17-02-2014

Østerbro

Indtil omkring 1870 boede københavnerne klumpet sammen inden for fæstningsvolde, der lå som en ring uden om byen. Om sommeren var de grønne områder på Østerbro, især den store fælled, et meget brugt udflugtsmål. Der lå også flere store villaer, som rige københavnere brugte som sommerbolig. Bl.a. Rolighed, hvor H. C. Andersen opholdt sig i sine sidste leveår, og hvor han døde i 1875. Den store villa lå ud for vore dages Gammel Kalkbrænderivej 16. 

Så blev voldene fjernet. Men allerede før det skete, var de første boliger blevet bygget på Østerbro. Det var Lægeforeningens Boliger, der også blev kaldt Brumleby. De blev opført efter den store koleraepidemi i 1853, hvor rigtig mange københavnere døde. Det var især fattige, der boede tæt sammen i usunde boliger, der blev smittet med sygdommen. Derfor ønskede Lægeforeningen, at der blev bygget nye sunde boliger uden for voldene, hvor luften var langt mere frisk. Sådan opstod Brumleby.

Ellers var de første, der flyttede til Østerbro, de mere rige københavnere. De flyttede ind i nybyggede villaer bl.a. i Rosenvænget, der nok er Danmarks ældste villakvarter.

Østerbro blev først rigtig bebygget i årene op mod 1900, altså efter Nørrebro og Vesterbro. Da Østerbro var det område, hvor de mere rige københavnere gerne flyttede ud, blev der især bygget villaer og høje etagebygninger med store fine lejligheder. Bygninger med mindre lejligheder til arbejdere kom især til at ligge i kvarterne omkring Ryesgade og Århusgade.

Der var også en del større og mindre fabrikker på Østerbro. Særlig betydning for bydelen fik havnen, især Frihavnen, der blev anlagt for næsten 120 år siden.

1. Trianglen 1937-122x1850Trianglen med en dobbeltdækkersporvogn trukket af heste sidst i 1800-tallet. Det høje hus på hjørnet af Østerbrogade og Nordre Frihavnsgade kaldes Pedersborg. Københavns Museum.

Kort sterbro 1896Kortudsnit over Østerbro, 1896. Københavns Stadsarkiv.

Erindringer


Einar Jørgensen, født 1899, fortæller om mange flytninger, en fordrukken far, om skole og leg på Østerbro,

Emma Emilie Salomonsen, født 1902, fortæller om at vokse op i et velhavende hjem, om tjenestefolkene og livet i gaden.

Gudrun Andersen, føst 1887, fortæller om de mange rotter i gården, livet i gaden, mærkedage og leg.

Ove Marcussen, født 1888, fortæller om at vokse op i et middelklassehjem, om kvarteret og om de drengestreger, han lavede.

17-02-2014

Valby

For ca. 100 år siden var Valby en landsby, hvor der blev dyrket grøntsager og holdt dyr, især køer og høns. Bønderne solgte deres varer på blandt andet Gammel Torv i København.

Dengang lå Valby meget langt fra København. Især virkede det langt på grund af den høje Valby bakke og de meget dårlige veje. Men i løbet af 1800-tallet blev interessen for Valby større. Rige københavnere byggede sommerhuse der, og efterhånden kom der flere og flere fabrikker til området, blandt andet Carlsberg Bryggerierne. Der kom også teglværker og der, hvor indkøbscentret ’Spinderiet’ ligger i dag, var der et bomuldsspinderi.

Den første kirke i Valby, Jesuskirken, var betalt af brygger Carl Jacobsen fra Carlsberg. Den blev bygget i 1891.

Valby hørte under Hvidover Kommune, indtil den i 1901 kom under Københavns Kommune. Dengang boede der omkring 7.000 mennesker i Valby. Men så gik det stærkt. På markerne blev der bygget store villakvarterer og høje boligejendomme. Valby var ikke længere nogen landsby. Kun i området ved Tingstedet er der rester af de krogede gader, der stammer fra den gamle landsby.

Billede 2. ValbyLanggade 1937-122x3174De nye høje etageejendomme havde endnu ikke fortrængt de oprindelige huse på Valby Langgade. Det er hjørnet af Smedestræde, der ses til venstre. Billedet er fra omkring 1910. Københavns Museum.

Kort Valby1896Kortudsnit over Valby, 1896. Københavns Stadsarkiv.

 

 

Erindringer


David Coulthard, født i 1886, fortæller om hvordan det var at bo i Valby, hvad der skete, når der blev slået brandalarm og ved valg.

Margrethe Bekker-Nielsen, født 1895, fortæller om de steder, de boede, om livet på gaden og om at hjælpe moren med arbejdet.

Svend Aage Grosberg, født 1908, fortæller om at vokse op med to søskende og en enlig mor, om drengestreger og om at begynde at arbejde som 10-årig.

Theodora Møller, født i 1890'erne, fortæller om at vokse op i et velhavende hjem, og især om alle deres dyr.

17-02-2014

Vesterbro

For omkring 160 år siden var der et bredt område uden for Københavns fæstningsvolde, hvor der ikke måtte bygges. En angribende fjende skulle ikke have noget at skjule sig bag.

I 1870´erne begyndte man at fjerne de gamle fæstningsvolde. I løbet af kort tid var der bygget høje boligejendomme overalt på Vesterbro. Mange af dem, der flyttede dertil, kom fra andre dele af landet eller fra udlandet for at arbejde i København.

Vesterbro var opdelt sådan, at de rigeste boede omkring Vesterbrogade, mens det blev mere og mere fattigt, når man bevægede sig ud mod Søndre Boulevard.

Omkring 1900 boede der dobbelt så mange mennesker på Vesterbro, som der gør i dag. De boede ikke kun i huse ud mod gaderne, men også i baghuse og sidehuse, der var opført inde i gårdene. Nogle steder var der endda flere baghuse i samme gård, så husene lå meget tæt. I de små mørke lejligheder boede mange mennesker tæt sammen og i de smalle gårde kom der hverken sollys eller frisk luft.

På den tid havde beboerne ikke egne toiletter. De måtte bruge de fælles lokummer i gårdene. Under lokumsbrættet var der en tønde. Når den var fuld, blev den hentet af natmændene. Det blev de kaldt, fordi de hentede lokumstønderne om natten.

For ca. 50 år siden begyndte man at rive de gamle baghuse og sidehuse ned på Vesterbro, så der blev plads til legepladser, græsplæner og træer i gårdene. De fleste huse ud mod gaderne fik lov til at stå og findes stadigvæk.

VesterbrogadeGenerelt 1937-122x3420Vesterbrogade mellem Vesterbros Torv og Helgolandsgade omkring 1905. Læg mærke til bydrengene med deres tunge trækvogne. Københavns Museum.

Kort Vesterbro 1896Kortudsnit over Vesterbro, 1896. Københavns Stadsarkiv.

 

 

Erindringer


Astrid Olsen, født 1894, fortæller om at vokse op hos forældre, der havde et lille mejeri på Vesterbro.

Inger Nielsen, født 1890, fortæller om at vokse op i en fattig familie og om at være med til at tjene penge, fra hun var 6 år.

Marius Søndergård, født 1896, fortæller om leg i gaderne og på markerne ved Vesterbro.

Poul Jørgensen, født 1901, fortæller om et fattigt arbejderhjem på Vesterbro, om huset i Saxogade, gaden, leg i området og biografture.

17-02-2014

Christianshavn

Christianshavn blev bygget i 1600-tallet, mens Christian den 4. var konge. Det var især købmænd, der flyttede til den nye bydel. De ejede store pakhuse, hvor de opbevarede varer, der blev sejlet dertil fra hele verden.

Havnen adskilte Christianshavn fra resten af byen. Det betød, at den slap for de brande, der flere gange i 1700-tallet ødelagde store dele af København. Derfor er der bevaret flere gamle bygninger på Christianshavn end i resten af byen.

I 1800-tallet var det især arbejdere, der boede på Christianshavn. En af de største arbejdspladser var B&W (Burmeister & Wain), hvor der blev bygget skibe. Mange arbejdspladser på Christianshavn havde noget med skibe at gøre.

Christianshavn blev på den tid mere og mere fattigt. Der blev bygget tæt, så der bag forhusene ud mod gaderne kom til at ligge både baghuse og sidehuse. Man kaldte sådanne ejendomme for lejekaserner. Her boede rigtig mange mennesker tæt sammen i små usunde lejligheder. I de skumle baggårde kom der hverken sollys eller frisk luft.

Billede 2. OvengadeNedenvandet 1937-122x2295Sådan så der ud i baggården Overgaden neden Vandet nr. 39 sidst i 1800-tallet, hvor C. Lange havde et eddikebryggeri. Københavns Museum. 
Kort Christianshavn 1896Kortudsnit over Christianshavn, 1896. Københavns Stadsarkiv.

Erindringer


Gerda Rendtorff, født 1893, fortæller om, hvordan der så ud langs Torvegade og om leg på volden.

Hertha Aargaard, født i 1902, fortæller om børnearbejde, store tykke betjente og om leg i gaderne.

Karl Persson, født i 1898, fortæller om huset, lejligheden og gården, om hvordan det var at være alene hjemme, mens forældrene arbejdede.

Poul Jørgensen, født i 1901 på Vesterbro, fortæller om et fattigt hjem, om børnearbejde og badeanstalten ved Langebro.

Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter