Arrangementer - forår 2020

Få overblik over forårets omvisninger, foredrag, workshops, seminar og byvandringer på Københavns Stadsarkiv.


Januar


Workshop: Tastecafé. Indtast begravelser – en kilde til liv og død i København


Interesserer du dig for Københavns historie? Så er indtastning af begravelsesprotokoller måske noget for dig.

Begravelsesprotokollerne fortæller om livet og døden i København mellem 1860-1840. De indtastede begravelser bruges til slægtsforskning og historisk forskning i demografi, sygdom, sundhed og sociale forhold.

Begravelserne indtastes af frivillige, så den gamle håndskrift bliver søgbar – og du kan være med!

Tastecafeen er for nysgerrige, nye og erfarne deltagere. Få en introduktion til indtastning og mød andre, der taster. Medbring egen computer. Vi serverer kaffe og kage.

Læs mere om indtastning af begravelser

Tid og sted:

Københavns Stadsarkiv

Torsdag den 23. januar kl. 14.30-16:30. Gratis, men tilmelding via Billetto er nødvendigt:

Tilmelding på Billetto

tastecafe

Foredrag: Det badende København. Havnebade og badekultur gennem 200 år UDSOLGT


Da de første havnebade opstod i 1780’erne, skulle de forbedre københavnernes hygiejne og sundhed. Men med årene udviklede mange af dem sig også til etablissementer, der bød på restauranter, forretninger, bade- og terapirum.

Havnebadenes historie handler om Københavns udvikling fra en usædvanlig vinkel: Fra et ’ingenmands-vand’, hvorfra byens hektiske liv udspillede sig mellem skibstrafik, værfter og romantiske promenader, til nutidens cykelbroer. I dag har havnebadene en helt ny funktion. De er blevet en betydningsfuld fritidskultur, der binder byen sammen på tværes af havnen.

Eftermiddagens foredragsholder er lektor og ph.d. Helen Welling fra Statens Byggeforskningsinstitut.

Tid og sted:

Københavns Stadsarkiv

Torsdag den 30. januar kl. 15.30-17. Pris: 50 kr.

Billetter på Billetto

Det badende København artikelbillede

Februar


Foredrag: Lær din københavnerfamilie at kende. Slægtsforskning på Københavns Stadsarkiv UDSOLGT

 

Kommer du fra en københavnsk familie og har du lyst til at udforske den? Så er denne introduktion til Københavns Stadsarkivs vigtigste slægtshistoriske arkivalier et godt sted at begynde. Stadsarkivet har nemlig en perlerække af kendte og mindre kendte arkivalier om københavnere og deres historier.

Nogle af kilderne kan ses på arkivets digitale læsesal på internettet, mens andre skal bestilles og ses på arkivets smukke læsesal på Københavns Rådhus.

Arkivar Nicolai Eberholst guider dig rundt i disse spændende samlinger.

Tid og sted:

Københavns Stadsarkiv

Onsdag den 19. februar kl. 14-15. Pris: Gratis, men tilmelding via Billetto er nødvendigt:

Billetter på Billetto

Lær din københavnerfamilie nyhed

Omvisninger: Originaler, sprittere og forvildede. Udsatte skæbner i København i 200 år UDSOLGT

 

I arkivkælderen under rådhuset opbevares byens hukommelse. Her ligger dokumenter, der fortæller byens officielle historie. Men arkivet rummer også vidnesbyrd om byens forhutlede skæbner og socialt udsatte.

På vores tur ned i kælderen, hvor der normalt er lukket for publikum, skal vi høre om spritterne, originalerne og de forvildede skæbner i 1800- og 1900-tallets København. Vi møder dem på gaden, men også på byens hårdhændede institutioner.

Omviser er arkivar og etnolog Anders Møller.

Tid og sted:

Københavns Stadsarkiv

Torsdag den 20. februar kl. 15:30-17

Billetter på Billetto

Originaler sprittere og forvildede nyhed

Workshop: Tastecafé. Indtast begravelser – en kilde til liv og død i København


Interesserer du dig for Københavns historie? Så er indtastning af begravelsesprotokoller måske noget for dig.

Begravelsesprotokollerne fortæller om livet og døden i København mellem 1860-1840. De indtastede begravelser bruges til slægtsforskning og historisk forskning i demografi, sygdom, sundhed og sociale forhold.

Begravelserne indtastes af frivillige, så den gamle håndskrift bliver søgbar – og du kan være med!

Tastecafeen er for nysgerrige, nye og erfarne deltagere. Få en introduktion til indtastning og mød andre, der taster. Medbring egen computer. Vi serverer kaffe og kage.

Læs mere om indtastning af begravelser

Tid og sted:

Københavns Stadsarkiv

Torsdag den 20. februar kl. 14.30-16:30. Pris: Gratis, men tilmelding via Billetto er nødvendigt:

Tilmelding på Billetto

tastecafe kalender

Foredrag: Når staten er far og mor. Børneværnets anbringelser 1905-1975


I 1905 blev der i alle landets kommuner oprettet værgeråd – fra 1933 til 1976 kaldet børneværn. De skulle føre tilsyn med børn, give forældre advarsler og kunne i sidste instans tvangsfjerne barnet. Men hvordan sikrede børneværnet sig, at deres ofte gennemgribende beslutninger skete på veloplyst grundlag?

Langt de fleste anbringelsessager var kendetegnet ved at befinde sig i en gråzone, hvor der ikke var tale om brutale mishandlingssager. Så hvordan blev disse ’gråzonesager’ til anbringelsessager?

Eftermiddagens foredragsholder er historiker og ph.d. Cecilie Bjerre.

Tid og sted:

Københavns Stadsarkiv

Torsdag den 27. februar kl. 15.30-17. Pris: 50 kr.

Billetter på Billetto

Når staten er far og mor nyhed

Marts


Omvisning: Ære, vold og afmagt i 1700-tallets København UDSOLGT

 

På denne omvisning guider arkivar og Københavnshistoriker Peter Wessel Hansen dig ned i arkivets magasiner, hvor der normalt ikke er åbent for publikum.

Her hører vi historier fra arkivet, der kun ved tilfældighedernes spil har overlevet til i dag. Dagens omvisning kredser især om 1700-tallets København og hvad arkivets samlinger kan fortælle af dramatiske og grusomme historier fra dette århundrede. Til slut er der lejlighed til at se nogle af arkivets ældste og mest sjældne dokumenter.

Omvisningen tilbydes igen pga. stor interesse.

Tid og sted:

Københavns Stadsarkiv

Torsdag den 5. marts kl. 15:30-17

Billetter på Billetto

aere vold og afmagt

Foredrag: Husmor i en rationeringstid. Køkkenliv under besættelsen UDSOLGT

 

Rationering og dyrtid fik københavnernes opfindsomhed i kog, da landet blev besat. Få historierne om, hvordan rationeringskosten holdt indtog på middagsbordet i form af kødløs tirsdag og genbrugsbrød. I hovedstaden var der større problemer end på landet med at skaffe mad til alle, så husmødrene gik i gang med at slagte, salte, sylte, henkoge og strække de daglige måltider.

Mange af datidens råd og sparetricks kan genbruges i dag, hvor bevidsthed om miljø og klima har indflydelse på danskernes spisevaner.

Foredragsholder er arkivar Dorthe Chakravarty fra Københavns Stadsarkiv.

Tid og sted:

Københavns Stadsarkiv

Torsdag den 12. marts kl. 15.30-17. Pris: 50 kr.

Billetter på Billetto

Husmor i en rationeringstid nyhed

Workshop: Tastecafé. Indtast begravelser – en kilde til liv og død i København


Interesserer du dig for Københavns historie? Så er indtastning af begravelsesprotokoller måske noget for dig.

Begravelsesprotokollerne fortæller om livet og døden i København mellem 1860-1840. De indtastede begravelser bruges til slægtsforskning og historisk forskning i demografi, sygdom, sundhed og sociale forhold.

Begravelserne indtastes af frivillige, så den gamle håndskrift bliver søgbar – og du kan være med!

Tastecafeen er for nysgerrige, nye og erfarne deltagere. Få en introduktion til indtastning og mød andre, der taster. Medbring egen computer. Vi serverer kaffe og kage.

Læs mere om indtastning af begravelser

Tid og sted:

Københavns Stadsarkiv

Torsdag den 19. marts kl. 14:30-16:30. Pris: Gratis, men tilmelding via Billetto er nødvendigt:

Tilmelding på Billetto

tastecafe kalender

Foredrag: Blomsterpiger, møllere og fiskere. Københavns Kommune og fæstningsterrænnet i årene efter 1870 UDSOLGT

 

I 1870 købte Københavns kommune byens tidligere fæstningsterræn af staten. Der var mange, der havde interesser i området. For efter voldenes fald anvendte en lang række borgere byens volde og grave til et væld af civile erhvervsformål. Kommunen fortsatte derfor med at give diverse tilladelser til brug af det store nyerhvervede areal, som staten tidligere havde gjort det.

Men i 1872 blev bebyggelsesplanen for voldterrænet godkendt. Nu kunne en kapitalisering af kommunens dyre køb begynde ved salg af byggegrunde. En ny epoke i byens udvikling tog sin begyndelse. 

Foredragsholder er forfatter og historiker Bjørn Westerbeek Dahl.

Tid og sted:

Københavns Stadsarkiv

Torsdag den 26. marts kl. 15:30-17:00. Pris: 50  kr.

Billetter på Billetto

Blomsterpiger møllere nyhed

April


Omvisning: Uegnet for børn! Byens børn på arkivet

 

På denne omvisning guider arkivar og etnolog Anders Møller dig ned i arkivets magasiner, hvor der normalt er lukket for publikum.

Du kan høre om, hvordan det var at være barn i 1800- og 1900-tallets København – i en tid, hvor børn ofte arbejdede eller passede sig på gaden. Vi gæster også datidens skoler, legepladser og andre børneinstitutioner og får indblik i børnenes liv og vilkår.

Tid og sted:

Københavns Stadsarkiv

Torsdag den 2. april kl. 15.30-17. Pris 50 kr.

Billetter på Billetto

Uegnet for børn nyhed

Foredrag: Lær din københavnerfamilie at kende. Slægtsforskning på Københavns Stadsarkiv UDSOLGT

 

Kommer du fra en københavnsk familie og har du lyst til at udforske den? Så er denne introduktion til Københavns Stadsarkivs vigtigste slægtshistoriske arkivalier et godt sted at begynde.

Stadsarkivet har nemlig en perlerække af kendte og mindre kendte arkivalier om københavnere og deres historier. Nogle af kilderne kan ses på arkivets digitale læsesal på internettet, mens andre skal bestilles og ses på arkivets smukke læsesal på Københavns Rådhus.

Arkivar Nicolai Eberholst guider dig rundt i de spændende samlinger.

Tid og sted:

Københavns Stadsarkiv

Onsdag 15. april kl 14:00-15:00

Billetter på Billetto

Lær din københavnerfamilie nyhed

Workshop: Tastecafé. Indtast begravelser – en kilde til liv og død i København


Interesserer du dig for Københavns historie? Så er indtastning af begravelsesprotokoller måske noget for dig.


Begravelsesprotokollerne fortæller om livet og døden i København mellem 1860-1840. De indtastede begravelser bruges til slægtsforskning og historisk forskning i demografi, sygdom, sundhed og sociale forhold.

Begravelserne indtastes af frivillige, så den gamle håndskrift bliver søgbar – og du kan være med! Tastecafeen er for nysgerrige, nye og erfarne deltagere.

Få en introduktion til indtastning og mød andre, der taster. Medbring egen computer. Vi serverer kaffe og kage.

Læs mere om indtastning af begravelser

Tid og sted:

Københavns Stadsarkiv

Torsdag den 16. april kl. 14.30-16:30. Pris: Gratis, men tilmelding via Billetto er nødvendigt:

Tilmelding på Billetto

tastecafe kalender

Omvisning: Originaler, sprittere og forvildede. Udsatte skæbner i København i 200 år UDSOLGT

 

I arkivkælderen under rådhuset opbevares byens hukommelse. Her ligger dokumenter, der fortæller byens officielle historie. Men arkivet rummer også vidnesbyrd om byens forhutlede skæbner og socialt udsatte.

På vores tur ned i kælderen, hvor der normalt er lukket for publikum, skal vi høre om spritterne, originalerne og de forvildede skæbner i 1800- og 1900-tallets København. Vi møder dem på gaden, men også på byens hårdhændede institutioner.

Omviser er arkivar og etnolog Anders Møller.

Tid og sted:

Københavns Stadsarkiv

Torsdag den 16. april kl. 15:30-17

Billetter på Billetto

Originaler sprittere og forvildede nyhed

Seminar: Link-Lives – Fra folketællinger, kirkebøger og københavnske begravelsesprotokoller til historiske big data

 

Hør professor, dr. phil. Anne Løkke og lektor, ph.d. Barbara Revuelta-Eugercios samt arkivar Signe Trolle Gronemann fortælle om forskningsprojektet Link-Lives.

Her arbejder forskerne med at etablere historiske livsforløb og familieforbindelser ved at forbinde arkivernes kilder om den samme person. Frivillige har i årevis investeret tusindvis af timer i at indtaste de håndskrevne oplysninger systematisk og omhyggeligt, så forskerne nu kan anvende de nyeste computerteknologier i arbejdet. Målet er at skabe en database med livsforløb over alle personer, der har boet i Danmark siden 1787.

De mange livsforløb kan bruges til forskellige typer forskning, såsom slægtsforskning, historie-, demografi- og sundhedsforskning og vil give forskere mulighed for at undersøge de sociale og biologiske mønstre, der tegner sig på tværs af generationer.

Tid og sted:

Københavns Stadsarkiv

Torsdag den 23. april kl. 15:00 - 17:00

Billetter på Billetto

Link Lives nyhed

Maj


Byvandring: Sønderjyderne kommer! De sønderjyske genforeningsrejser til København 1930

 

Mere end 2000 sønderjyder besøgte i 1930 København. Det var tiåret for Genforeningen i 1920 og et udvalg fik sat i værk, at sønderjyder, der ikke havde midler til en tur til København, nu fik set deres hovedstad. På programmet var middage, underholdning og ikke mindst besøg på byens seværdigheder.

Alt sammen skulle det styrke forholdet mellem de to landsdele og understrege, at København også var sønderjydernes by.

Kom med på en tur rundt i byen og se de steder, sønderjyderne besøgte, og hør, hvordan Genforeningen satte sit præg på byen. Arkivar Dorthe Chakravarty fortæller.

Tid og sted:

Byvandring: Mødested: Under uret, Københavns Hovedbanegård

Torsdag den 14. maj kl. 15.00-17. Pris 50 kr.

Billetter på Billetto

Sønderjyderne kommer nyhed

Omvisninger: Originaler, sprittere og forvildede. Udsatte skæbner i København i 200 år 

 

I arkivkælderen under rådhuset opbevares byens hukommelse. Her ligger dokumenter, der fortæller byens officielle historie. Men arkivet rummer også vidnesbyrd om byens forhutlede skæbner og socialt udsatte.

På vores tur ned i kælderen, hvor der normalt er lukket for publikum, skal vi høre om spritterne, originalerne og de forvildede skæbner i 1800- og 1900-tallets København. Vi møder dem på gaden, men også på byens hårdhændede institutioner.

Omviser er arkivar og etnolog Anders Møller.

Tid og sted:

Københavns Stadsarkiv

Torsdag den 28. maj kl. 15:30-17

Billetter på Billetto

Originaler sprittere og forvildede nyhed

 Juni


Byvandring: Sjovere, ludere og pæne borgere i Farvergade UDSOLGT

 

Året er 1896. København er plaget af fattigdom, kriminalitet og prostitution. I Farvergade generer en gruppe prostituerede gadens pænere borgere, der klager deres nød til selveste Borgerrepræsentationen. I denne byvandring møder vi folk og fæ i det, der engang var en af Københavns livligste gader.

I årene omkring 1900 huser Farvergade såvel berygtede værtshuse som velbesøgte bordeller. Men for enden af gaden er byens nye rådhus under opførelse og kvarterets borgerskab mener, at det er tid til at gaden skifter klientel. Farvergade saneres og gaden får sit nuværende mere polerede ansigt.

Arkivar Peter Hessel Hansen fortæller. 

Tid og sted:

Byvandring. Mødested: Københavns Stadsarkiv

Onsdag den 3. juni kl. 15.00-17:00. Pris 50 kr.

Billetter på Billetto

sjover ludere paene borgere i farvergade

Byvandring: Sjovere, ludere og pæne borgere i Farvergade

 

Året er 1896. København er plaget af fattigdom, kriminalitet og prostitution. I Farvergade generer en gruppe prostituerede gadens pænere borgere, der klager deres nød til selveste Borgerrepræsentationen. I denne byvandring møder vi folk og fæ i det, der engang var en af Københavns livligste gader.

I årene omkring 1900 huser Farvergade såvel berygtede værtshuse som velbesøgte bordeller. Men for enden af gaden er byens nye rådhus under opførelse og kvarterets borgerskab mener, at det er tid til at gaden skifter klientel. Farvergade saneres og gaden får sit nuværende mere polerede ansigt.

Arkivar Peter Hessel Hansen fortæller. Byvandringen tilbydes nu igen pga. stor interesse.

Tid og sted:

Byvandring. Mødested: Københavns Stadsarkiv

Onsdag den 17. juni kl. 15.00-17:00. Pris 50 kr.

Billetter på Billetto

sjover ludere paene borgere i farvergade