielle skader i boligområdet op til over 11 millioner kroner, der svarer til omkring 110 millioner i dag. Hertil kom de langt større materielle ødelæggelser på selve gasværket.

Intet under at de skadesramte beboere var bekymrede over forsikringsspørgsmålet. På et møde kort efter ulykken lovede Københavns overborgmester Urban Hansen, at ingen ville lide økonomiske tab som følge af eksplosionen. Men han præciserede, at princippet ved indboforsikring ikke var “nyt for gammelt”.

1-gennem-vindueEt blik gennem et smadret vindue mod det raserede gasværk. Foto: Belysningsvæsenet. Københavns Stadsarkiv.

Ansvaret og efterspil

Ifølge de tekniske undersøgelser blev ventil 604 ikke lukket helt efter elektrikernes eftersyn af dens åbne- og lukkesystem. Gassen sivede derfor ud i rummet gennem de åbne ventilhuller, gik i forbindelse med luften og dannede knaldgas, der kunne antændes ved en enkelt lille gnist.

Hvordan knaldgassen blev antændt kunne ikke slås fast med sikkerhed. I arbejdstilsynets rapport bliver det antaget, at en gnist måske fra et stykke tabt værktøj kunne have antændt den.

Et rygte om, at en af smedene skulle have røget en cigaret, blev på det kraftigste afvist bl.a. af gasværkets tillidsmand.

Ansvaret placeres

Ansvaret for ulykken måtte placeres. Det faldt på driftsbestyreren Børge Sick og elektrikermester Johan Waldorf-Hansen. De blev begge anklaget for at have overtrådt arbejderbeskyttelsesloven.

Elektrikermesteren blev beskyldt for ikke at have udvist tilstrækkelig forsigtighed i forbindelse med sit arbejde. Driftsbestyreren blev beskyldt for at have undladt at koordinere arbejdet og iværksætte de nødvendige sikkerheds-foranstaltninger, der skulle have forebygget en ulykke.

2-maalerhusetResterne af målerhuset efter det store brag. Foto: Belysningsvæsenet. Københavns Stadsarkiv.

Begge erklærede sig uskyldige i anklagerne. Retten frifandt Johan Waldorf-Hansen, men idømte Børge Sick en bøde på 500 kr.

Forsvundet fra overfladen

Efter eksplosionen blev Valby Gasværk ikke genopbygget. I stedet blev en større del af gasværksgrunden udlagt til boliger og grønne arealer.

Fra 1987 blev der udført en række forureningsundersøgelser af jordbunden og grundvandet på den gamle gasværksgrund. Det viste sig, at dele af grunden var stærkt forurenet, primært af tjære og cyanid.

I løbet af 1990´erne blev der sat et større oprensningsarbejde i værk af grunden.

Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter