Politiets noter i Politiets registerblade
Find forklaringer på de noter, som politiet skrev på registerbladene.
Politiet skrev jævnligt noter på registerbladene. Nedenfor kan du se en forklaring til noterne, og hvordan du evt. kan komme videre til andet arkivmateriale. Du kan ikke være sikker på, at materialet om den person, du leder efter, er bevaret.
Note |
Forklaring |
Hvor kan du komme videre? |
|
Adoption |
Sager om adoption er behandlet af forskellige myndigheder gennem tiden. Sagerne ligger hos Rigsarkivet. |
Rigsarkivet |
|
Afdeling, Afd. |
Se under P (Politiinspektorat) |
|
|
Afhørt, Afhørt til Opholdsbog |
Se under O (Opholdsbog) |
|
|
Alderdomsforsørgelse, Alderdomsf. |
Se også under K (Kreds). Alderdomsforsørgelse var datidens form for folkepension. |
|
|
Alimentant |
En person, som betalte underholdsbidrag til børn uden for ægteskab eller til fraskilt hustru. Personen blev efterlyst, når faderskabsbidrag ikke blev betalt, og adressen var ukendt. |
Politiets efterretninger (online) Rigsarkivet har faderskabssager. |
|
Birk (Søndre Birk, Frbg. Birk o.a) |
En birk var en retskreds. Birkernes arkiver ligger på Rigsarkivet. |
Rigsarkivet |
|
Cirkuleret |
Registerbladet har været sendt rundt (cirkuleret). Det er gået fra betjent til betjent og vendte til sidst tilbage til udgangspunktet. |
|
|
Distrikt (Fattigdistrikt) |
I 1872 oprettede Københavns Fattigvæsen et antal distrikter (fattigdistrikter). Oplysningen om distrikt kan ikke bruges til så meget, da det nemmeste vil være at søge personen i fattigvæsnets hovedregistrant. |
|
|
Forsørgelsesvæsen/Genp. Forsørgelsesvæsen/Genp til Frederiksberg Forsørgelsesvæsen |
En genpart(kopi) er sendt til fattigvæsnet i den kommune, hvor personen var forsørgelsesberettiget. Det var personens adresse, og hvor længe personen havde boet på adressen, der afgjorde, hvilken kommune personen var forsørgelsesberettiget i. Selve brevet er sjældent bevaret, men der kan være andre oplysninger om personen i kommunens arkiv. |
Frederiksberg Stadsarkiv eller andet kommunearkiv Rigsarkivet (nogle kommuner afleverer til Rigsarkivet) |
|
Frameldt/Udtrukket |
Personen er fraflyttet Københavns Kommune. Politiet tjekkede registerbladet med den relevante mandtalsliste to gange årligt, 1. maj og 1. november. Fandtes personen ikke på listen, blev personen frameldt. Det frameldte registerblad blev brugt igen, hvis personen flyttede tilbage til kommunen. I flere tilfælde blev der oprettet et nyt registerblad ved tilbageflytning, så en del personer har mere end et registerblad. |
|
|
Generalieblad, Gen.bl., G.B. |
Københavns Politi indførte i 1880 et generalregister over forbrydere (Generalieblade). Der er kun bevaret meget få generalieblade, men kopier af dem kan findes rundt omkring i Københavns Politis og domstolenes arkiver. |
Rigsarkivet |
|
Genpart/Genp |
Se under F (Forsørgelsesvæsen) |
|
|
Grønt Blad |
Det vides ikke, hvad et grønt blad betyder. |
|
|
Handicap (blinde, døvstumme, åndssvage mv.) |
En person med et handicap kan have været i forbindelse med kommunens forsørgelsesvæsen. |
Almisse for handicappede (online) Se også: |
|
Hospital, fx M. III Kommunehosp. Genp. |
M. III var Magistratens 3. afdeling, som kunne betale hospitalsophold for fattige. Genp. betyder Genpart eller kopi af et brev. Selve brevet er ikke nødvendigvis bevaret, men der kan være andre oplysninger om personen. Se også under M (Magistratens 3. afdeling). |
|
|
Indfødsret |
Sager om indfødsret er behandlet af forskellige myndigheder gennem tiden. Sagerne ligger hos Rigsarkivet. Københavns Magistrat skulle udtale sig om ansøgere, bosat i København. |
Rigsarkivet. |
|
Inspektorat |
Se under P (Politiinspektorat) |
|
|
Kreds, fx Nørre Kreds, Øster Kreds, Vester Kreds og Sønder Kreds |
Byen var inddelt i tre alderdomsforsørgelseskredse. Nørre, Øster og Vester Kreds blev oprettet i 1891. I 1917 blev Sønder Kreds oprettet. |
|
|
Magistratens 3. afdeling, tit forkortet M. III |
Magistratens 3. afdeling tog sig af alle sociale forhold i København. |
|
|
Mandtalsliste |
Liste over alle beboere i en ejendom, ført to gange om året efter adresse. |
|
|
Navneændring |
Sager om navneændring er behandlet af forskellige myndigheder gennem tiden. Sagerne ligger hos Rigsarkivet. |
Rigsarkivet |
|
Offentligt Fruentimmer |
Et offentlige fruentimmer var en prostitueret. Med lov af 10. april 1874 fik politiet mulighed for at registrere dem som offentlige fruentimmere. Loven blev ophævet i 1906. |
Politiets efterretninger (online) Rigsarkivet |
|
Omskrevet |
Oplysningerne fra et gammelt blad er ført over på et nyt blad. |
|
|
Opholdsbog |
Udlændinge, som søgte arbejde i Danmark, skulle i medfør af lov af 15. maj 1875 have en opholdsbog. Opholdsbogen gav ret til ophold i Danmark og fungerede også som skudsmålsbog. Det var de stedlige politimestre, der stod for tilsynet med udlændinge. I København var det 2. politiinspektorat. Fra 1914 lå det under Statspolitiet. |
Rigsarkivet |
|
Optant |
En person i et grænseland, der vælger indfødsret i (dvs. opterer for) nabolandet. Genforeningen i 1920 betød, at mange sønderjyder skulle vælge, om de ville have indfødsret i Danmark eller Tyskland. |
|
|
Overtrædelser af straffeloven (Desertør, Vagabond, Tyveri o.lign.) |
Se under P (Politiets Efterretninger). I denne periode blev en person dømt efter straffeloven af 10. februar 1866. |
|
|
Plejeforældre, Plejef., Plejefader, Plejemoder, Plmd. |
Der står af og til sagsnumre i forbindelse med en note om pleje. Det er sandsynligvis henvisninger til protokoller om plejeforældrene, som ikke er bevaret. Du kan i stedet prøve at finde oplysninger om plejebarnet. |
|
|
Politiets efterretninger |
Efterretningerne var et landsdækkende meddelelsesblad, udgivet fra 1867 af Københavns Politi. |
|
|
Politiets efterretninger. Register 0 eller Reg. 0 |
Personen ses ikke i registrene til Politiets Efterretninger. Politiet har slået personen op uden resultat. |
|
|
Politiets efterretninger. Femårsregister P.E.F. Reg. 1, P.E.F. Reg. 2, P.E.F. Reg. 3, P.E.F. Reg. 4, |
Femårsregister nr. 1 1903-1907 Femårsregister nr. 2 1908-1912 Femårsregister nr. 3 1913-1917 Femårsregister nr. 4 1918-1922 |
|
|
Politiinspektorat (Inspektorat eller Afdeling) |
København Politi bestod fra 1863 af 3 politiinspektorater: Ordenspolitiet, 1. inspektorat Kriminalpolitiet, 2. inspektorat Sædelighed og sundhed, 3. inspektorat Fra 1902: Eftersøgninger, 4. inspektorat Københavns Politis arkiv ligger på Rigsarkivet. Politiinspektoraterne skal ikke forveksles med politistationerne, se under S (Station). |
Rigsarkivet |
|
Politistation |
Se under S (Station) |
|
|
Registerblad II, Reg. Bl. 2 |
Det henviser til 2. politiinspektorat, dvs. kriminalpolitiet. De stod også for tilsynet med udlændinge, se under O (Opholdsbog). |
Rigsarkivet |
|
Rødt Blad |
Det vides ikke præcist, hvad et rødt blad betyder. Det blev brugt til personer, som skulle udvises, eller personer, som blev efterlyst for for eksempel bedrageri. |
|
|
Skudsmålsbog, Skudsmb. |
Tjenestefolk skulle frem til 1921 have en skudsmålsbog. Præsten påtegnede skudsmålsbogen på landet. I København skulle politiet påtegne skudsmålsbogen, hver gang personen skiftede tjeneste. Skudsmålsbøgerne er som hovedregel ikke bevaret, men der findes enkelte skudsmålsbøger på Stadsarkivet og Rigsarkivet. |
Skudsmålsbøger. Søg i Starbas (ikke online) Rigsarkivet |
|
Station |
København var fra 1885 inddelt i 7 politikredse eller politistationer: Station 1, 2 og 3: Indre By Station 4: Christianshavn og Amager Station 5: Vesterbro Station 6: Nørrebro Station 7: Østerbro Station 8: Brønshøj-Husum (fra 1902) Station 9: Valby (fra 1906) |
|
|
Statspolitiet |
Statspolitiet blev oprettet i 1911, og det betød, at kriminalpolitiet uden for København statsligt. I 1914 overtog Statspolitiet tilsynet med udlændinge. I 1919 blev kriminalpolitiet i hele landet statsligt. Se også under O (Opholdsbog). |
Rigsarkivet |
|
Tilhold |
Et tilhold var en advarsel fra politiet til en person. Det kunne være mod prostitution, tiggeri eller lignende. Tilhold kunne også gå forud for en udvisning af landet. |
Politiets efterretninger (online) Rigsarkivet |
|
Troværdighedsattest, Trov. At., Trov., Trvh. |
En troværdighedsattest var en attest, hvor politiet attesterede en persons troværdighed. Troværdighedsattester er som hovedregel ikke bevaret. Se også under V (Vandelsattest). |
|
|
Udtrukket |
Se under F (Frameldt) |
|
|
Udvist. Udv. |
Udviste af landet vil som regel kunne findes i Politiets Efterretninger. |
|
|
Vandelsattest, W. attest |
En vandelsattest var en attest, hvor politiet attesterede en persons livsførelse. Politiet kunne fx attestere, at de ikke havde kendskab til noget ufordelagtigt om personen. Vandelsattester er som hovedregel ikke bevaret. Se også under T (Troværdighedsattest). |
|
|
Vandrebog |
En vandrebog var en lille bog, som håndværkssvende på valsen altid skulle bære på sig. Den skulle påtegnes af politiet. Den blev afskaffet i 1887, og der er derfor kun få noter om vandrebøger. Vandrebøgerne er som hovedregel ikke bevaret. Rigsarkivet har nogle vandrebøger. |
Rigsarkivet |
|
Øgenavne |
Politiet førte registre over øgenavne for personer, der var interessante for politiet. Registrene findes på Rigsarkivet. |
Rigsarkivet |