Sank Hans Hospital

Find oplysninger om patienter indlagt på det psykiatriske hospital Sankt Hans, der gennem tiden har været både en lemmestiftelse og et egentlig behandlingshospital.

Om Sankt Hans Hospital 1787-1938

Sankt Hans Hospital blev oprettet i 1766. Siden flyttede hospitalet til Roskilde. I begyndelsen var hospitalet både et hospital for psykisk syge og en lemmestiftelse. Med tiden udviklede hospitalet sig til udelukkende at være et psykiatrisk hospital.

Kurhuset blev opført i 1860. Det var beregnet til patienter, der kunne behandles. Derudover havde hospitalet Plejestiftelsen til uhelbredelige patienter. Plejestiftelsen blev senere inddelt i to, Mandsplejestiftelsen og Kvindeplejestiftelsen.

Kun en lille del af Sankt Hans Hospitals enorme arkiv er digitaliseret, nemlig patientregistrene, de ældste mandtaller og dødeprotokoller.


Sankt Hans Hospital 1787-1938

Husk at tillade Pop up vindue! Se hvordan her

 

Det skal du vide på forhånd

Personens navn. Det er en fordel også at kende perioden, men der er gode registre til hospitalets materiale.

Sådan bruger du materialet

Lemmer og patienter 1787-1816:

  • Mandtal 1787-1795: Intet register.

  • Mandtal 1801-1816: Slå op i det alfabetiske register bagerst i protokollen og find patienten under vedkommendes løbenummer.

Patienter 1808-1935:

  • De to bind patientregistre er gode at bruge, hvis du ikke ved, hvornår patienten blev indlagt.

  • Når du har fundet en patient i registret, får du en henvisning og et løbenummer til en protokol. Slå op i forkortelseslisten for at finde ud af, hvilken protokol du skal have fat i.

  • Når du har fundet patienten i protokollen, vil der som regel stå en udskrivnings- eller dødsdato for personen. Med udgangspunkt i den dato kan du bestille en patientjournal, enten fra Kurhuset, fra Mandsplejestiftelsen eller fra Kvindeplejestiftelsen. Patientjournalerne ligger efter navn og udskrivnings- eller dødsdato (bestilles i Starbas - se links nedenfor).

  • Hvis patienten er død på hospitalet, kan du slå op i ‘Døde og begravede’ efter dødsdato (online).

Forkortelsesliste til patientregistrene 1808-1927 og 1928-1935

Patientmandtaller 1861-1919:

  • Patientmandtallerne er gode at bruge, hvis du kender perioden, hvor personen, du leder efter, blev indlagt. De enkelte bind patientmandtaller er ordnet alfabetisk efter patientens efternavn og indskrivningsdato. Notér indskrivningsdatoen.

  • Patientmandtallerne indeholder patienter, der blev indlagt på Kurhuset, dvs. det var patienter, der kunne helbredes. Du kan finde patienten i Kurhusets indlæggelsesjournaler eller mandtaller efter indskrivningsdato (bestilles i Starbas - se link nedenfor).

  • Hvis patienten ikke kunne helbredes, vil der i mandtallet stå en dato og et år for, hvornår personen blev overført til Mands- eller Kvindeplejestiftelsen. Du kan finde patienten i Mands- eller Kvindeplejestiftelsens protokoller efter periode og efternavn (står fremme på læsesalen - selvbetjening).

  • Når du har fundet patienten i patientmandtallet, vil der som regel også stå en udskrivnings- eller dødsdato for patienten. Med udgangspunkt i den dato kan du bestille en patientjournal, enten fra Kurhuset, fra Mandsplejestiftelsen eller fra Kvindeplejestiftelsen. Patientjournalerne ligger efter navn og udskrivnings- eller dødsdato (bestilles i Starbas - se links nedenfor).

  • Har du ikke held til at finde patienten, du leder efter, må du prøve i de to registre 1808-1927 og 1928-1935, se ovenfor.

  • Hvis patienten er død på hospitalet, kan du slå op i ‘Døde og begravede’ efter dødsdato (online).

Døde og begravede 1861-1938:

  • Døds- og begravelsesprotokollerne er ført kronologisk. Der er navneregister i hvert bind. De er gode at bruge, hvis du kender døds- eller begravelsesdatoen for den patient, du leder efter.

Oplysninger i protokollerne

Lemmer og patienter 1787-1816: 

  • Navn, indskrivningsdato, sygdom, alder, fødested, udskrivningsdato, udbetalt understøttelse, anmærkninger. Oplysningerne varierer fra protokol til protokol.

Patienter 1808-1935:

  • Registrene: efternavn, henvisning til protokol.

  • Mandtaller: navn, indskrivningsdato, hvorfra indlagt, sygdom, erhverv, fødested, alder, anmærkninger. Oplysningerne varierer fra protokol til protokol.

Patientmandtaller 1861-1919:

  • Navn, indskrivningsdato, alder, fødested, udskrivnings/dødsdato, betaling, ofte hjemadresse, forskellige notater, plejeklasse. Kurhuset var inddelt i 3 forskellige plejeklasser, se ‘Mere om Sankt Hans Hospital’ nederst på denne side.

Døde og begravede 1861-1938:

  • Navn, døds- og begravelsesdato, alder, stilling, fortegnelse over ejendele, dødsårsag og kirkegård. Protokollerne indeholder desuden oplysning om løbenummer, gravnummer, hvis patienten er begravet på Sankt Hans Hospitals kirkegård, og hvem der betalte regningen for patienten.

Tip

En patient, der blev indlagt på Kurhuset, vil findes i Kurhusets protokoller. Hvis patienten blev overflyttet til en plejestiftelse, vil patienten også findes i en protokol fra Mands- eller Kvindeplejestiftelsen.

Patientens journal vil kun ligge ét sted, nemlig det sted (Kurhuset eller plejestiftelserne), hvorfra patienten blev udskrevet eller døde.

Papirmateriale

Der findes et meget omfattende arkiv efter Sankt Hans Hospital, som ikke er digitaliseret. Bemærk især, at der er bevaret en hel del patientjournaler fra hospitalet.

Find patientjournaler fra Plejestiftelsen og bestil til læsesalen

Find patientjournaler fra Mandsplejestiftelsen og bestil til læsesalen

Find patientjournaler fra Kvindeplejestiftelsen og bestil til læsesalen

Find patientjournaler fra Kurhuset og bestil til læsesalen

Find Kurhusets indlæggelsesjournaler og mandtaller og bestil til læsesalen

Find Sankt Hans Hospital og bestil til læsesalen

Mere om Sankt Hans Hospital

Sankt Hans Hospital blev oprettet i 1766 og flyttede i 1769 ind på ejendommen Ladegården (senere kendt som arbejdsanstalten Ladegården). Hospitalet tog sig af uhelbredeligt syge fattiglemmer, psykisk syge og veneriske patienter.

Senere købte Københavns Fattigvæsen herregården Bistrup ved Roskilde for at bruge stedet som hospital for psykisk syge. De første patienter flyttede ind i 1814 på det nye Sankt Hans Hospital. Kun fattiglemmer og psykisk syge blev overflyttet. Patienter med veneriske sygdomme blev sendt til Almindelig Hospital i København.

En del af Sankt Hans Hospital blev indrettet som lemmestiftelse for uhelbredeligt syge fattiglemmer. En anden del af hospitalet blev indrettet til psykisk syge, der skulle under behandling. I 1816 blev hospitalets første overlæge Johan Henrik Seidelin ansat. Året regnes for hospitalets officielle stiftelsesår.

Kurhuset på Sankt Hans Hospital blev opført i 1860. Kurhuset var beregnet til psykisk syge, der kunne behandles. Opførelsen af Kurhuset betød, at den hidtidige opdeling mellem lemmestiftelse og hospital forsvandt. Fremover fungerede Sankt Hans Hospital udelukkende som hospital for psykisk syge.

Kurhuset havde forskellige plejeklasser. Patienter i 1. plejeklasse tilhørte de mest velhavende patienter, som fik 1-2 personers lejligheder. I husets to sidefløje havde man stuer med 2-5 senge til patienter fra 2. og 3. plejeklasse. De støjende og farlige patienter havde en celleafdeling.

Ud over Kurhuset havde hospitalet en plejestiftelse til uhelbredelige, kronisk sindslidende. Fra 1871 og frem opførte man nye bygninger til plejestiftelsen, Mandsplejestiftelsen (Østerhus) og Kvindeplejestiftelsen (Fjordhus).

Kurhuset og plejestiftelserne for mænd og kvinder blev i 1919 nedlagt til fordel for henholdsvis Mandshospitalet og Kvindehospitalet.

Læs også

Nyhed om patientjournaler fra Sankt Hans Hospital

 

Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter