17-02-2014

Østerbro

Indtil omkring 1870 boede københavnerne klumpet sammen inden for fæstningsvolde, der lå som en ring uden om byen. Om sommeren var de grønne områder på Østerbro, især den store fælled, et meget brugt udflugtsmål. Der lå også flere store villaer, som rige københavnere brugte som sommerbolig. Bl.a. Rolighed, hvor H. C. Andersen opholdt sig i sine sidste leveår, og hvor han døde i 1875. Den store villa lå ud for vore dages Gammel Kalkbrænderivej 16. 

Så blev voldene fjernet. Men allerede før det skete, var de første boliger blevet bygget på Østerbro. Det var Lægeforeningens Boliger, der også blev kaldt Brumleby. De blev opført efter den store koleraepidemi i 1853, hvor rigtig mange københavnere døde. Det var især fattige, der boede tæt sammen i usunde boliger, der blev smittet med sygdommen. Derfor ønskede Lægeforeningen, at der blev bygget nye sunde boliger uden for voldene, hvor luften var langt mere frisk. Sådan opstod Brumleby.

Ellers var de første, der flyttede til Østerbro, de mere rige københavnere. De flyttede ind i nybyggede villaer bl.a. i Rosenvænget, der nok er Danmarks ældste villakvarter.

Østerbro blev først rigtig bebygget i årene op mod 1900, altså efter Nørrebro og Vesterbro. Da Østerbro var det område, hvor de mere rige københavnere gerne flyttede ud, blev der især bygget villaer og høje etagebygninger med store fine lejligheder. Bygninger med mindre lejligheder til arbejdere kom især til at ligge i kvarterne omkring Ryesgade og Århusgade.

Der var også en del større og mindre fabrikker på Østerbro. Særlig betydning for bydelen fik havnen, især Frihavnen, der blev anlagt for næsten 120 år siden.

1. Trianglen 1937-122x1850Trianglen med en dobbeltdækkersporvogn trukket af heste sidst i 1800-tallet. Det høje hus på hjørnet af Østerbrogade og Nordre Frihavnsgade kaldes Pedersborg. Københavns Museum.

Kort sterbro 1896Kortudsnit over Østerbro, 1896. Københavns Stadsarkiv.

Erindringer


Einar Jørgensen, født 1899, fortæller om mange flytninger, en fordrukken far, om skole og leg på Østerbro,

Emma Emilie Salomonsen, født 1902, fortæller om at vokse op i et velhavende hjem, om tjenestefolkene og livet i gaden.

Gudrun Andersen, føst 1887, fortæller om de mange rotter i gården, livet i gaden, mærkedage og leg.

Ove Marcussen, født 1888, fortæller om at vokse op i et middelklassehjem, om kvarteret og om de drengestreger, han lavede.

17-02-2014

Valby

For ca. 100 år siden var Valby en landsby, hvor der blev dyrket grøntsager og holdt dyr, især køer og høns. Bønderne solgte deres varer på blandt andet Gammel Torv i København.

Dengang lå Valby meget langt fra København. Især virkede det langt på grund af den høje Valby bakke og de meget dårlige veje. Men i løbet af 1800-tallet blev interessen for Valby større. Rige københavnere byggede sommerhuse der, og efterhånden kom der flere og flere fabrikker til området, blandt andet Carlsberg Bryggerierne. Der kom også teglværker og der, hvor indkøbscentret ’Spinderiet’ ligger i dag, var der et bomuldsspinderi.

Den første kirke i Valby, Jesuskirken, var betalt af brygger Carl Jacobsen fra Carlsberg. Den blev bygget i 1891.

Valby hørte under Hvidover Kommune, indtil den i 1901 kom under Københavns Kommune. Dengang boede der omkring 7.000 mennesker i Valby. Men så gik det stærkt. På markerne blev der bygget store villakvarterer og høje boligejendomme. Valby var ikke længere nogen landsby. Kun i området ved Tingstedet er der rester af de krogede gader, der stammer fra den gamle landsby.

Billede 2. ValbyLanggade 1937-122x3174De nye høje etageejendomme havde endnu ikke fortrængt de oprindelige huse på Valby Langgade. Det er hjørnet af Smedestræde, der ses til venstre. Billedet er fra omkring 1910. Københavns Museum.

Kort Valby1896Kortudsnit over Valby, 1896. Københavns Stadsarkiv.

 

 

Erindringer


David Coulthard, født i 1886, fortæller om hvordan det var at bo i Valby, hvad der skete, når der blev slået brandalarm og ved valg.

Margrethe Bekker-Nielsen, født 1895, fortæller om de steder, de boede, om livet på gaden og om at hjælpe moren med arbejdet.

Svend Aage Grosberg, født 1908, fortæller om at vokse op med to søskende og en enlig mor, om drengestreger og om at begynde at arbejde som 10-årig.

Theodora Møller, født i 1890'erne, fortæller om at vokse op i et velhavende hjem, og især om alle deres dyr.

17-02-2014

Vesterbro

For omkring 160 år siden var der et bredt område uden for Københavns fæstningsvolde, hvor der ikke måtte bygges. En angribende fjende skulle ikke have noget at skjule sig bag.

I 1870´erne begyndte man at fjerne de gamle fæstningsvolde. I løbet af kort tid var der bygget høje boligejendomme overalt på Vesterbro. Mange af dem, der flyttede dertil, kom fra andre dele af landet eller fra udlandet for at arbejde i København.

Vesterbro var opdelt sådan, at de rigeste boede omkring Vesterbrogade, mens det blev mere og mere fattigt, når man bevægede sig ud mod Søndre Boulevard.

Omkring 1900 boede der dobbelt så mange mennesker på Vesterbro, som der gør i dag. De boede ikke kun i huse ud mod gaderne, men også i baghuse og sidehuse, der var opført inde i gårdene. Nogle steder var der endda flere baghuse i samme gård, så husene lå meget tæt. I de små mørke lejligheder boede mange mennesker tæt sammen og i de smalle gårde kom der hverken sollys eller frisk luft.

På den tid havde beboerne ikke egne toiletter. De måtte bruge de fælles lokummer i gårdene. Under lokumsbrættet var der en tønde. Når den var fuld, blev den hentet af natmændene. Det blev de kaldt, fordi de hentede lokumstønderne om natten.

For ca. 50 år siden begyndte man at rive de gamle baghuse og sidehuse ned på Vesterbro, så der blev plads til legepladser, græsplæner og træer i gårdene. De fleste huse ud mod gaderne fik lov til at stå og findes stadigvæk.

VesterbrogadeGenerelt 1937-122x3420Vesterbrogade mellem Vesterbros Torv og Helgolandsgade omkring 1905. Læg mærke til bydrengene med deres tunge trækvogne. Københavns Museum.

Kort Vesterbro 1896Kortudsnit over Vesterbro, 1896. Københavns Stadsarkiv.

 

 

Erindringer


Astrid Olsen, født 1894, fortæller om at vokse op hos forældre, der havde et lille mejeri på Vesterbro.

Inger Nielsen, født 1890, fortæller om at vokse op i en fattig familie og om at være med til at tjene penge, fra hun var 6 år.

Marius Søndergård, født 1896, fortæller om leg i gaderne og på markerne ved Vesterbro.

Poul Jørgensen, født 1901, fortæller om et fattigt arbejderhjem på Vesterbro, om huset i Saxogade, gaden, leg i området og biografture.

17-02-2014

Nørrebro

Uden for det gamle Københavns volde lå der et bredt område, hvor der ikke måtte bygges. En angribende fjende skulle ikke have noget at skjule sig bag. Der lå dog nogle få huse og et lille slot. Slottet blev kaldt Blågården, nok fordi det havde et blåligt tag. Det blev bygget i 1706 til prins Carl, der var bror til kong Frederik den 4. Det er det slot, Blågårds Plads har navn efter.

Antallet af københavnere voksede og på kirkegårdene, der lå inden for voldene, var der ikke længere plads. Der var derfor behov for en kirkegård uden for voldene. Det blev Assistents kirkegård, der blev anlagt i 1760.

Da man fra ca. 1860 begyndte at bygge uden for Københavns volde, var indre Nørrebro den bydel, der først blev udbygget. På meget kort tid blev der bygget forhuse på 4-5 etager ud mod gaderne og bag ved dem baghuse og sidehuse med små mørke lejligheder. Her boede der rigtig mange mennesker tæt sammen. Sollys og frisk luft kom der ikke meget af ned i de smalle baggårde.

I baggårdene fandtes de fælles lokummer, beboerne havde ikke toiletter i deres lejligheder. De fulde lokumstønderne blev hentet af natmændene. Sådan kaldtes de, fordi de hentede lokumstønderne om natten.

Omkring 1900 var der stadig marker på ydre Nørrebro. Ladegårdsåen, der i dag er lagt i rør under Åboulevarden og Ågade, løb frit. Fælledparken var opdelt i flere fælleder og dækkede et langt større område end i dag. Her gik køer og græssede.

Nørrebro station lå dengang på Stefansgade og jernbanen løb der, hvor Nørrebroparken er i dag.

I 1970’erne blev mange af de gamle huse på indre Nørrebro revet ned. For eksempel i den sorte firkant, det vil sige i gaderne omkring Blågårdsgade. Her blev bygget nye boligejendomme, og der ser derfor helt anderledes ud end der gjorde omkring 1900. 

2. Ladegardsaen ved bispeengen erindring 1430 forside 2Ladegårdsåen var et af nørrebrodrengenes bedste legesteder. Billedet viser åen ved Bispeengen i begyndelsen af 1900-tallet. Københavns Stadsarkiv.

Kort  ydre Nrrebro 11896Kort over ydre Nørrebro, 1896

Kort Ydre Nrrebro 1896Kort over ydre Nørrebro, 1896

Kort Indre Nrrebro 1896 Kort over indre Nørrebro, 1896


Erindringer


Ebba Christensen, født 1894, fortæller om gadelivet omkring Skt. Hans Torv og på Dronning Louises bro.

Harriet Broch, født 1892, fortæller om livet omkring Nørrebros Runddel og om Fælleden.

Henry Petersen, født 1896, fortæller om at vokse op på Frederikssundsvej, hvor der endnu var ret landligt.

Valdemar Christian Frederik Christensen, født 1894, fortæller om at vokse op i et fattigt hjem på ydre Nørrebro og om de steder, de legede.

Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter