En julegave til hospitalets fattiglemmer
Den 28. december 1860 kunne læsere af den københavnske annonceavis med det lidet mundrette navn Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger (i daglig tale Adresseavisen) læse en annonce indrykket af inspektør Andersen fra byens store fattighus Almindelig Hospital i Amaliegade.
I annoncen, fortalte inspektøren, at han igen i år havde modtaget 25 rigsdaler i julegave til hospitalets fattiglemmer fra en ’skjult velgører’, der ikke ønskede at være kendt under andet navn end ’S’. Gaven var blevet uddelt til 25 værdige og trængende fattiglemmer, som pligtskyldigt takkede ’den ærede giver’.
Den anonyme, men trofaste, velgører ’S’
Inspektør Andersen blev næppe overrasket, da han op til jul modtog et lille brev fra ’S’ vedlagt de 25 rigsdaler, for som han selv antydede, var det sket mange gange før. Siden 1840’erne havde ’S’ betænkt fattighusets ’værdigste’, ’mest trængende’ eller ’ældste’ fattiglemmer med 25 rigsdaler hver eneste jul.
Nogle gange blev pengene delt mellem en række heldige fattiglemmer, sådan som det var tilfældet i 1860, men som regel fik lemmerne ikke pengene i hånden, nej de fik gaven i form af et ekstra lækkert julemåltid.
Julemenu med grød, steg og hvidtøl
Ingredienserne til et festmåltidet blev indkøbt hos byens urtekræmmere, bagere, øltappere samt hos forskellige smør- og kødudsalg. Hvert år bestod den særlige julemenu af risengrød, der i anledning af højtiden var kogt på mælk og serveret med smørklat, derefter beværtedes lemmerne med enten flæske- eller oksesteg med surbrød og til at skylle ned det hele ned med fik hvert fattiglem en halv flaske hvidtøl.
I 1853 rakte pengene til at bespise ikke mindre end 150 fattiglemmer.
’S’ – En blandt mange velgørere
’S’ var langt fra den eneste, der anonymt forsødede de fattiges jul. I julen 1852 skænkede vinhandler Wulff således tolv flasker rødvin til fattiglemmerne i Almindelig Hospital og understregede, at inspektøren kun måtte offentliggøre gaven som givet af ’en ubekendt mand’.
Og det var langt fra kun hospitalets fattige, der blev betænkt med julegaver. Ved juletid bugnede Adresseavisens spalter med bekendtgørelser af gaver til byens godgørende institutioner og foreninger – typisk givet af anonyme velgørere – det passede sig nemlig ikke for gode kristne at udbasunere deres godgørenhed for alle og enhver.
Julen fik større betydning for velgørenhed end andre højtider
At give til de fattige var en gammel tradition, der havde rødder tilbage i middelalderen, og i Adresseavisen havde man siden bladets oprettelse i 1759 kunnet læse sådanne annoncer om gaver til de fattige. Det var dog først i løbet af 1800-tallet, at traditionen om at give særlige gaver til de fattige ved juletid for alvor blev udbredt.
I 1700-tallet skete det også somme tider, at de fattige fik en særskilt julehjælp, men velgørerne gav lige så gerne på andre årstider og til andre højtider og mærkedage. Men i 1800-tallets første halvdel synes julen at have fået en større betydning som anledning til velgørenhed for de københavnske velgørere og altså også den skjulte velgører ’S’.
Hvem var ’S’?
I virkeligheden var den mystiske ’S’ slet ikke så ukendt endda. Ligesom vinhandler Wulff var ’S’ virkelige identitet Almindelig Hospital bekendt. ’S’ var således synonym med krigssekretær og sagfører Albert Peter Bartholin Hagen, der i 1840’erne og 1850’erne boede i Store Kongensgade med kone, fem børn og adskillige tjenestefolk. Alt tyder altså på, at Hagen var en holden mand og det fik de fattige stakler på det overfyldte fattighus at mærke jul efter jul i årtierne omkring 1800-tallets midte.
Gode gerninger gemt i arkivet
I dag findes historien om den godgørende krigssekretærs julegaver til de fattige bevaret i Almindelig Hospitals arkiv på Stadsarkivet. Lignende historier findes også i mange af arkiverne efter byens øvrige velgørende institutioner, hvilket alt sammen vidner om, hvordan utallige godgørende københavnere ønskede at også deres mindre heldige fattige medborgere skulle føle at det var jul.
Og før som nu var julen altså også dengang mavernes fest. De fattige skulle ikke sulte, når alle andre smægtede sig i julens lækre spiser.
