Hør om den gang Valby Gasværk eksploderede i P1

Peter Lund Madsen og arkivar Peter Wessel Hansen talte om eksplosionen på Valby Gasværk i 1964 i radioprogrammet ’Hjernekassen’.

Den dag i dag er der stadig mange københavnere, der husker eksplosionen på Valby Gasværk lørdag den 26. september 1964 klokken 9.36. Braget kunne høres over store dele af byen og en kraftig trykbølge lagde de omkringliggende kvarterer i ruiner. 

Men hvordan gik det til, at ulykken overhovedet kunne ske og hvorfor lå der noget så eksplosivt som et gasværk midt i et boligkvarter? Og hvor omfangsrige var skaderne og kunne det være gået værre?

Det fortæller arkivar Peter Wessel Hansen fra Københavns Stadsarkiv alt sammen om i programmet, som kan høres på Hjernekassens hjemmeside.

Hør programmet her

Læs også vores temaartikler om gasværksulykken og se billeder af de omfattende ødelæggelser eksplosionen og trykbølgen efterlagde sig.

Find artiklerne om ulykken her

 

 

 

 

valby gasvaerk nyhedGasværket lignede en krigszone efter eksplosionen. I baggrunden ses Vigerslev Allé. Foto: Københavns Stadsarkiv.