Guide til slægtsforskning

Der er mange kilder til slægtsforskning i København i Stadsarkivet. Byg videre på anetavlen med kilder som registerblade og mandtaller.

Hvad er slægtsforskning?

Når du slægtsforsker, undersøger du de spor, dine forfædre har efterladt i arkiverne. Sporene kan du samle i et anetavle eller stamtræ.

Med slægtsforskning – også kaldet genealogi - fletter du din egen og din families historie sammen med den større historie og historiske begivenheder.

Hvilke spor har dine aner sat i arkiverne?

Arkivmateriale er overvejende skabt af offentlige myndigheder. Derfor er det de tidspunkter i dine forfædres liv, hvor de kom i kontakt med myndighederne, som i dag er dokumenteret i arkiverne. Det er de begivenheder du bygger din slægtsforskning på.

De drejer sig for de fleste mennesker om fødsel, skolegang, konfirmation, vielse, barnedåb, skilsmisse, begravelse og derudover personregistrering i fx folkeregistret.

Folketællinger og kirkebøger er rygraden i slægtsforskning. Disse kilder finder du på Rigsarkivet.

I Københavns Stadsarkiv finder du i stedet dokumentation for mange andre forhold i dine aners liv:

Måske dine forfædre har fået fattighjælp, har været på hospitaler eller har været plejebørn? I hvert fald er de som københavnere blevet registreret enten på registerblade eller i folkeregistret – og måske kan du finde også dem i begravelsesprotokollerne. Med disse kilder til slægtsforskning i København får du flere detaljer om dine forfædres liv og vilkår.

Slægtsforskning starter inden du besøger arkivet

Start med at indsamle oplysninger fra familien i form af erindringer om slægten, gamle dokumenter, attester og billeder.

Snak med familiemedlemmer, der husker længere tilbage end dig.

Saml alle oplysningerne på en anetavle (eller slægts- eller stamtræ), så du har overblik over, hvad du ved og hvad du ønsker at undersøge.

Brug søgemulighederne på nettet til slægtsforskning

Meget arkivmateriale til slægtsforskning kan i dag findes på nettet.

Et godt sted at starte, hvis du har københavnske slægtninge er søgemulighederne her på hjemmesiden.

Gå til søgning

Søgningen rummer bl.a. informationer om personer i København mellem 1890-1923, samt begravede i København mellem 1860-1912.

Læs mere om politiets registerblade

Læs mere om de københavnske begravelser

Mange andre kilder til slægtsforskning er digitaliserede, men ikke søgbare. Det betyder at du skal bladre dig igennem arkivmaterialet præcis som hvis du stod med bogen i hånden på læsesalen.

Det digitale arkivmateriale finder du i Kildeviseren og du kan se en oversigt over hvilket materiale der findes under ’Kilder på nettet’

Gå til Kilder på nettet

Tips til slægtsforskning

Simple regler, der vil spare din slægtsforskning for nogle omveje:

  • Skriv altid kilderne direkte af.
  • Skriv altid hvilken kilde du har en oplysning fra.

 

begravelsesprotokoller modul
Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter