Begravelser i København

Fra Københavns Stadsarkiv Wiki
Skift til: Navigation, Søgning

Indholdsfortegnelse

Historisk baggrund

Gravsted

I 1760 blev Assistens Kirkegård indviet som kirkegård for flere københavnske kirker, der hver administrerede deres egen afdeling af kirkegården. Fra 1805 blev der ført en fælles begravelsesprotokol for kirkegården. I 1861 blev der oprettet et kommunalt begravelseskontor der førte protokol over samtlige anmeldte dødsfald og begravelser i København. På kontoret kunne man bestille og betale for ligkørsel,gravsteder, gravning af grave m.m. Fra april 1970 blev begravelser på de københavnske kirkegårde ført alfabetisk på kartotekskort.

Begravelsesprotokoller 1805-1987

Protokollernes indhold har ændret sig gennem tiden og omfatter følgende:

  • 1805-60 Kun begravelser på Assistens Kirkegård
  • 1861-86 Begravelser på Københavns Kommunes kirkegårde (ikke begravelser på katolske, militære og mosaiske kirkegårde) samt dødsfald anmeldt til begravelsesvæsenet
  • 1887-1975 Samtlige dødsfald og begravelser i København
  • 1976-87 Begravelser på Københavns Kommunes kirkegårde (ikke Holmens og Garnisons kirkegårde) samt brændinger i kommunens krematorier

Protokollerne 1903-76 er indrettet efter finansåret (1.4-31.3), de øvrige er indrettet efter kalenderår. Protokollerne er opstillet på Stadsarkivets læsesal

Protokollerne oplyser:

  • Navn
  • Alder (fra 1913 fødselsdato)
  • Fødested (fra 1913)
  • Erhverv (1805-55 og fra 1861)
  • Dødsdato
  • Dødsårsag (til 1965)
  • Begravelsesdato og sted
  • Adresse og sogn ved dødsfaldet

Registre

Der er et alfabetisk navneregister i form af protokoller 1805-1987 samt et seddelregister for Assistens Kirkegård 1805-60 Registrene er opdelt i mænd og kvinder. Mændene er opført under:

  • efternavn
  • erhverv
  • initialer for deres fornavne.

Kvinderne er opført under:

  • efternavn (gifte kvinder under deres giftenavn)
  • ægteskabelig stilling
  • initialer for deres fornavne.

Børn: 1805-1945/46 findes børn under 12 år ikke i registrene, men de er indført i begravelsesprotokollerne.

Årstal og løbenummer i registeret refererer til løbenummeret i begravelsesprotokollen fra samme år. Vær opmærksom på, at protokollerne 1903-76 er indrettet efter finansår (1 april - 31.marts), så en begravelse fra f.eks. 10. marts 1910 skal findes under 1909-10.

Se også

Gravstedsskødeprotokoller 1777-1882, som er opstillet på Stadsarkivets læsesal

Protokollerne omfatter ejendomsgravsteder på Assistens Kirkegård og er opdelt efter sogn. Protokollerne giver oplysninger om, hvornår kisten er nedsat på kirkegården og hvilke personer, der ligger i gravstedet. Protokollerne giver ikke oplysninger om dødsdatoen. Registeret til skødeprotokollerne er et seddelregister, der også omfatter børn, og gifte kvinders pigenavn er ofte anført.

Brændingsprotokoller for Nordre Fasanvej krematorium/Bispebjerg krematorium 1893-1987 og Sundby krematorium 1931-1987, som er opstillet på Stadsarkivets læsesal.

Brændingsprotokollerne indeholder: Brændings/løbenr (fra begravelsesprotokollen), afdødes navn, dødssted, ligbrændingsdato, anbringelsessted og dato for ligbrændingstilladelse. For perioden op til 1.4.1930 og igen fra 6.11.1968 svarer nummeret i begravelsesprotokollen til det ikke fortløbende nummer i brændingsprotokollen. I den mellemliggende periode svarer R-nummeret i begravelsesprotokollen tilo det ikke fortløbende nummer i brændingsprotokollen.

Gode råd

Finder du ikke det, du søger:

Før 1805 kan du prøve at se i Kirkepatronatsarkiverne eller gravstedsskødeprotokoller.

1861-1886: I den periode findes fattige, militærpersoner og medlemmer af ikke-protestantiske trossamfund, der har deres egne kirkegårde, ikke i begravelsesprotokollerne. Det kan her være nødvendigt at kontakte de respektive kirkegårde.

Vesterbro før 1877: Indtil Matthæus Sogn blev oprettet i 1877, hørte Vesterbro til Frederiksberg sogn. Begravelserne skal derfor søges i Frederiksberg kirkebog.

Oplysninger om begravelser efter 1987 kan fås ved henvendelse til Center for Kirkegårde, Bispebjerg Kirkegård, Frederiksborgvej 125, 2400 Kbh. NV., Telefon 8233 4600

Oplysninger om begravelser på Frederiksberg efter ca. 1860 kan fås ved henvendelse til Frederiksberg Stadsarkiv,Rådhuset, 2000 Frederiksberg, Telefon 38 21 21 49

Ønsker du at finde oplysninger om, hvor de personer, du har søgt i begravelsesprotokollerne, boede i København, kan det for perioden 1890-1923 være en idé at se i Politiets registerblade.

For den efterfølgende periode 1923 -1957 kan du følge personerne i Folkeregistrets kort over alle københavnere

Nyttige håndbøger

  • V. Richter: 100 års dødsfald i Danmark 1761-1890. Bogen er udarbejdet på grundlag af dødsannoncer i dagblade og indeholder en alfabetisk fortegnelse over døde med angivelse af navn, for gifte kvinder også pigenavn, stilling, dødsdato og ofte dødssted.Indtil 1790 er det udelukkende adelige, det bedre borgerskab fra hovedstaden og de større købstæder, godsejere, gejstlige samt embedsmænd fra militæret og centraladministrationen, der er at finde i bogen.
  • Jul. Margolinsky: Jødiske dødsfald 1693-1976. Bogen indeholder en alfabetisk fortegnelse over døde med angivelse af navn, for gifte kvinder desuden pigenavn, samt ægtefællens fornavn, stilling, dødsdato og gravsted. Bogen kan anvendes som supplement til begravelsesprotokoller, der først fra 1887 medtager jødiske dødsfald.
  • Hans Metzon: Jødiske begravelser 1977-90