Han fandt en rigskansler i arkivet


En gang om måneden, normalt den tredje torsdag, afholder Københavns Stadsarkiv tastecafe, hvor deltagerne har det tilfælles, at de er – eller gerne vil være - frivillig indtaster på Københavns Stadsarkiv.


Denne torsdag sidder godt og vel femten frivillige klar med hver sin computer. Nogle er helt nye og venter bare på at komme i gang. Andre har været i gang i nogle måneder, og har, som Flemming Jakielski, allerede gjort gode fund under arbejdet med indtastning, der giver indblik i liv og død i fortidens København

Og så er der superbrugerne, der har tastet i mange år og har masser af erfaring med at skrive de gamle københavnske begravelsesprotokoller ind i det digitale system, den såkaldte kildetaster.

Efter de frivilliges indtastning kan papirarkivalier, der kun kan bruges på læsesalen, findes på arkivets hjemmeside, og er dermed tilgængelige for alle, der er interesserede i Københavns historie eller slægtshistorie.

Nina Handberg er for første gang med i caféen. Hun vil gerne være indtaster, fordi hun er slægtsforsker:

”Det er spændende og vigtigt at protokollerne bliver digitaliserede, for det gør det nemmere at arbejde med”, fortæller hun

Interessen for den frivillige indtastning er steget. De sidste par måneder har der været fuldt hus til tastecaféen, og og det er et bredt spektrum af personer, der er interesserede i indtastningsprojektet.

Der er slægtsforskere som Nina Handberg, og det er studerende, pensionister og andre personer med interesse for håndskrift, Københavns historie eller digitaliseringen af kilder.

handberg artikelNina Handberg taster ind i kildetasteren, som er det system, det bliver brugt til indtastning. Først skal man vælge en side i protokollen, derefter markere det indtastningsområde, der svarer til én persons begravelse. Nu kan indtastningen begynde, og man skal i felter som ”navn”, ”fødested” og ”dødsårsag” tyde skriften i protokollen og skrive det ind i systemet.


Hjælp til at komme i gang

Til spørgsmålet om det er svært at komme i gang med at taste, er Handbergs svar et klart: ”Nej.” Den brugervenlige kildetaster er dog ikke ensbetydende med, at der ikke bliver stillet mange spørgsmål til tastecaféen.

Nogle gange giver tydningen af håndskriften problemer. Her hjælper alle hinanden. Andre gange mangler der oplysninger om personen, og må indtasteren så skrive de oplysninger ind, som vedkommende måske har fundet i en kirkebog? Svaret er nej, for indtastningerne skal være kildetro, som det hedder, og det betyder, at der kun må stå det, der er oplyst i protokollerne.

De fleste svar kan indhentes ved at spørge de andre deltagere, og der bliver spurgt, talt, grint – og til tider sukket højt - hen over kaffen, kagen og computerne i tastecaféen. Er svaret ikke nok, findes på hjemmesiden en udførlig indtastningsvejledning, et fælles online forum med plads til alle slags spørgsmål eller man kan spørge superbrugerne og arkivets arkivarer, der gerne hjælper til.

Den tyske rigskansler

Begravelsesprotokollerne er fortegnelser over begravelser i København fra 1860-1940, og indeholder 80 års oplysninger om liv og død i København.

Det var under sit arbejde med at indtaste oplysningerne fra papir og håndskrift til digital søgbar data, at Flemming Jakielski fandt oplysningerne om den tyske rigskansler.

Han viser kortet med oplysningerne frem:

”Her er løbenummeret, 7242,” siger han og peger på et billede af feltet i protokollen, hvor alle oplysningerne om fødested, dødsdato og -årsag og stilling er skrevet ind.

Billedet står skarpt på hans computer, da han siger: ”Her står navnet Henrik Philip Scheidemann, og her står det: ”Fhv. Rigskansler”.”

En stillingsbetegnelse, der gav knas i kildetasteren, for nok er det muligt at vælge mellem en lang række af erhverv, men lige netop rigskansler var ikke oprettet, da der hverken i protokollerne eller blandt indtasterne tidligere havde været brug for den titel.

jakielske artikelFlemming Jakielski fandt oplysningerne om den tidligere tyske rigskansler i protokollerne, og bruger nu den historie til at fortælle andre om det sjove ved det frivillige arbejde på Stadsarkivet.

Det blev ændret efter Jakielskis fund, og selv gik han i gang med at søge oplysninger om den tidligere rigskansler, der viste sig at være manden, der efter 1. verdenskrig, den 9. november 1918, udråbte Weimarrepublikken.

Det forklarede ikke, hvorfor tyskeren var endt i en københavnsk begravelsesprotokol. Jakielski ledte videre og fandt ud af, at den fremtrædende mand i takt med nazismens fremmarch i Tyskland i 1930’erne var nødt til at flygte til Danmark, hvor han altså døde i 1939 i København.


Vi kommer tætter på historien

Historien er ikke bare god, den vækker også nogle af de tusindevis af københavnere, der er indskrevet i protokollerne til live, og bidrager med brikker til danmarkshistorie og verdenshistorie.

Ifølge Jeppe Christensen, der er arkivar og dagens mødeleder, er det en af årsagerne til at indtastning er så vigtigt:

rigskansler artikelSådan ser oplysningerne om den tyske rigskansler ud efter, Jakielski har tastet oplysningerne ind i kildetasteren, og de nu kan søges frem i kildeviseren på Stadsarkivets hjemmeside.

”Jo flere oplysninger, der bliver digitaliserede og gjort tilgængelige, desto mere kan vi se om demografi og dødsårsager. Når vi har fået indtastet alle protokollerne fra 1918, kan vi for eksempel komme endnu tætter på, hvordan den spanske syge satte sit præg på byen.”

Siden den første indtastning i 2016 er det gået stærkt. Foreløbigt er der blevet tastet over 270.000 begravelser og takket være indtasternes fortsatte indsats, bliver der hver dag færdiggjort nye protokoller. For hver indtastning åbnes en ny dør ind til historien.


Du kan også være med

Alle kan være med som indtaster og på den måde være med til at gøre en del af dansk kulturarv søgbar og tilgængelig.

Det kræver ingen evner ud i slægtsforskning eller viden om digitalisering. Du får al den hjælp, du har brug for til at komme i gang. Du skal medbringe din egen computer, hvis du vil være med til tastecafe, men du kan også sidde hjemme og taste lige så meget, som du har lyst til.

Det er en fordel at kunne læse håndskrift, for protokollerne blev ført i hånden, men dem af nyere datoer er nemmere at læse end de ældre – og ellers er der altid mulighed for at henvende sig på det online forum til hjælp med tydning af skrift.

 

Datoer for tastecafe i foråret 2020

19. marts 2020 kl. 14.30-16.30 – tilmelding via Billetto - AFLYST!

16. april 2020 kl. 14:30-16:30 – tilmelding via Billetto - AFLYST!

19. maj 2020 kl. 14:00-16:30 - tilmelding via Billetto

18. juni 2020 kl. 14:00-16:30 - tilmelding via Billetto

 

Vil du vide mere

Læs mere om indtastning af begravelsesprotokoller

Læs indtastningsvejledningen