Politiets efterretninger et skridt nærmere online

Samtlige 75 bind af Politiets efterretninger 1867-1930 er blevet opmærket af frivillige på under en måned. Vi takker for den store indsats.

En lille gruppe frivillige og et stort resultat

19. april lagde vi en nyhed her på siden, hvor vi efterlyste frivillige, der ville hjælpe med at opmærke Politiets efterretninger. Opmærkningen er en nødvendig for at vi kan gøre efterretningerne tilgængelige på nettet.

Læs nyheden med efterlysningen her

14. maj gentog vi opfordringen i et nyhedsbrev og herfra gik det rigtig stærkt.

Så stærkt at vi nu kan fortælle at samtlige efterretninger nu er opmærket.

12 frivillige har stået for det imponerende arbejde, som stort set er udført på knapt en måned. 75 bind er i alt blevet opmærket. Hvert bind har taget mellem 3-4 timer at opmærke.

Vi er imponerede og taknemmelige for den imponerende indsats. Tak!

hjaelp os med politiets efterretninger nyhed

Politiets efterretninger

Efterretningerne, der kan komme på nettet dækker i perioden 1867-1930. I efterretningerne finder du oplysninger om de personer som politiet efterlyste, som fx fædre, der ikke har betalt børnebidrag osv. Politiets efterretninger dækker hele landet og ikke kun København.

Vi har sammen med Family Search digitaliseret de mange bind med efterretninger. Siden har vi OCR behandlet teksten. Det betyder at de scannede billeder er blevet analyseret, således at teksten er blevet søgbar.

Hvornår på nettet?

Vi vil nu arbejde for at få efterretningerne online så hurtigt som muligt. Vi forventer at det vil ske i løbet af august.

Efterretningerne vil blive en del af søgefunktionen på kbharkiv.dk

Gå til søg i kilder

Det betyder at du, når du søger på et navn, vil finde alle de steder i efterretningerne på tværs af bind, efterretning og år, som navnet optræder i.

Når du klikker på den enkelte post, vil du kunne åbne den enkelte efterretning, som udgøres af en lille pdf-fil, der er let at hente og manøvrere i online.

 

hjaelp os med politiets efterretninger banner

kbhbilleder modul
kbh-foer-og-nu-modul
Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter