Husvilde 1867-1928

Her finder du oplysninger om personer og familier, der på grund af fattigdom eller bolignød en periode var hjemløse.

Om husvildeprotokoller

Husvild betyder hjemløs.

Brug protokollerne, hvis du har:

  • 1816-1880: Fundet personen i en almisseprotokol. Brug årstallet fra almisseprotokollen til at vælgehusvildeprotokol.

  • 1881-1891: Fundet personen i hovedregistranten, med henvisningen: Husv. Sag, løbenummer/årstal

Godt i gang med fattigvæsnet

1799-1915: Start med almisseprotokollerne
1881-1940: Start med hovedregistranten 


Husvildeprotokoller med registre 1867-1928

Protokollerne er ført efter år, og der er navneregister bagerst i hvert bind.

Husk at tillade Pop up vindue! Se hvordan her

 

Det skal du vide på forhånd

Personens navn og periode for, hvornår vedkommende fik hjælp.

Disse personer optræder i protokollerne

Personer/familier, som på grund af fattigdom eller bolignød i en periode var hjemløse.

Særligt i årene 1916-1925 voksede antallet af husvilde familier dramatisk. Det var især familier, som havde råd til at betale husleje, men som på grund af boligmangel ikke kunne få en lejlighed.

Oplysninger i protokollerne

  • Navn, erhverv og eventuelt familie
  • Eventuelt almissenr.
  • Sidste adresse
  • Evt. navnet på den institution, hvor personen/familien blev placeret
  • Tidspunkt for indflytning og udflytning fra institutionen
  • Bemærkninger.
  • Henvisninger til andre protokoller, fx
    EA (Ekstra Almisse)
    II (Indenbys Interimshjælp). II ligner tit et JJ.
    A og B-protokoller. De er ikke på nettet: Gå til…for at se, hvad du skal gøre, hvis du finder en henvisning til en protokol, der ikke er på nettet.

Indenbys og udenbys personer

I rubrikken ’Bemærkninger’ i protokollerne står der tit Kjbhn eller Kjøbenhavn. Det betyder, at personen/familien var indenbys, dvs. skulle forsørges af Københavns Kommune.

Rubrikken ’Udenbyes forsørgelsesberettiget’ bruges til udenbys personer/familier. Udenbys betyder en person, bosat i København, som en anden kommune skulle forsørge. I rubrikken står der oplysning om forsørgelsessted, dvs. den kommune, som København sendte regningen til.

Husvildeafdelingens institutioner

Her blev de husvilde anbragt.

1857-1908: Fattiggården. Den lå samme sted som Ladegården, Åboulevard 3. Ladegården var Kø-benhavns fattiggård og tvangsarbejdsanstalt

1867-1870: Søkvæsthuset, Overgaden Oven Vandet 58A.

1908-1913: Sankt Johannes Stiftelsen, Ryesgade 16. Enkelte familier blev henvist til Sundholm, Sundholmsvej 18.

1913-1933: Husvildeafdelingen, Øresundsvej 33.

1916-ca. 1925: Antallet af husvilde personer steg dramatisk. Fattigvæsnet anbragte derfor også husvilde på skoler, i kaserner, husvildebarakker og på andre institutioner som fx Sundholm. Fattigvæsnet betalte også privatpersoner for at huse husvilde.

Tip til husvilde efter 1916

Søger du i Politiets Registerblade efter personen og tilføjer ordet ’Husvild’ i fritekst, kan du være heldig at finde ud af, hvor personen/familien blev anbragt af kommunen.


Eksempel

Niels Peter Hansen med kone, Caroline, og 5 børn.

Familien står i almisseprotokollen med almissenr. 61. Familiens mange adresser står også i almisseprotokollen. 3 gange i årene 1884-1886 har familiens adresse været Husvildeafdelingen.

Der findes én samlet husvildeprotokol for årene 1882-1888. Registret er inddelt i årstal. Under 1884 og 1886 kan du finde familien, slå den op i protokollen og finde oplysninger om dens tid som husvild.

 

Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter