Folkeregisterkort 1923-1968

Vejledning til brug og bestilling af folkeregisterkort fra København.

Om folkeregisterkort

Københavns Kommunes Folkeregister er oprettet i 1923. Hver borger fik sit eget kort, når vedkommende fyldte 15 år. Et kort kaldes officielt et hovedkort, i daglig tale folkeregisterkort.

De vigtigste kort er kort over fraflyttede, døde og udgåede.  Hovedkortet for en mand, der indgik nyt ægteskab, blev lagt under udgåede kort.

Kortene er ordnet efter år og dernæst fonetisk efter efternavn, dvs. hvordan efternavnet udtales. Det kan være nemt at gennemskue, men det kan også være kringlet. Nilsson vil fx stå under Nielsen.

Før 1923 kan du finde en person i Politiets Registerblade eller Politiets Mandtaller.

Folkeregisterkortene er ikke digitaliserede og kan ikke findes på nettet.

Sådan finder du en persons folkeregisterkort

Det skal du vide på forhånd: 

Personens navn og fraflytningsår, dødsår eller år for nyt ægteskab. 

Vær opmærksom på:

  • Et ægtepar blev ført under mandens navn. Ved en ægtefælles død overtog enken eller enkemanden kortet. Kortet skal med andre ord findes under den længstlevende ægtefælles navn og fraflytnings- eller dødsår.
  • En person, som flyttede fra Københavns Kommune til Frederiksberg eller Gentofte før d. 1. oktober 1967, tog sit hovedkort med sig. Kortet ligger derfor i Frederiksberg eller Gentoftes kommuners folkeregistre. 

folkeregisterkortFolkeregisterkort

Sådan gør du:

  • Du skal bestille folkeregisterkortet i Starbas. Bestil dem her
  • Folkeregisterkort for døde 1923-1932 står fremme på læsesalen og skal ikke bestilles på forhånd.
  • Hvis du ikke kender personens fraflytningsår, dødsår eller år for nyt ægteskab, vil læsesalspersonalet afvise din bestilling. Forbered dig derfor på forhånd.

Særlige livsbegivenheder

  • Ægteskab
    Hvis en kvinde giftede sig, blev hendes hovedkort (kaldet pigekort), taget ud af registret og lagt under pigekortene. Kvinden blev skrevet på sin mands hovedkort. De gamle pigekort befinder sig hos Københavns Borgerservice (Folkeregistret) og er ikke afleveret til Stadsarkivet.
  • Skilsmisse
    Hvis parret blev skilt, beholdt manden hovedkortet. Kvinden enten videreførte sit gamle hovedkort (pigekort) eller fik et nyt hovedkort.
  • Nyt ægteskab
    Hvis en mand blev gift igen, blev hans hovedkort lagt under ’Hovedkort, Udgåede’. Hvis mandens første kone var død og ikke havde et pigekort, blev hovedkortet i stedet lagt i ’Hovedkort, døde’ under hendes navn. Manden og hans nye kone fik et nyt hovedkort.
    Hvis en kvinde blev gift igen, se under Ægteskab.

Oplysninger i folkeregisterkortene

  • Hovedpersonens navn og erhverv
  • Fødselsdato, fødested samt eventuel dødsdato
  • Civilstand, vielsesdato og vielsessted (forkortelsen "K" står for kirke og forkortelsen "KR" for Københavns Rådhus)
  • Adresser med angivelse af til- og fraflytningsdatoer
  • Personoplysninger på evt. ægtefælle og børn
  • Eventuelt oplysninger om fx fattighjælp, alderdomsunderstøttelse o.lign. 
  • I nogle tilfælde står hovedpersonens forældres navne nederst på kortet.

Se også:

Københavns Folkeregisters Indretning og Virksomhed, 1936
(forklaring på forkortelser i folkeregisterkortene s. 13-17 og s. 59ff.)

Tip

Børn under 15 år, som boede uden for hjemmet, fik deres eget hovedkort. Det var fx børn, anbragt på børnehjem, plejebørn o.lign.

Oplysninger om rent private forhold – Søg om tilladelse

Der er forskellige regler for folkeregisterkort. Afdøde personers folkeregisterkort er frit tilgængelige efter 50 år. Fraflyttede eller udgåede personers folkeregisterkort er frit tilgængelige efter 75 år.

Læs hvordan du søger om tilladelse og find ansøgningsskemaer

Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter