Kulturnat på Stadsarkivet: Oplev Gamle København

På Kulturnatten den 11. oktober 2019 sætter Københavns Stadsarkiv fokus på ”Gamle København. Skæbner, omsorg og ældreliv gennem 300 år” med masser af spændende aktiviteter.

Ældre kvinder på en bænk i solen i De Gamles By, 1920'erne. Foto: Peter Elfelt, Københavns Stadsarkiv

Der er flotte gamle fotografier på en helt ny udstilling, og det er muligt at se på skrøbelige dokumenter fra arkivet. Der vil også være film og billedshow om ældreliv i København.

Hele aftenen afholder arkivet workshop om pensionisterindringer anno 2019. Københavns Stadsarkiv mangler nemlig erindringer om at det at være pensionist i København, så det råder vi nu bod på ved at bede alle pensionister om at dele deres erindringer om det at være gammel i København.

Du kan også gå på opdagelse i vores store samlinger af billeder fra det gamle København og se, hvem der boede i dit hus for 100 år siden.

Der er konkurrence for børn og barnlige sjæle – med præmier.

Fri entré med Kulturpas.

Tidspunkt og sted:

Fredag den 11. oktober 2019 kl. 18:00 – 00:00, Københavns Stadsarkiv (på Københavns Rådhus)