Nye åbningstider på læsesalen pr. 2. oktober

Læsesalen lukker om mandagen, med mindre du har booket studieplads. Samtidig åbner vi for aftenvejledning over chat.

Studieplads og aftenvejledning

Læsesalen vil pr. 2. oktober holde lukket om mandagen, med mindre du har booket en studieplads på forhånd. Mandag aften kl. 18-21 kan du i stedet chatte med læsesalens personale og få vejledning. Resten af ugens åbningstider er uændrede.

Læsesalens nye åbningstider

Fra 2. oktober 2017

Mandag kl. 9-15: Kun åben for bookede studiepladser

Mandag kl. 18-21: Åbent på chatten på kbharkiv.dk. 

Tirsdag og onsdag kl. 9-15: Åben på læsesal, chat og telefon

Torsdag kl. 10-17: Åben på læsesal, chat og telefon

 

Det kan vi hjælpe med over chat

Den særlige aftenåbning på chatten kan bruges af alle, som har brug for hjælp til at bruge Kildeviseren, bestille materiale i Starbas eller finde billeder på kbhbilleder.dk.

Du kan også få hjælp til at taste kilder i Kildetasteren eller til slægtsforskning i København.

Find og læs mere om chatten her

 

nye aabningstider paa laesesalenStuderende på læsesalen.

Kilder på nettet ændrer læsesalens besøgstal

Meget af det materiale, som slægtsforskere oftest besøgte læsesalen for at bruge, ligger nu på nettet i Kildeviseren. Det betyder at mange slægtsforskere nu bliver hjemme foran computeren.

Som en naturlig konsekvens lukker vi derfor læsesal om mandagen, men tilbyder til i stedet hjælp og vejledning over nettet via chat mandag aften. Det kommer også Stadsarkivets mange brugere fra resten af landet til gode. 

Book en studieplads om mandagen

Langt fra alt arkivmateriale er dog digitalt. Især studerende, forskere og forfattere har tit brug for at arbejde med meget forskelligt materiale, som typisk ikke ligger på nettet. Derfor kan du fremover booke en plads på læsesalen om mandagen, hvor du kan arbejde med bestilt arkivmateriale under opsyn. 

Læs mere om studiepladser om mandagen og book din tid 

Lukket sidste uge af september pga. istandsættelse

Læsesalen er lukket på grund af istandsættelse den sidste uge af september, 25. september - 29. september 2017. Den åbner igen med de nye åbningstider. Første dag med de nye tider er d. 2. oktober, hvor der er aftenåbent på chatten.

kbhbilleder modul
kbh-foer-og-nu-modul
Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter