Chat og få vejledning

Brug chatten, hvis du har brug for hjælp eller vejledning undervejs i dine arkivstudier.

Det kan du få hjælp til med chat

Du kan få hjælp til at bruge digitaliseret arkivmateriale i Kildeviseren, bestille materiale i Starbas eller finde billeder på kbhbilleder.dk.

Du kan også få hjælp på chatten, hvis du har spørgsmål til, hvordan du taster kilder i Kildetasteren, arbejder med slægtsforskning i København eller andre emner om Københavns historie.

Du finder chatboksen rundt omkring på hjemmesiden, fx på denne side yderst til højre.

Chattens åbningstider

Chatten er åben når læsesalen er åben, dvs. mandag-onsdag. Kl. 9-15 og torsdag kl. 10-17.

Fra 2. oktober 2017 åbner chatten mandag aften fra kl. 18-21.

Hvorfor er chat smart?

Chat kombinerer fordelene ved mail og telefon, fordi det er øjeblikkeligt som telefonen og skriftlig som mailen.

Når du ringer, får du svar eller kommer videre med det samme, men det kan være svært at vide, om man kigger på det samme skærmbillede eller om man taler forbi hinanden. Når vi mailer, kan vi sende præcise links til hvad der driller, eller hvor løsningen kan findes, men til gengæld tager det ofte lidt længere tid, før der er svar. Med chat kan vi kommunikere både øjeblikkeligt og præcist.

Som når du ringer eller mailer, er det hjælp til selvhjælp, vi tilbyder i chatten. Vi hjælper dig videre i din søgning, men vi laver ikke selve undersøgelsen for dig.

 

Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter