Lav og borgerskab 1565-1932

Vejledning til kilder om håndværkere og handlende i København.

Om lav og borgerskab

Hvis du leder efter håndværkere og handlende i København i denne periode, kan du finde dem i lavs- og borgerskabsprotokollerne.

Lavsarkiverne er bevaret tilbage til 1500-tallet. Fra ca. 1685 fik Københavns Magistrat til opgave at give borgerskab til håndværkere og handlende i København. 

Med beværterloven af 10. maj 1912 skulle man ikke længere have borgerskab, men have beværterbevilling for at drive beværtning, se vejledning om beværterbevillinger. 

Det var ikke alle, der kunne blive medlemmer af et lav eller få borgerskab, f.eks. kvinder. Hvis man ikke opfyldte betingelserne, kunne man få en næringsbevilling af Københavns Magistrat.

I 1932 blev borgerskab afløst af næringsbevillinger til både mænd og kvinder.

Se vejledning om næring

Lav og borgerskab 1565-1932

1565-1982: Lavsprotokoller på nettet (Kildeviseren)

1685-1859: Borgerskabsprotokoller (ikke online, står fremme på læsesalen). 

1860-1932: Borgerskabsprotokoller på nettet (Kildeviseren).

Borgerskaber i København 1685-1859

Det skal du vide på forhånd: 

Personens navn og omtrentligt år/periode.

Sådan gør du:

  • Slå personen op i borgerskabsregistret (alfabetisk register). Noter år og dato for borgerskabet. Står fremme på Stadsarkivets læsesal og skal ikke bestilles på forhånd.
  • Gå derefter til selve borgerskabsprotokollen. Brug år og dato til at finde personen i protokollen. Står fremme på Stadsarkivets læsesal og skal ikke bestilles på forhånd.
  • 1727-1857: Bilag kan der stå ud for et navn i protokollen. Bilagene ligger kronologisk og skal bestilles i Starbas.

Oplysninger i borgerskabsprotokollerne

Der findes følgende oplysninger i borgerskabsprotokollerne:

  • Navn
  • Fødested
  • Erhverv
  • Dato for borgerskab
  • Henvisninger til tidligere borgerskaber
  • Fra 1825 fødsels- eller dåbsdato

Hvem kunne få borgerskab?

Mænd

Mænd kunne få borgerskab. For at få borgerskab skulle man være uddannet svend og have aflagt mesterprøve i det relevante håndværks- eller handelslav. Desuden skulle man være myndig og ustraffet.

Fra 1713 finder man også frimestre i borgerskabsprotokollerne (Fribager, Frislagter osv.). Frimestre var svende, der fik lov til at nedsætte sig som selvstændige håndværkere eller handlende uden at have aflagt mesterprøve. Med en forordning fra 1800 kunne enhver svend, der havde været medlem af et lav i fire år, nedsætte sig som frimester.

Kvinder

Kvinder kunne ikke få borgerskab, men der er undtagelser. Følgende kvinder optræder i borgerskabsprotokollerne:

  • 1685-1932: enker, der havde overtaget deres afdøde mands virksomhed.
  • 1857-1932: forladte, fraskilte og ugifte kvinder, men ikke gifte kvinder

Kvinder kunne i stedet for borgerskab få næringsbevilling til at drive virksomhed, se vejledning om næring.

Særligt om jordemødre

Jordemødre findes i følgende protokoller:

Alle protokoller er ført alfabetisk eller har navneregistre. 

 

Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter