Københavns Stadsarkiv søger udvikler med flair for DevOps

Vi søger en engageret backend-udvikler med flair for DevOps, der kompetent og driftsikkert kan håndtere komplekse system- og udviklingsopgaver.

Københavns Stadsarkiv er i rivende udvikling på det digitale område, og vi har behov for en it-infrastruktur som understøtter denne udvikling. Vi søger derfor en engageret backend-udvikler med flair for DevOps, der kompetent og driftsikkert kan håndtere komplekse system- og udviklingsopgaver i et miljø, hvor dit arbejde og dine ideer skaber resultater her og nu, og får betydning langt ind i fremtiden.

Dine opgaver

Vi hoster de fleste af vores services hos AWS, men har også servere on-premise og hos tredjepartsleverandører. Som DevOps-udvikler får du ansvar for at konsolidere og udvikle vores cloudbaserede services. Opgaven handler både om at sørge for at oppetider, sikkerhed og performance er i top, men også mere langsigtet at udvikle nye stabile og skalerbare løsninger.

Du vil indgå i vores lille team af udviklere, hvor du, ud over at arbejde med drift og udvikling af it-infrastruktur, kommer til at spille en vigtig rolle i serverside-udviklingen af vores løsninger. Blandt andet skal vi snart til at implementere en tværgående, OAuth-baseret brugerservice.

Du vil få meget stor indflydelse på dit område, som du kan varetage selvstændigt, kvalitetsbevidst og ansvarsfuldt og i sammenhæng med teamets øvrige projekter og opgaver. Du har et godt drive og kan lide at kode og levere kvalitetsløsninger sammen med dit team. Du sætter pris på at arbejde med ny teknologi og er ikke bange for at blive udfordret på dine måde at gøre tingene på. Du kan tale og skrive dansk.

Teknologier som du vil komme til at arbejde med:

Og som du enten kender, eller gerne vil lære mere om.

  • AWS (bl.a. EC2, EBS og RDS)
  • Docker, KubernetesNginx, Apache
  • Solr, ElasticSearch
  • CMS på administrator-niveau (vi bruger WordPress og Joomla)
  • Cumulus (DAMS)
  • MySQL
  • PHP, Python, C#
  • Git
  • Travis CI

Vi tilbyder:

  • Stor medindflydelse på udformningen af dine opgaver
  • En afdeling med fokus på selvledelse og frihed under ansvar
  • Et job med en rigtig god balance mellem arbejde og fritid (37 timers arbejdsuge indenfor normal kontortid)
  • Løbende kompetenceudvikling

Ansættelsesvilkår

Løn efter gældende overenskomst med Københavns Kommune og principperne i Ny løn. Stillingen er forankret i afdelingen for digital arkivering og formidling, og vi ønsker, at du tiltræder den 1. august 2019.

Yderligere information

Du kan få yderligere information ved henvendelse til projektleder Bo Henriksen på 2677 2486.

Udover at kvalificere hvorfor du vil være en god kollega i Københavns Stadsarkiv, skal du i din ansøgning beskrive de tre teknologier, som du mener, du er bedst til. Samtidig vil vi også gerne have et link til din Github-konto, hvis du har en sådan. Du bedes vedlægge curriculum vitae og dokumentation for uddannelse.


Søg stillingen via nedenstående link senest onsdag den 5. juni 2019

Vi afholder ansættelsessamtaler onsdag den 12. juni. Bemærk, at vi inden samtalerne fremsender en opgave af cirka tre timers varighed.

Søg stillingen her

Om Københavns Stadsarkiv

Københavns Stadsarkiv er en del af enheden Historie & Kunst i Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune. Enheden omfatter endvidere Nikolaj Kunsthal, Thorvaldsens Museum og Københavns Museum.

Digitaliserede historiske kilder begejstrer og skaber ny viden – på nye måder og med nye formål. Men hvor bogen passede sig selv på hylden, kræver digital kulturarv brugervenlige webløsninger og systemer, der kan håndtere big-data, fx om fortidens københavnere. Københavns Stadsarkiv indsamler, bevarer og formidler information, der belyser københavnernes og byens historie. Det sker i stigende omfang online hvor ca. 40.000 gæster hver måned besøger et af arkivets websites.

Stadsarkivet har cirka 25 ansatte.

Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter