Fra brugerdagen – opsummering af en indholdsrig dag

Fra jobansøgninger i 1700-tallet til planer om indtastning af begravelsesprotokoller. Vi kom vidt omkring på årets brugerdag, men nåede også en snak og en frokost.

Projektleder Jeppe Christensen bød velkommen og fortalte om status på Politiets registerblade. Foto: Mads Neuhard, Københavns Stadsarkiv

En dag for alle Stadsarkivets brugere

Brugere af både læsesal og hjemmeside, frivillige og medarbejdere var 13. november samlet til årets brugerdag i Hovedkassen på Københavns Rådhus. I alt omkring 80 mennesker.

Københavns Stadsarkiv har siden 2011 holdt en årlig brugerdag. Dagen startede med at være for frivillige på Politiets registerblade, men siden er arrangementet blevet for alle Stadsarkivets brugere.

Så langt er Politiets registerblade

90 % komplet tastet, men stadig et godt stykke fra mål.

Fejlretning på Politiets registerblade er en stor opgave, som optager de fleste aktive frivillige lige nu. Det fortalte Jeppe Christensen, der er projektleder på Politiets registerblade. Fejlretningen består af at udskifte registerblade, der er ulæselige pga. dårlig scanning med en nyscannet udgave, hvor alt kan læses.

Digitaliseringen fortsætter

I juni 2015 ankom ægteparret Dave og Charlene Ottley til Stadsarkivet for at fortsætte det store digitaliseringsarbejde, som ægteparret Bailey havde varetaget siden november 2013.

Ægteparret er ligesom deres forgængere udsendt for slægtsforskningsorganisationen Family Search og arbejder frivilligt med digitalisering. Dave og Charlene præsenterede sig selv og fortalte om deres engagement, der kommer alle Stadsarkivets brugere til gode.

Det materiale, der skal scannes over det næste år er bl.a. folkeregisterkort samt Politiets efterretninger.

Vejen fra scanneren til hjemmeside virker lang

Det arkivmateriale der digitaliseres, vil med tiden blive stillet til rådighed på Stadsarkivets hjemmeside, som det allerede er sket med fx begravelser, lysninger og borgerlige vielser.

Arkivar Helga Mohr forklarede, hvordan det af ressourcemæssige årsager ikke er muligt at gøre hurtigere, selvom det kunne være ønskeligt.

De næste arkivserier på bedding er registre og elevprotokoller fra de københavnske skoler, borgerskaber fra 1860-1932, samt separation og skilsmisse fra 1806-1851.

Kildetasteren – nyt indtastningsværktøj

Kildetasteren er arbejdstitlen på et nyt webbaseret værktøj til indtastning af arkivmateriale.

Det har længe været et stort ønske for Stadsarkivet at kunne åbne for indtastning af begravelsesprotokollerne, nu hvor opgaverne på Politiets registerblade, er blevet så specialiserede.

Da hjemmesiden til Politiets registerblade er bygget op præcist til registerbladene, har det været nødvendigt at starte forfra med udviklingen af et helt nyt værktøj til indtastning.

Prototype og brugertest af Kildetasteren

Udviklingen af Kildetasteren er nu i fuld gang og udføres i samarbejde med det eksterne webbureau 1508 A/S.

Arkivar Signe Trolle Gronemann fortalte sammen med Lisbeth Rinda Torp Christensen fra 1508 om Kildetasteren og tidsplanen for projektet. Lisbeth, der er interaktionsdesigner, viste en såkaldt prototype frem, hvor man kunne se et bud på hvordan indtastning og søgning kan foregå.

Udviklingen af Kildetasteren foregår frem til marts 2016, hvor vi regner med at kunne lancere en betaversion. Undervejs i udviklingsperioden vil Kildetasteren blive udsat for flere brugertests.

Jobansøgninger som levnedsbeskrivelser

Arkivar Peter Wessel Hansen holdt et spændende oplæg om jobansøgninger fra slutningen af 1700-tallet.

Hvor vi i dag vælger at fremhæve kvalifikationer og kompetencer, når vi søger job, kunne der være helt andre argumenter på banen i en jobansøgning fra 1790. Fx at ansøgeren var fattig, havde været uheldig, eller ligefrem fortjente jobbet, fordi vedkommen havde betalt sin skat.

Peter redegjorde for, hvordan man kunne se de levnedsbeskrivelser, som disse ansøgninger udgør, som en tidlig parallel til Stadsarkivets samling af erindringer.

Sammen med de mange andre ansøgninger arkivet rummer, fx til fattighjælp og legater, danner dette materiale en stor samling af levnedsforløb med over 200 års københavnerskæbner.

Politiets registerblade som forskningsmateriale

Efter frokost fortalte Mikkel Thelle om, hvordan Politiets registerblade kan bruges i forskning. Mikkel Thelle er historiker og leder af Dansk Center for Byhistorie ved Aarhus Universitet og har bl.a. skrevet bogen “Rådhuspladsen 1900”. Mikkel redegjorde for, hvordan han sent blev opmærksom på de erkendelser, der ligger i at kombinere kulturhistorie med den type data som Politiets registerblade udgør.

Mikkel forklarede, hvordan Politiets registerblade udgør et helt unikt materiale på verdensplan. For det første fordi der er tale om en meget omfattende registrering historisk set. For det andet fordi materialet er indtastet og dermed håndterbart digitalt. Og for det tredje fordi data er af rigtig god kvalitet, takket være de høje ambitioner hos de frivillige indtastere.

Sammen med amerikanske forskere var Mikkel nu i gang med at brug data fra Politiets registerblade til at skabe nye erkendelser om Københavns udvikling og københavnernes historie.

Frie eksemplarer af Historiske Meddelelser om København

Vi havde lagt en mindre samling af ældre numre af tidsskriftet Historiske Meddelelser om København frem, så de fremmødte kunne plukke de numre, der interesserede dem.

Desværre havde vi undervurderet interessen og mange måtte gå tomhændet hjem. Ønsker du et par numre af Historiske Meddelelser, kan du hente dem på Artillerivej 126, 2. sal, døren til venstre på følgende dage: 19., 20., 26. og 27. november, samt d. 10., 11., og 17. december mellem kl. 10.30-12.

På tur i tårnet for de mest energiske

Programmet sluttede lidt over to, hvorefter en skare på 30 særligt interesserede gæster havde booket sig en omvisning rundt på Rådhuset. Det indebar både en tur i tårnet og et besøg ved rådhusets grundsten i kælderen efterfulgt af en velfortjent rådhuspandekage.

Vi håber at alle havde en indholdsrig dag. Tak til alle jer, der deltog.