To studentermedhjælpere til Københavns Stadsarkivs læsesal

Vi søger to studentermedhjælpere til vejledning på læsesalen og andre opgaver i publikumsafdelingen, fx registrering og besvarelse af forespørgsler.

Vil du have en studenterstilling, hvor du vejleder brugerne på Stadsarkivets læsesal og samtidig har vekslende opgaver i forbindelse med publikumsafdelingens forskellige opgaver? 

Københavns Stadsarkiv søger to studentermedhjælpere til stillinger på 13 timer om ugen. 

Dine arbejdsopgaver vil omfatte:

  • vejledning af brugere af den fysiske læsesal og stadsarkivets digitale platforme 
  • besvarelse af forespørgsler og udførelse af mindre undersøgelser 
  • registreringsopgaver, skanning og kopiering 
  • upload af tekster og billeder 

Vi søger dig, der 

  • studerer historie eller etnologi 
  • har lyst til vejlederrollen 
  • har gode IT-kompetencer 
  • er god til at læse håndskrift 
  • er god til at formulere dig på skrift 
  • har gode kommunikations- og samarbejdsevner 
  • er interesseret i Københavns kulturhistorie 
  • har erfaring med registrering af arkivmateriale og fotos er en fordel 

Stadsarkivets læsesal er åben tirsdag, onsdag og torsdag. Desuden er der pt. en chat-vagt mandag aften. Vi forventer, at dine arbejdstimer fleksibelt kan lægges indenfor denne tidsramme efter aftale. 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende aftale, som er HK-overenskomst.

Tiltrædelse den 5. februar 2019.

Yderligere oplysninger

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte stadsarkivar Elisabeth Bloch på 2686 7384. 

Søg stillingen via nedenstående link senest fredag den 7. december 2018 

Vi afholder samtaler den 20. december 2018.

Søg stillingen her

 

kbhbilleder modul
kbh-foer-og-nu-modul
Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter