Oplev 70’ernes København i lyd og billeder

Tirsdag den 20. september kl. 15.30-16.45 inviterer Københavns Stadsarkiv og Lydpol til en eftermiddag med film og historier fra 70’ernes København i anledning af Golden Days festival.

Der er ikke flere ledige pladser til arrangementet.

Anne Clement og Lone Højsgaard fra Lydpol præsenterer et udvalg af de bedste historier fra et årti, hvor forandringer for alvor gav genlyd i byrummet.

Hør blandt andet om beboerbevægelsen på Christianshavn og Københavns underverden.

Fortællingerne bliver akkompagneret af en række sjældent viste filmoptagelser af 70’ernes København, som findes i Stadsarkivets samlinger.

Filmene stammer fra Stadsingeniøren, der i perioden fra 1938 til 1994 dokumenterede det københavnske byrum og forandringer i byen på film og fotos.

Tid og sted

kbh i lyd og billederLærdalsgade 6, 1974. Foto: Boligkommissionens billedsamling i Københavns Stadsarkiv

Dato: 20. september 2016
Tid: kl. 15.30-16.45
Sted: Københavns Stadsarkiv på Københavns Rådhus

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig. 

Overtegnet. Der er ikke flere ledige pladser.

 

Lydpol og Golden Days

Lydpol leverer historiefortælling og kulturformidling, der med lyd og levende billeder vækker sanserne og inddrager publikum gennem digital teknologi.

I anledning af at Golden Days i år sætter fokus på 70’erne, har Lydpol skabt lydvandringen "Konfrontation med 70’erne", som kan hentes via applikationen Podwalk på www.podwalk/download fra. den 9. september 2016.