Sagsbehandlingstider

Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser hurtigst muligt. Her kan du se de forventede sagsbehandlingstider.

Forespørgsler generelt, fx om arkivsøgning og arkivmateriale

Vi svarer inden for 14 dage undtagen i juli måned, hvor læsesalen holder lukket og der derfor ikke besvares forespørgsler.

Fra mandag til torsdag uden for ferieperioder kan du dog forvente svar fra dag til dag.

Bestilling af eksamensbeviser

Vi bestræber os på at svare inden for 1 uge.

I ferieperioder kan der gå op til 14 dage. I juli måned, hvor læsesalen holder lukket ekspederes der som udgangspunkt ikke eksamensbeviser.

Ansøgning om adgang til arkivmateriale yngre end 75 år med oplysninger om private forhold

Din ansøgning bliver behandlet inden for 15 dage jf. Arkivlovens §36.

Vær opmærksom på, at søger du om tilladelse til at benytte en patientjournal, kan der gå op til 1 måned før du får svar, da materialet ligger i fjernmagasin.

Da læsesalen holder lukket i juli måned, behandles ansøgninger modtaget efter 1. juli 2018 først i august.
 

Opdateret 31. maj 2018.

Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter