Middelalderhistoriker retter 500 år gammel skrivefejl

Ikke tidligere publiceret dokument fra middelalderen er dukket op i Stadsarkivets samling. Dokumentet har været fejldateret med 50 år pga. skrivefejl og har derfor ikke været betragtet som middelalderligt.

Kan du finde skrivefejlen? Middelalderhistoriker har fundet en skrivefejl i dette der tingsvidne, der flytter dateringen tilbage i middelalderen
Emner

Se mere indhold om

Ny datering placerer et dokument i middelalderen

Det er ikke ofte der dukker nye dokumenter fra middelalderen op. Middelalderhistoriker Svend Clausen har ved gennemgang af Stadsarkivets pergament- og diplomsamling opdaget et dokument, der har været fejldateret.

Dokumentet, der hele tiden har ligget trygt og godt i Stadsarkivets samling, har været dateret til 1572. Svend Clausen har imidlertid opdaget at denne datering er fejlagtig og flyttet dateringen til 1522. Dermed er det skrevet før reformationen – den grænse, der normalt regnes som middelalderens afslutning i Danmark.

Når dokumentet aldrig har været publiceret, er det ifølge Send Clausen formentlig dels pga. fejldateringen, dels fordi Stadsarkivar Dr. Oluf Nielsen ikke medtog såkaldte ”sidedokumenter” i den store udgivelse Kjøbenhavns Diplomentarium 1872-87.

Svend Clausen har 19. juni 2019 publiceret sine undersøgelse og hele dokumentets ordlyd i Danske Magazin nr. 53 med titlen ”Et hidtil utrykt middelalderdokument om Københavns Sisehus”. Publiceringen betyder at dokumentet nu kan danne grundlag for forskning.

Tingsvidnet fra Københavns byting, som bevidner, at København sælger sisehuset til Anders Ludvigsen i 1522 og ikke som hidtil registreret i 1572

En 500 år gammel skrivefejl opdaget

Den fejlagtige datering er lige så gammel som dokumentet selv og skyldes at skriveren skrev forkert, da han noterede årstallet 1522 med små bogstaver og romertal: mdxxii. Imidlertid kom han til at skrive l i stedet for det første x. Han har straks forsøgt at rette l’et til et x – ved at sætte en streg over l’et, men det har eftertiden ikke lagt mærke til – før nu.

I 1700-tallet da dokumentet blev arkiveret og registreret af Stadsarkivet, lægger man ikke mærke til rettelsen og dokumentet ender under mdlxxii, altså 1572.

Små detaljer udsat for et skarpt blik

Svend Clausen har som en anden detektiv underkastet dokumentet en grundig analyse. Han identificerer de personer, der er nævnt i dokumentet gennem håndskriftsanalyse og ved at inddrag viden om personerne fra andre sammenhænge. De nævnte personer underbygger dokumentets nye datering.

Han konkluderer også, at dokumentets – uheldige eller trætte – ophavsmand er byskriver Jørgen Mikkelsen ved at analysere bagudrettede krøller, opstreger, nedstreger og genitiv-s i andre dokumenter.

Men hvad fortæller dokumentet om?

Dokumentet er et tingsvidne fra Københavns byting, der bevidner en ejendomshandel, hvor byen København sælger en bygning til den private borger Anders Ludvigsen.

Bygningen var sisehuset, der lå på Gammel Strand. Fra sisehuset opkrævede man afgifter (siser) at de købmænd, der kom til Københavns havn for at sælge deres varer. Svend Clausen aner et mønster i slutningen af senmiddelalderen, hvor byen København sælger ud af sine ejendomme. En tendens han vil undersøge nærmere.

Sagen viser altså, at der i arkiverne fortsat kan dukke nyt op fra middelalderen.

Læs også Weekendavisens artikel om Svend Clausens opdagelse (kræver abonnement til Weekendavisen)

Emner

Se mere indhold om