Det store brag!

Lørdag den 26. september sprang to store gasbeholdere på Valby Gasværk i luften. Trykbølgen fra den kraftige eksplosion betød at fem mennesker blev dræbt og bygninger og vinduer fem kilometer væk fra ulykkesstedet blev beskadiget.

5-beskadigede-bilerBeboere var rystede over de store skader efter den store gasværkseksplosion. Foto: Belysningsvæsenet. Københavns Stadsarkiv.

Eksplosionen!

Det store brag denne tidlige lørdag formiddag skyldtes en eksplosion i målerhuset på Valby Gasværk. Brændende bygningsdele fra eksplosionsstedet antændte gassen i de to store beholdere og tårnhøje ildsøjler strakte sig mod himlen. Branden i beholderne, der rummede hhv. 60.000 og 87.000 kubikmeter gas, aftog efter kort tid.

Eksplosionen blev efterfulgt af en voldsom trykbølge. Den bredte sig som en vifte mod nord og skabte massive ødelæggelser i det omkringliggende boligområde. Vinduer og døre blev blæst ind og det regnede med nedfaldne tagsten og knust vinduesglas. 

Trykbølgen skabte betydelige materielle ødelæggelser uden for gasværksgrunden. Et større antal lejligheder, villaer og butikker blev beskadiget og vinduer så langt som 5 km fra eksplosionsstedet knust af trykbølgen.

 

8-bageriWienerbageriet på Vigerslev Allé, der blev ramt af trykbølgen. Foto: Belysningsvæsenet. Københavns Stadsarkiv.

Ulykkens ofre

Fem personer døde ved eksplosionen. Tre af dem var gasværksarbejdere. En 71-årig bogbinder, der befandt sig i en bagerforretning i nærhenden af ulykkesområdet, døde af chok.

En lærer fra den nærliggende Lykkebo skole, der kom cyklede ad Vigerslev Alle, blev ramt af nedfaldne bygningsdele. Han døde nogle måneder senere af sine kvæstelser.

Trykbølge skabte panik

Maskinarbejder Kenneth Møller sad i sin stue Vigerslev Allé 176, da trykbølgen ramte huset. Han fortæller til journalisterne:

“Jeg blev slynget ud af stolen, jeg sad i, og en regn af glasskår røg omkring mig fra de knuste ruder. Først troede jeg, at der var faldet en bombe – måske oven i købet en atombombe – og rent instinktmæssigt kastede jeg mig ned på gulvet og krøb på alle fire ud i entreen og ud på trappegangen. Folk i hele huset skreg, mange kom styrtende ud med blod i ansigtet og på hænderne. Det varede meget længe, inden jeg kunne se tydeligt, for kalkstøvet stod tæt i hele ejendommen. Tagstenene styrtede ned, nogle ramte de af beboerne, som flygtede ud på gaden. Alle løb rundt mellem hinanden ....”

 

 

 

9-kenneths-ejendomKnust vinduesglas og tagsten regnede ned på fortovene i gasværkets nabolag. Foto: Belysningsvæsenet. Københavns Stadsarkiv

En bred revne i huset og et ødelagt tag

Husets tagkonstruktion var ødelagt, der var kommet en bred revne i muren og et stort stykke af den var styrtet ned.

Kenneth Møller fortæller videre om det syn, der mødte ham, da han kom hen til farens bil:

“Den var som trykket sammen – et eller andet må have ramt taget, der var trykket 20-25 cm ned i hele vognens længde og bredde. Men der lå ikke noget på taget. Måske er det blevet kastet videre.”

 

 

En atombombe?

Farvehandler Egon Lorentzen stod i sin butik på Vigerslev Allé 168, da braget lød. Han fortæller til journalisterne:

10-oedelagt-bilMange biler blev som Fiat’en her skadede efter at være ramt af nedfaldne bygningsdele. Foto: Belysningsvæsenet. Københavns Stadsarkiv.

“Det var, som om hele luften brændte og jeg følte varme svide på kinderne, da butiksruderne gik i stykker. Jeg troede først, det var en atomeksplosion, der var sket.”

Gaseksplosionen skete i en tid, hvor den kolde krig og frygten for atomkrig var på sit højeste. I husstandsomdelte pamfletter havde myndighederne fortalt befolkningen om, hvordan de skulle reagere i tilfælde af atomkrig. Mange af de chokerede beboere i området troede derfor, at krigen var brudt ud.

”Jeg troede ærlig talt, det var en atombombe. ... Den ”paddehat”, jeg så som udløsning på ildsøjlen, som paddehattene over de to japanske byer, og en dyb rædsel greb mig,” fortæller en af Politikens pressefotografer, der bor i området.

 12-raseret-lejlighedEt blik ind i to raserede lejligheder over for eksplosionsstedet. Foto: Belysningsvæsenet. Københavns Stadsarkiv.

Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter