Kassation af tegninger i Teknik- og Miljøforvaltningens byggesagsarkiv

Københavns Kommune er i medierne blevet kritiseret for at kassere arkitekttegninger efter digitalisering. Et pilotprojekt skal nu undersøge mulighederne for bevaring.

Kritik i medierne

I midten af november 2017 kritiserede flere medier Københavns Kommune for at kassere bevaringsværdige arkitekttegninger. Kritikken startede efter professor Jes Fabricius Møller i et facebookopslag fortalte om et besøg i Teknik- og Miljøforvaltningens byggesagsarkiv, hvor han var blevet opmærksom på at ældre tegninger og dokumenter efter digitalisering blev kasseret.

Undervejs i mediedækningen blev særligt Københavns Stadsarkiv kritiseret for at have godkendt beslutningen om kassation.

Kassationen sat i bero

Kassationen af byggesager blev kort efter sagen kom i medierne sat i bero efter at daværende Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell, samt daværende Kultur- og Fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen sammen gik ind i sagen.

Redegørelse til Kultur- og Fritidsudvalget

Københavns Stadsarkiv afleverede i slutningen af november 2017 en redegørelse om sagen til Kultur og Fritidsudvalget (KFU). 

Læs notatet om redegørelsen her

Læs selve redegørelsen her

byggesagsarkiv pilotprojektKloakpumpestation i Præstøgade, tegnet af Ludvig Fenger, 1893-94, Stadsarkitektens tegningsamling bevaret i Københavns Stadsarkiv.

Pilotprojekt planlægges

På baggrund af redegørelsen indleder Teknik- og Miljøforvaltningen nu et pilotprojekt i samarbejde med Københavns Stadsarkiv. Formålet med projektet er at kvalificere det faktuelle grundlag for en politisk beslutning om en eventuel merbevaring af (dele af) byggesagsarkivet. Pilotprojektet vil beskrive forskellige scenarier for merbevaring og indeholde et skøn over omkostningerne ved disse scenarier.

Derudover vil der blive rettet henvendelse til Rigsarkivet med henblik på at kvalificere begrebet ’museal værdi’.

Målet er at en indstilling kan blive behandlet af Borgerrepræsentationen i august 2018.

Hovedpointer fra Stadsarkivets redegørelse

Hvad der skal kasseres og bevares er bestemt af arkivlovgivningen. En kommune kan dog godt beslutte at bevare mere end det der er bestemt i loven. Det kaldes merbevaring. Man kan vælge at merbevare, hvis man fx mener at et materiale har museal værdi.

I Københavns Kommune er det Københavns Stadsarkiv, der kan indstille en beslutning om merbevaring til Borgerrepræsentationen.

Byggesagsarkivet består af 5 hyldekilometer materiale. Arkivet er delt i en A-række og en B-række af sager. Beslutningen om kassation efter digitalisering gælder kun A-rækken, idet B-rækken bevares som den er.

I A-sagen ligger de godkendte og gennemførte forandringer, som er sagsbehandlet af Teknik- og Miljøforvaltningen (og forgængerinstitutioner). A-sagen er udtryk for de godkendte forhold, som rent faktisk gør sig gældende på en given matrikel. 

I den korresponderende B-sag ligger den bagvedliggende sagsbehandling, med bygningsgennemgang, tekniske undersøgelser og udtalelser, interne notater, nabohøringer, naboindsigelser, indstilling til afslag eller godkendelse samt de tilladelser, som alligevel ikke blev gennemført af borgeren/ejeren, selv om tilladelsen blev givet af Teknik- og Miljøforvaltningen. B-rækken er ikke i udgangspunktet offentlig tilgængelige, da sagerne fx kan rumme personoplysninger.

A og B-rækken rummer altså oplysninger om de samme bygninger/byggeprojekter og begge typer sager kan rumme arkitekttegninger. Tegningerne kan være meget forskellige og findes i alle størrelser og udformninger fra professionelle arkitekttegninger over skorstensfejertegninger til tegninger udformet af borgeren selv.

B-rækken bevares i papirform. A-rækken bevares digitalt og efter digitalisering har Teknik- og Miljøforvaltningen ifølge arkivlovgivningen mulighed for at kassere materialet. Havde Teknik- og Miljøforvaltningen valgt ikke at digitalisere A-sagerne, skal kun særlige eller principielle sager, ifølge arkivlovgivningen, bevares. 

Men hvad var argumenterne for ikke at betragte byggesagsarkivet – eller dele af det - som havende museal værdi i første omgang?

Arkitekttegninger i byggesager er kopier af de tegninger, der er blevet til i tegnestuen. For gamle byggesager kan det dog være svært at se forskel på en kopi og en original, da kopien også kan være håndtegnet. Hvis originalen er gået tabt vil kopien dog være det tætteste man kommer på originalen. 

I perioden 1886-1998 rådede Københavns Stadsarkitekt over en af landets største tegnestuer, som stod for projekteringen af en stor del at det kommunale byggeri i København i en periode, hvor det offentlige byggeri ekspanderede som aldrig før i takt med byen voldsomme befolkningsvækst og senere velfærdsstatens udbygning.

Stadsarkitektens tegningssamling er bevaret i Københavns Stadsarkiv og rummer over 250.000 tegninger og dermed mange af de tegninger, der i kopi også forefindes i byggesagsarkivet.

For statslige bygninger i København har Københavns Kommune ikke den primære bevaringspligt, og bevaringsværdige tegninger fra disse bygninger må formodes at være bevaret af de statslige kulturinstitutioner på området.

kbhbilleder modul
kbh-foer-og-nu-modul
Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter