Geddes kort

Fra Københavns Stadsarkivs Wiki
Skift til: navigering, søgning

Historisk baggrund

Den værste brand i Københavns historie brød ud den 20. oktober 1728 om aftenen. Først tre dage senere var ilden under kontrol. På det tidspunkt var størstedelen af middelalderbyen - byen indefor for de da nedlagte middelalderlige volde - brændt. Ved branden beskadigedes ca. 1600 bygninger svarende til en tredjedel af hele hele København inkl. Christianshavn og Frederiksstaden.

Genopbygningen var næsten afsluttet i 1736, og man fandt det nødvendigt at udarbejde en helt ny opmåling af alle byens ejendomme. Denne opmåling, "Den generale opmåling", blev afsluttet i 1755. På baggrund heraf blev Overkonduktør, senere ingeniørkaptajn, Christian Gedde ved en kongelig resolution af 27. maj 1757 bestilt til at udarbejde 12 nye kvarterkort og et nyt generalkort.

Geddes kvarterkort 1757

Nørre kvarter

Geddes kvarterkort viser byens grunde med matrikelnumre, bygninger og haveanlæg og dertil hørende ejerlister. Kvarterkortene blev udfærdiget i to indbundne eksemplarer, et sæt til magistraten, der opbevares i Stadsarkivet, og et sæt til kongen. Københavns Kommune besluttede at reproducere kvarterkortene i anledning af Stadskonduktørembedets 250-års jubilæum, og kortene har siden fundet udbredt anvendelse, idet de udgør en enestående baggrund for studiet af Københavns topografi og historie mellem de to store i 1728 og 1795. I 2010 blev de genudgivet af Bergia-fonden i en ny udgave, og i 2011 lancerede Københavns Stadarkiv en digital udgave af kortene, der kan findes her

Geddes eleverede kort 1761

Kvarterkortene var den faglige forudsætning for det nye, store generalkort over byen. Kortet skulle være i fugleperspektiv (eleveret) og omfatte København med omegn fra vest for Frederiksberg Slot til og med Sundbyerne på Amager. Kortet skulle sikkert vise, hvor stor og imponerende København var blevet. Da Christian Gedde afleverede det i 1761 havde kortet fire signaturfarver: rød, grøn, blå og gul (se illustrationen ovenfor), men farverne er forsvundet i tidens løb. Læs om bevaring og restaurering af kortet her Kortet måler 2,5 x 2,5 m og dækker fysisk et område på ca. 50 kvadratkilometer i målestoksforholdet ca. 1:2500. Vinklen er København set fra syd-sydøst. Det blev tilladt Gedde, at op til 6 små huse måtte tegnes som ét hus, dog skulle ”den muligste akkuratesse” iagttages. Hvor huse sås fra bagsiden, skulle facaderne vises i stedet.


Udsnit af Geddes kort

Geddes arbejde kostede byen 1025 rigsdaler – en stor sum penge dengang. Kortet blev sendt til chefen for ingeniørkorpset, der afleverede det til kongen, i den tro at det tilhørte ham. Det blev således indlemmet i kongens håndbibliotek. Men Magistraten var blevet ærgerlig over ikke at have fået fuld valuta for de mange penge, de havde betalt for kortet, og skrev til kongen for at få det udleveret. Det skete i 1771. Det var meningen at kortet skulle stikkes i kobber. Det ville koste hen imod 4000 rigsdaler at få det stukket, og en så uhyre sum har kommunen hverken villet eller kunnet ofre. Kortet blev anbragt i Rådhuset på Gammeltorv indtil dette brændte i 1795, hvor det heldigvis lykkedes at redde kortet fra flammerne. Da det nye Råd- og domhus på Nytorv stod færdigt i 1815 blev kortet genopsat her, og kortet flyttede også med, da det nuværende rådhus på Rådhuspladsen blev taget i brug i 1905. Originalen er siden blevet restaureret, og det er nu anbragt i Københavns Stadsarkivs kort- og tegningssamling. En 1:1 reproduktion kan ses i Stadsarkivets reception.

Unøjagtigheder på kortet

Der er en del unøjagtigheder på Geddes eleverede kort. Frederiks Kirke – kendt som Marmorkirken – er gengivet efter arkitekten Nicolas-Henri Jardins projekt, men som en underlig teaterkulisse, skønt den først blev bygget færdig på foranledning af C.F. Tietgen i 1894. På samme måde er Tydske Friedrichs Kirke - i dag Christians kirke - på Christianshavn gengivet med spir, på trods af at dette først blev påsat i 1769, altså otte år efter kortets færdiggørelse. Mange mener at kunne genkende Vor Frelser Kirkes imponerende, snoede spir på kirken, og da Vor Frelser Kirke på kortet er gengivet med et lille, og svært synligt tårn og spir, har det fået flere historikere til at mene, at Gedde simpelthen har fejlplaceret Vor Frelsers på Tydske Friedrichs Kirke. Et andet eksempel på unøjagtigheder, eller måske snarere sjusk, ved tårnene på Geddes eleverede kort, er Christiansborgs tårn, der i stil med Marmorkirken kun er gengivet på en simpel, endimensionel kulisse, kun lige synlig på taget af slottets vestfløj.

Udgivelser

Kortet blev udgivet af Stadskonduktørembeddet i 1990 i en reduceret størrelse på fire kortblade. I 2002 udgav Bergiafonden og Arkitektens Forlag kortet i fuldstørrelse på 36 kortblade med tilhørende hæfte. I anledning af det eleverede korts 250 års jubilæum i 2011, udgav Københavns Stadsarkiv Geddes Eleverede Kort i en digital udgave på hjemmesiden geddeskort.dk. På hjemmesiden kan man gå på opdagelse i kortet og læse om København anno 1761 og Om Geddes kort. Man kan bl.a. tage på guidede ture, se en 3D-animation af Københavns rådhus og se en række spændende fortællinger om København i 1700-tallet. Endelig findes også Geddes kvarterkort på hjemmesiden.

Se også

Matrikel og gadenumre

Kort og tegninger

Se den digitale udgave af Geddes kort og læs mere om kortet her