Kilder fra fattiggårde og hospitaler på nettet

Arkivmateriale om syge, gamle og fattige københavnere gennem 250 år kan nu ses i Kildeviseren.

Fattig, gammel eller syg - eller alle tre ting på en gang

En blå frakke, lidt tøj, en dyne, et skab, et bord og en stol. Det var ikke meget, Gotskalk Thorvaldsen efterlod sig, da han døde fattig og gammel på Vartov Hospital. Gotskalk Thorvaldsen var far til den berømte billedhugger, Bertel Thorvaldsen. Thorvaldsen boede i Rom. Han kunne ikke selv tage sig af sin gamle far.

Gotskalk Thorvaldsens er en blandt tusindvis af københavnere, hvis historie nu kan udforskes på nettet. Fælles for disse mennesker er, at de har opholdt sig på en af de hospitaler, fattiggårde eller stiftelser som gennem tiden har været drevet af Københavns Kommune.

Det er institutioner som Vartov, Ladegården og Sundholm og hospitaler som Almindelig Hospital, Sankt Hans og Kommunehospitalet. Institutionerne tog sig af mennesker der i forskellige kombinationer var fattige, gamle eller syge.

Materialet går tilbage til 1600-tallet og frem til 1940. 

Oplysninger i kilderne

Materialet fra fattiggårde, stiftelser og hospitaler indeholder typisk oplysninger om personens indskrivning/ indlæggelse og udskrivning. 

Derudover vil du ofte finde alder, eventuel dødsdato, fødested, stilling og årsag til, at personen var i nød. Der er også bevaret protokoller med lister over ejendele. 

Gå til oversigt over hospitaler, fattiggårde og stiftelser i Kildeviseren

Gotskalk Thorvaldsen på Vartov

Gotskalk Thorvaldsen blev indlagt som fast fattiglem på Vartov d. 1. juni 1805. Han var som sønnen billedhugger, 65 år gammel og fik seng nr. 16 af de københavnske senge. Udtrykket ’de københavnske senge’ betød, at det var Københavns Fattigvæsen, der betalte for hans ophold. Et fast fattiglem var en person, der boede fast på en institution og blev forsørget af fattigvæsnet.

Thorvaldsen fik 3 mark i understøttelse om ugen ligesom de andre fattiglemmer på Vartov. I en af protokollerne fra Vartov fremgår det, at han ikke arbejdede. Nogle af de andre lemmer arbejdede med syning eller spinderi, men Thorvaldsen har sikkert været for gammel eller syg. Halvandet år senere døde han på Vartov, d. 24. oktober 1806. Hans få ejendele, nogle møbler og lidt tøj, blev sat på auktion for at betale for hans ophold.

Vartov Hospital var en af de finere institutioner i København på den tid. Hospitalet var ikke et hospital i moderne forstand af ordet, men en stiftelse for gamle, svagelige mennesker, især fra det københavnske borgerskab. Hospitalet optog også tjenestefolk, der havde været i lang og tro tjeneste.

Efterlader sig intet eller ganske lidt

Tøfler, nattrøjer, kjoler, bukser, tørklæder. Eller ’Efterlader sig intet’. Nogle gange er der ført omhyggelige lister over ejendele, når en patient eller fattiglem døde.

Den 23. juni 1900 døde tobaksfabrikant Henrik Sommer på Sankt Hans Hospital. Sommer døde af hjernebetændelse som følge af syfilis. Ud over en del tøj efterlod han sig en stak numre af det kulørte ugeblad ’Hver 8 Dag’. Sommer blev indlagt et halvt år inden sin død. Han var indlagt på en af de billigste afdelinger, lå for kommunens regning og umyndiggjort, da han døde 42 år gammel. 

I 1888 døde Anna-Charlotte Larsen på fattiggården Ladegården. Anna- Charlotte var født i Gøteborg i 1840 og en af de mange svenske gæstearbejdere, som kom rejsende over Øresund i disse år. Hun blev anbragt på Ladegården første gang i 1881, stak af et utal af gange, blev sendt tilbage enten af politiet eller af Københavns Fattigvæsen og stak af igen. Måske tog hun på sine mange svipture ind til byen for at drikke. Mange fattiglemmer på Ladegården var netop indlagt på Ladegården på grund af alkohol. Hun efterlod sig nogle få ejendele, kjole, sko, strømper, kåbe og bukser. 

Se hvor i kilderne du finder Gotskalk Thorvaldsen , Henrik Sommer og Anna-Charlotte Larsen

En del af fattig- og forsørgelsesvæsnet

Fattigforsorgen i København foregik på den måde, at de fattige enten blev forsørget på fattiggårde, hospitaler eller stiftelser, eller de blev boende hjemme og modtog fattighjælp fra Københavns fattig- og forsørgelsesvæsnet. 

Tit kan du finde oplysninger om personerne både under en fattiggård, et hospital eller en stiftelse og i fattig- og forsøgelsesvæsnets arkiv, som også ligger på nettet. Det gælder fx både Henrik Sommer fra Sankt Hans og Anna-Charlotte Larsen fra Ladegården.

Gå til oversigt og Fattig- og forsørgelsesvæsnets arkiv i Kildeviseren

Fra pleje til behandling – Hospitalerne forandrede sig

Hospitalerne forandrede sig meget gennem den periode som materialet omhandler. Denne udvikling kan bl.a. følges i kildematerialet fra Almindelig Hospital og Kommunehospitalet.

Almindelig Hospital var fra sin begyndelse ligesom Vartov en blanding af lemmestiftelse, hospital og plejehjem. I løbet af 1800-tallet udviklede Almindelig Hospital sig mere og mere til også at være hospital, samtidig med at fattig- og forsørgelsesvæsnet oprettede fattiggården Ladegården, beregnet til fattige, der kunne sættes i arbejde. 

Med Kommunehospitalet fik København sit første moderne hospital, der fra sin begyndelse i 1863 kun var indrettet til patienter, der skulle have behandling og forhåbentlig helbredelse. 

Kilderne fortæller dermed ikke kun personalhistorie, men også 250 års forsorgshistorie og viser, hvordan fattiggårde, hospitaler og stiftelser blev gradvist mere specialiserede og målrettet mod bestemte grupper af fattige, syge eller gamle mennesker.

 

kilder fra fattiggaarde og hospitaler pa nettet fbØverst fra venstre: En sygestue fra Almindelig Hospital, Kommunehospitalet, Abel Cathrines Stiftelse. Nederst fra venstre: Vartov, tvangsarbejdere fra Ladegården og gården på Almindelig Hospital. Alle billeder fra kbhbilleder.dk

 

 

kbhbilleder modul
kbh-foer-og-nu-modul
Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter