Indtastningsvejledning - begravelsesprotokoller 1862 - 1912

Læs indtastningsvejledningen inden du begynder at taste.


Indholdsfortegnelse - spring i vejledningen


Generelt

Begravelserne er indført i fortrykte skemaer med 6 indførsler på hver side. Hver indførsel omhandler en afdød person/en begravelse.

Oplysningerne skal indtastes i felter, der ikke svarer 100 % til navngivningen i de fortrykte skemaer i protokollerne. Indtastningen er nemlig opdelt i flere felter, for at gøre de indtastede data bedre at søge i.

Ikke alle oplysninger i begravelsesprotokollerne skal indtastes. Vi har fx valgt at undlade dato, tidspunkt og prisen for begravelsen.

Overstregede indførsler og gravstedsfornyelser indtastes ikke. Du kan kende en gravstedfornyelse ved at der ikke står noget om en afdød person, men kun om arvinger, samt nogle beløb.

Kildetro indtastning

Vi indtaster begravelsesprotokollerne kildetro. Det betyder at vi taster det, der står i protokollerne.

Hvis begravelsesprotokollen og en kirkebog indeholder forskellige oplysninger om fx en fødselsdato, skal du skrive datoen fra begravelsesprotokollen. I kommentarfeltet kan du evt. skrive oplysningerne fra kirkebogen, inkl. en henvisning tik kilden.

På samme måde, hvis navne er stavet forskelligt i begravelsesprotokollen og kirkebogen. Indtast det, der står i begravelsesprotokollen og brug evt. kommentarfeltet til yderligere oplysninger.

Andre kilder, som fx kirkebøger, kan bruges til at afklare tvivl eller afkode svært læselig skrift. Men informationer fra andre kilder må kun skrives i kommentarfeltet. Også selvom oplysningerne kan bruges til at udfylde evt. tomme felter eller manglende oplysninger i begravelsesprotokollerne.

Valg fra lister er også kildetro

For at hjælpe indtastningen og forbedre søgemulighederne, har du ved mange felter mulighed for at vælge fra en fast liste. Det er fx gader, sogne og kirkegårde. Listerne gør at data ensrettes. Det kaldes også for normalisering.

I listerne er:

  • Forkortelser er udskrevet
  • Stavefejl er rettet
  • Variationer i stavemåde er ensrettet
  • Der er brugt nutidig retskrivning

Og hvis du ikke kan finde det, der står i kilden på listen, skal du vælge *skal oprettes.

Listerne tager altid udgangspunkt i det, der står i kilden, ikke hvad der står i andre kilder. At indtaste med hjælp fra lister er derfor også kildetro.

Listerne vises, når du har indtastet to eller flere bogstaver. Listerne er ordnet, så de mest sandsynlige værdier ligger øverst, nemlig således:

  1. de mest almindelige værdier, der starter med det indtastede
  2. de mest almindelige værdier, der indeholder det indtastede
  3. øvrige værdier, der starter med det indtastede
  4. øvrige værdier, der indeholder det indtastede

Du kan, når du søger i en liste, erstatte et enkelt tegn med _ og flere tegn med %. Det kan være en hjælp, hvis du kun kan læse nogle af bogstaverne. Fx kan du i dødsårsagslisten taste ca%ø og få Cancer øsophagi frem.


Sådan foregår indtastningen

Indtastningen af en post er opdelt i flere trin.

Efterhånden som du indtaster oplysningerne, fremgår de nederst i indtastningsvinduet.

Du kan rette i de oplysninger, du har indtastet under foregående trin, ved at klikke på blyanten ud for oplysningen.

Du kan også springe frem og tilbage mellem trinene ved at klikke på de farvede felter til venstre.

VIGTIGT - Personen/begravelsen gemmes først efter sidste trin (trin 6)! Du må derfor ikke lukke Kildetasteren ned efter trin 3, for så mister du de oplysninger du har indtastet under 3 de første trin.

I tvivl om hvad der står?

Skriv et ? som erstatning for et bogstav og ?? som erstatning for flere. Spørgsmålstegn kan ikke stå alene.

Skal du vælge på en liste, vælg *kan ikke læses.


TRIN 1 - Markering af indtastningsområde


fuld indtastningHele dette område skal markeres som indtastningsområde.

Markering af indtastningsområde

Her skal du markere det område i protokollen, der handler om den person/begravelse, som du vil indtaste.

Du skal markere hele det område, som handler om personen/begravelsen – ikke kun det område, hvor de konkrete informationer, der skal indtastes er. Dvs. at delen med oplysninger om gravens dybde, antallet af ligbærere, ligvogn mv. også skal med i markeringen. Husk også at få alle beløb yderst til højre med. Brug de streger, der afgrænser begravelsen i protokollen, til placere markeringen.

Systemet foreslår et område og en størrelse.

Hvis det foreslåede område matcher med protokollens streger, klikker du OK og fortsætter. Hvis det ikke matcher, kan du tilpasse området ved at trække i siderne på den foreslåede markering.

Markeringen bruges til at skabe det billede, som bruges i søgeresultatet.


TRIN 2 - Navn, alder og køn


loebenummerLøbenummeret står øverst i venstre hjørne.

Løbenummer

Systemet zoomer automatisk ind på det område, du har markeret. Du kan zoome yderligere, hvis det er nødvendigt (se liste over genvejstaster under menuen til venstre).

Her fokuserer vi kun på den del af området, hvor der står oplysninger om personen.

Øverst i venstre hjørne ses løbenummeret.


tid sted begravelseDato og sted for begravelsen tastes ikke.

Begravelses dato og tidspunkt tastes ikke

På de øverste linjer i hver indførsel står der oplysninger om hvilken dato og tidspunkt begravelsen foregik. Disse felter tastes ikke.


fornavnFornavn: Einar

Fornavne

Her skrives samtlige for- og mellemnavne på afdøde. Feltet er obligatorisk.

HUSK

  • Børns navne kan godt være skrevet til sidst, som her: Oversergent Petersens søn Einar.

  • Forældre eller ægtefællers fornavne skrives foreløbig i kommentarfeltet under trin 5, således ex: Mors navn: Anna

  • Skriv ”Udøbt” ved spædbørn, der ikke nåede at få et navn. 

  • Skriv "Dødfødt" ved børn, hvor det fremgår at de ikke levede ved fødslen (husk stadig at indtaste den angivne dødsårsag)

  • Skriv "Abort" hvis dette er angivet (husk stadig at indtaste den angivne dødsårsag eller gentage "abort")

  • Er fornavnet ikke angivet, skriv 'uoplyst'

  • Kaldenavne tastes ikke

  • Hvis der er flere afdøde noteret i samme indførsel (fx tvillinger eller når både mor og barn døde under fødslen):

    Tvillinger: Skriv 'dødfødte tvillinger’ eller ’udøbte tvillinger'

    Søskende: Skriv begge børns fornavne adskilt af '&'. Ex.: Fornavn: Alma Theresia & Hjalmar. Hvis dødsårsagen er den samme, tilføjer du én dødsårsag, hvis dødsårsagen er forskellig, flere dødsårsager.

    Mor og barn: Skriv: ’Morens fornavn & udøbt/dødfødt barn’. Hvis barnets køn er angivet, skrives dette. Dvs. Morens fornavn & Udøbt dreng/Udøbt pige/Dødfødt dreng/Dødfødt pige”, alt efter hvad der står i posten.

  • Svært at læse: Erstat et bogstav med ?, flere bogstaver med ??. Spørgsmålstegn kan kun bruges sammen med bogstaver og kan ikke stå alene.

efternavnEfternavn: Petersen

Efternavn

Her skrives den afdødes efternavn. Feltet er obligatorisk.

HUSK

  • Børns efternavne er ofte ikke opført efter deres fornavne, men som en del af faderen eller moderens navn, fx ugift Betty Petersens datter Ellen Augusta.

  • Skriv efternavnet på den opførte moder eller fader ved dødfødte og spædbørn, der ikke nåede at få et navn.

  • Er efternavnet ikke angivet, skriv 'uoplyst'.

  • Hvis et navn indeholder von, von der eller lignende, indtastes dette som fornavn. Eksempel: Carl von Bülow (I feltet efternavn indtastes Bülow, og i feltet fornavn indtastes Carl von).

  • Døde børn og kvinder fra Frederiks Hospital, Almindelig Hospital eller Fødselsstiftelsen indtastes med efternavnet Anonym nr. XXX. Hvis efternavnet fremgår (fx ved plejebørn fra Fødselsstiftelsen), tastes efternavnet efterfulgt af nummer. Eksempel: Gundersdatter, nr. 536.

  • Hvis der er flere afdøde noteret i samme indførsel med forskellige efternavne, skrives begge efternavne i efternavnsfeltet, adskilt af et &.

  • Svært at læse: Erstat et bogstav med ?, flere bogstaver med ??. Spørgsmålstegn kan kun bruges sammen med bogstaver og kan ikke stå alene.

Fødenavn

Her kan skrives afdøde gifte kvinders eller enkers fødenavn (pigenavn), hvis det er opført.

Køn

Her tastes den begravedes køn.

Hvis kønnet ikke kan udledes af det, der er noteres om begravelsen, vælges 'ukendt'.


alderAlder skrives kildetro, dvs. at vi bruger den tidsangivelse, som er brugt i protokollen uden at omregne mellem år, måneder, uge og dage. Her betyder 8/12, 8 måneder og der tastes 'måned: 8'

Alder

Der er flere felter til angive afdødes alder, nemlig år, måned, uge, dag og time.

Brug som udgangspunkt kun det felt, der svarer til den eller de tidsangivelser, der er brugt i protokollen.

År udfyldes altid. De øvrige felter efterlades tomme, hvis tidsangivelsen ikke er brugt.

Der tastes den alder, der står i protokollen – kildetro – uden at omregne fra dage til uger eller fra uger til måneder. Kun ved halve og kvarte år bruges månedsfeltet som supplement til år.

Alder – år
Her skrives afdødes alder i år. Er det et barn, der ikke nåede at fylde1 år eller er dødfødt, skrives 0.

Halve og kvarte år skrives i månedsfeltet, som henholdsvis 6 måneder og 3 måneder. 2 ½ år tastes derfor som 2 år og 6 måneder.

Der kan ikke stå decimaltal i feltet

Alder - måned
Brug kun feltet, hvis protokollen bruger tidsangivelsen måned. - Eller hvis der er angivet et halvt eller et kvart år.

Står der 3 måneder, skrives 3. Står der 6 måneder, skrives 6 (og ikke 0,5 år). Står der 8/12, skrives 8. Står der 3 ½ måned, skrives 3,5.

Alder – uge
Brug kun feltet, hvis protokollen bruger tidsangivelsen uge.

Står der 8 uger, skrives 8 (og ikke 2 måneder). Står der 2 ½ uge skrives 2,5

Alder – dag
Brug kun feltet, hvis protokollen bruger tidsangivelsen dag.

Står der 10 dage, skrives 10 (og ikke 1 uge og 3 dage)

Alder – time
Brug kun feltet, hvis protokollen bruger tidsangivelsen time.

Står der 12 timer, skrives 12 (og ikke ½ dag)

HUSK

  • Udfyld også år (med 0 år), hvis der er tale om et barn under 1 år, og alderen er opgivet i måneder, uger, dage eller timer.

  • Du kan skrive decimaltal i alle aldersfelter, undtagen år og time. Brug komma.

Eksempler på indtastning

  • 77 3/4 år = 77 år og 9 måneder
  • 4/12 år= 0 år og 4 måneder
  • 4 uger = 0 år og 4 uger
  • 42 uger = 0 år og 42 uger
  • 1½ uge = 0 år og 1,5 uge
  • 6 ½ måned = 0 år og 6,5 måneder
  • 17 måneder = 1 år og 5 måneder
  • 10 dage = 0 år og 10 dage
  • 17 timer = 0 år og 17 timer

TRIN 3 - Bopæl


bopaelInstitution/sted: Strandgade Kaserne. Da der ikke er noteret noget gadenavn eller nummer, springes disse felter over.

Adresse/Bopæl

Gadenavn

Her skrives navnet på den gade, der står skrevet som bopæl. Vælg fra listen.

HUSK

  • På listen er også gadenavne fra Frederiksberg og Gentofte.

  • Står gaden ikke på listen vælger du *skal oprettes.

  • Optræder gadenavnet flere gange på listen, evt. med en bydel i parantes efter, kan du ud fra de øvrige oplysninger vurdere hvilken, du skal vælge. Oftest vil oplysninger om 'Fra (kapel)', sogn eller 'Til (kirkegård)' kunne hjælpe dig. Hvis du ikke kan afgøre det vælg *kan ikke læses, så kan en lokalkendt superbruger tage over.


Gadenummer

Her skrives husnummeret på afdødes bopæl.


Bogstav

Her tilføjes et evt. bogstav til gadenummeret.


Etage

Her skrives hvilken etage afdøde boede på. Vælg fra listen.

HUSK

  • Etagen står ofte med romertal.

Institution/Sted

Her skrives institutioner og steder, som er angivet som bopæl, men som ikke er noteret som en adresse. Vælg fra listen og hvis institutionen/stedet ikke optræder på listen, vælg *skal oprettes.

HUSK

  • Hvis stedet er noteret med både en stednavn og en adresse, indtastes begge dele. Hvis kun institutionen/stedet er angivet, indtastes kun denne.

 

Resten af Danmark/verden

Brug kun dette felt i de sjældne tilfælde, hvor afdøde ikke havde bopæl i København, Frederiksberg eller Gentofte. udfyld feltet med det stednavn/adresse, der i stedet står under bopæl. Skriv alt hvad der står i samme felt, både evt. gade- og stednavne.

HUSK

  • Feltet skal være tomt, hvis bopælen er i København, Frederiksberg eller Gentofte og feltet gadenavn er udfyldt.

  • Udfyldes feltet skal der ikke indtastes noget under gadenavn, gadenummer, bogstav og etage.

  • Udenlandske bopæle skrives land, by. Brug det stednavn der er skrevet i protokollen - også selvom byen/landet i dag har skriftet navn. Ret til moderne retsstavning.
     
  • Hvis der er angivet på hvlken adresse i København ved kommende døde, tastes dette ikke.

TRIN 4 - Erhverv, civilstand og dødsdato


stillingErhverv: Oversergent. Relation til erhverv: Fars stilling.

Erhverv

Her skrives erhvervet, samt evt. arbejdssted/organistorion. I feltet ”relation” anføres om det er afdødes egen stilling eller ægtefælle/faderens stilling.

Er erhvervet udfyldt er relationen obligatorisk felt.

HUSK

  • Optræder erhvervet eller arbejdsstedet ikke på listen vælges *skal oprettes

  • Enke er ikke et erhverv. Står der enke indtastes dette ikke, men tastes under ”civilstand”.

  • Er afdøde opført som plejebarn, adoptivbarn, hemmeligt fødende eller barselspatient, anføres dette under "erhverv".

  • Er både afdødes egen stilling og afdødes ægtefælles stilling opført, tilføjes endnu en stilling – husk at udfylde afdødes relation til stillingen.

  • Har afdøde flere stillinger, kan du tilføje flere felter.

  • Er stillingen forhenværende, dvs. at afdøde ikke var erhvervsaktiv ved dødstidspunktet, vælges "forhenværende erhverv".

civilstandCivilstand: Udfyldes ikke, da der er tale om et barn.

Civilstand

Vælg fra listen. Skemaet er fortrykt med tre muligheder. Vælg den der ikke er overstreget.

HUSK

  • Er ingen af de tre muligheder overstreget udfyldes feltet kun, hvis civilstanden fremgår ud fra teksten, fx med Ugifte Betty Petersen eller Enke Anne Petersen.

  • Børn har som udgangspunkt ingen civilstand og feltet springes over, på nær hvis det er noteret, at der er tale om et ægtefødt eller uægte barn - se nedenfor.

  • Hvis det er noteret i protokollen at et barn er ægtefødt eller uægte, registreres dette under 'civilstand', selvom det selvfølgelig ikke har noget med civilstand at gøre. Ægtefødt/uægte bruges kun, hvis det er noteret i protokollen og ikke, hvis det kun kan udledes ud fra moderens civilstand.

doedsdatoDødsdato: 29-12-1890.

Dødsdato

Her skrives den dato der står efter ”død d.”. Datoen skrives dd-mm-åååå. Året ses enten af protokollens navn eller øverst på siden.

HUSK

  • Vær særligt opmærksom på datoer omkring årsskifte. Der er mange eksempler på mennesker, der er døde i slutningen af december og først begravet efter nytår.

  • Protokoller efter 1903 er opført efter finansår, der løb fra 1. april til 31. marts. Vær derfor særlig opmærksom omkring årsskifte og perioden frem til 31. marts hvert år. Kig øverst på siden og på de omkringliggende indførsler.

  • Hvis dødsdatoen ikke er komplet i protokollen, dvs. at enten dag eller måned mangler, erstattes den oplysning, der mangler med 01. Det betyder at et dødsfald, som foregik i marts 1912, men hvor den præcise dato ikke er opført, skrives 01-03-1912.

TRIN 5 - Dødsårsag, dødssted og kirkegård


doedsaarsagDødsårsag: Bronchitis in rachitis. Bronchitis og rachitis kan også stå hver for sig som selvstændige diagnoser, men her har lægen forbundet dem med et ”in”, og rachitis står med lille. Derfor skal dødsårsagen ”Bronchitis in rachitis” tastes sammenhængende som en dødsårsag.

Dødsårsag

Vælg fra listen. Hvis dødsårsagen ikke står på listen vælges *skal oprettes.

HUSK

  • Dødsårsager kan være svære at læse. Er du i tvivl, vælg *kan ikke læses

  • Dødsårsagen skrives, som den står, dvs. kildetro. Står den på latin, vælg latin. Står den på dansk, vælg dansk. Står der en historisk betegnelse, vælg den historiske betegnelse, også selvom du kender den nutidige betegnelse.

  • Dødfødte børn angives med dødsårsagen 'Dødfødt'. Hvis der er flere dødsårsager, tilføj et felt for hver dødsårsag.

  • Dødsårsagerne indtastes i den rækkefølge de står og skrives kildetro, på nær forkortelser, variationer i stavemåder og åbenlyse stavefejl.

  • Er der opført flere dødsårsager tilføjes et felt.

  • Kan du se at der er tale om flere dødsårsager, der alle mangler på listen, opretter du et felt til hvert dødsårsag og udfylder med *skal oprettes.

  • En dødsårsag på latin kan bestå af flere ord:
    Et navneord (med stort forbogstav) med et eller flere efterfølgende ord (med lille forbogstav). Eksempel: Cancer ventriculi
    En række ord, hvor der optræder småord eller &-tegn imellem. De udgør ofte en helhed og skal så vælges på listen. Eksempel: Cancer vesicae felleae et hepatis

  • TIP - en ny dødsårsag på latin kan kendes ved, at den (oftest) starter med stort bogstav.

  • Hvis der er flere personer noteret på samme indførsel, fx tvillinger, søskende eller når både mor og barn døde under fødslen: Er dødsårsagen er den samme, tilføjer du én dødsårsag, hvis dødsårsagen er forskellig, flere dødsårsager.

Se eksempler på korrekt indtastede dødsårsager


 

Døds- eller findested

Hvis der er angivet et dødssted eller findested i protokollen, kan det tastes her. 

Feltet skal ikke udfyldes hver gang, kun når det klart fremgår, at der er et døds- eller findested.

Vælg en værdi fra listen. Her finder du fx institutioner, hospitaler mv.

Vælg ’Egen adresse’, hvis personen er død på egen bopæl.

Vælg 'Anden privatadresse', hvis personen er død på en anden privatadresse. Skriv gerne den pågældende adresse i kommentarfeltet.

Vælg ’Uden for København’, hvis personen er død uden for København. Skriv det nøjagtige sted i kommentarfeltet. Store hospitaler uden for København er oprettet som dødssteder.

Vælg ’Udlandet’, hvis personen er død i udlandet. Skriv det nøjagtige sted i kommentarfeltet.

Vælg *skal oprettes, hvis personen har været uden bopæl, men døds/findestedet er opgivet.

Vælg *skal oprettes, hvis dødsstedet ikke findes på listen, eller hvis du er i tvivl.

HUSK

  • Tjek altid om en adresse tilhører en institution, hospital, virksomhed eller klinik ved at søge adressen frem i listen. Hvis ingen hits, vælg *skal oprettes
    Bemærk, at du kan søge på hospitalerne alene ud fra deres forkortelser.

For eksempler og mere forklaring se denne tråd fra forum


fraFra: Hjemmet/bopæl

Fra (kapel mv.)

I dette felt blev det registreret, hvorfra liget blev fragtet inden det ankom til enten den kirke, hvor begravelsen foregik eller til selve kirkegården. I feltet kan der derfor både optræde kapeller, lighuse, hospitaler og bopælsadressen.

HUSK

  • Står der samme adresse som under ”Bopæl” vælges ”Bopæl – hjemmet”.

  • Forkortelser skrives ud, således at det uforkortede ord tastes. Se oversigten over forkortelser.

sognSogn: Garnison

Sogn

Vælg fra listen. Fra ca. 1880’erne begyndte man (relativt konsekvent) at registrere bopælssognet på pladsen foran ”Til”. Det er dog ikke anført i protokollen, at det er bopælssognet, der er tale om. Området i protokollen, hvor bopælssognet er noteret ”hedder” dermed ingenting. Først i 1930 kommer der et fortrykt felt til bopælssognet.

HUSK

  • Står der ikke noget på dette område i protokollen – springes feltet over.

  • Ofte vil man kunne aflæse sognet ud fra kirkegården. Dette indtastes dog ikke. Der skrives kun noget i dette felt, hvis det står noget foran ”Til”.

kirkegaardKirkegård: Frue (afsnit på Assistens Kirkegård)

Til (kirkegård)

Feltet udfyldes med den tekst, der kommer efter ”Til” og mellem ”Ass. Kirkeg” eller ”Kirkeg.”.

Indtil 1903 er fortrykt ”Ass. Kirkeg.” efter 1903 blot ”Kirkeg. Før 1903 teksten er ikke konsekvent overstreget, selv når begravelsen ikke skete på Assistens Kirkegård.

Vælg en af mulighederne på listen.

HUSK

  • Se bort fra evt. tekst, der står foran ”Til” – det er ikke den, der skal indtastes her.

  • Finder du en kirkegård, der ikke er på listen vælges *skal oprettes.

  • Vær opmærksom på, at det er kirkegården og ikke kirken, hvor begravelsen foregik der indtastes.

  • På Assistens kirkegård havde mange sogne sin egen afdeling. Vi indtaster oplysninger om den afdeling på kirkegården, hvor folk blev begravet.

  • Oplysningen om afdelingen på Assistens kirkegård kan ikke bruges til at regne ud, hvilket sogn afdøde boede i. Nogle gange blev folk gravlagt efter bopælssogn, andre gange ikke. Efter 1880 ophørte Assistens kirkegård med at være opdelt efter sogn. Læs mere om Assistens kirkegård og se kort over afdelingerne.

  • Er du i tvivl, brug *skal oprettes.

 

Kommentar

I kommentarerne kan du skrive oplysninger om begravelsen eller personen, som ikke passer ind i de andre felter.

Brug også kommentarfeltet til evt. supplerende oplysninger fra andre kilder, fx kirkebøger eller lign. Husk kildehenvisning.

Hvis moren eller farens fornavn fremgår af teksten, kan denne oplysning indtastes her, således ex: Mors fornavn: Anna


TRIN 6 - Godkend og gem


kirkegaard

Gennemse oplysningerne og gem

På sidste trin kan du se en oversigt over de oplysninger du har indtastet. 

Hvis du opdager en slåfejl, kan du rette den med det samme ved at klikke på blyanten.

Gem posten. Hvis du ikke gemmer, går din indtastning tabt.

Når du har gemt indtastningen kan du bruge linket til at dele begravelsen på forum eller Facebook.

Du kan først dele en indtastning. når den er gemt. Kopierer du adressen fra browseren før du har gemt, vil den der klikker på linket ikke kunne se det du har indtastet.


Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter