Hjælp os med at lægge Politiets mandtaller på nettet 

Politiets mandtaller 1866 -1923 skal på nettet, så endnu flere kan få glæde af dem. Men data på de digitaliserede filer er ikke særlig nøjagtig, hvilket gør mandtallerne svære at bruge. Derfor har vi brug for hjælp til at registrere de mange billeder. Opgaven går ud på at registrere vejnavn og årstal på de enkelte billeder.

mandtaller-webNår du indtaster, ser skærmbilledet sådan ud.

På nettet hvordan

Når mandtallerne kommer på nettet bliver det i en bladreløsning i stil med den, der kendes fra Arkivalieronline. Du vil kunne vælge år, måned og gade, hvorefter du får mulighed for at bladre igennem mandtallerne for den enkelte gade. Mandtalsskemaerne ligner de skemaer, der blev brugt ved folketællinger.

Gade og vejnavne mangler

De digitaliserede filer af mandtallerne er i øjeblikket meget overordnet inddelt i lange serier af billeder, der rummer man forskellige gadenavne. Vi har derfor brug for at få opdelt de lange serier af billeder ved at markere, når en ny vej starter.

Opgavens omfang

Mandtallerne ligger i ca. 7500 billedserier – kaldet filmruller - , der skal opdeles. Det tager ca. 10 minutter at opdele en filmrulle.

Hvordan gør jeg?

Åbn siden: http://www.kbhkilder.dk/mandtal/info.html

Følg indtastningsvejledningen (pdf)

Spørgsmål til indtastningen kan stilles på det forum, der bruges af frivillige på Politiets registerblade.

Gå til forum og tråden om mandtallerne

Hvornår kommer mandtallerne på nettet?

Vi håber på at mandtallerne kommer på nettet i løbet af august. Men det afhænger af hvor mange, der vil hjælpe til med at opdele billedrækkerne og registrere navne og år.

På forhånd mange tak for din indsats!


Kort om Politiets mandtaller

Politiets mandtaller 1866-1923 indeholder oplysninger om københavnske familier og deres forskellige adresser rundt omkring i byen igennem mere end tredive år.

Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter