Den forsvundne havn

Havnekraner er i dag blevet afløst af byggekraner og by langs Københavns havn. Oplev den gamle industrihavn med disse udvalgte fotografier og søg hele samlingen af havnefotos i Starbas.

En industrihavn, der nu er forsvundet

Langs Københavns gamle kajer udvikles der i dag nye bydele. Men indtil 1970’erne var Københavns havn en ægte industrihavn med mere end 4.000 havnearbejdere.

Highlights ud af en stor samling af havnefotos

I alt 2.500 fotografier fra industrihavnens tid er digitaliseret og søgbare gennem Starbas. Samlingen dækker perioden 1890’erne til slutningen af 1950’erne.

På denne side har vi udvalgt en række highlights.

Læs nyhed om digitaliseringen af havnefotografier

Se og søg i billederne i Starbas

Digitaliseringen er sket i et samarbejde med økonomisk støtte fra By & Havn.


frihavnens-anlaeggelse

Østerbro

Anlæggelsen af Frihavnen

Frihavnens anlaeggelse nord for Kastellet var et gigantisk entreprenørarbejde der måske bedste kan sammenlignes med vor tids anlaeggelse af Øresundsbroen eller metroen. Kajerne blev udbygget med pakhuse, en togstation og eget elvaerk. I baggrunden ses Martin Nyrups gasbeholder på Østerbro. Frihavnen blev indviet i 1894.

Foto: Københavns Stadsarkiv.

 

 

 

 

 


oesterbro-sdr-frihavn

Østerbro

Søndre Frihavn, 1908. Set fra Langelinie

T.v. ses på Midtermolen silopakhuset, som var et vartegn for havnen af tegnet af Vilhelm Dahlerup, men brændte i 1968. Yderst t.h. ses silopakhuset, hvor Danske Regioner i dag bor.

Foto: Københavns Stadsarkiv.

 

 

 

 

 

 


krigsfanger-1-verdenskrig

Østerbro

Krigsfanger

Titusinder af krigsfanger fra 1. verdenskrig kom på deres rejse hjem fra fangelejre gennem Københavns Frihavn. Her er det italienske soldater i 1919. Indkvarteringen i pakhuse var under spartanske forhold. På Assistens Kirkegård ses grave efter franske og belgiske soldater, der blev ramt af influenzaen, ”den spanske syge”. De overlevede krigen, men ikke rejsen hjem. 

Foto: Københavns Stadsarkiv

 

 

 


folkemaengde

Østerbro

Krigsfanger

"Den 11/11 1918 var krigen afsluttet, og byen skiftede igen ansigt. Den blev en slags udvekslingssted for krigsfanger, som dukkede op i store mængder ivrigt jagtet af de såkaldte 'Langeliniepiger'," hedder det i en københavnererindring. En stor folkemaengde følger her i Københavns Frihavn italienske soldater på vej hjem i 1919.

Foto: Københavns Stadsarkiv

 

 

 


oesterbro

Østerbro

Havnen set mod nord, udateret, men ca. 1930

I forgrunden ses Langelinie og Sdr. Frihavn, som i dag rummer kontorer og boliger. Det store Nordhavnsområde hører 1960’er og 1970’erne til og udvides i dag med udgravninger fra metrobyggeriet. Med få ændringer så Sdr. Frihavn sådan ud til 1990’ernes byudvikling.

I 1950’erne blev der opført en passagerterminal på Vestkajen (Amerikakaj), fortrinsvis til betjening af Amerikabådene. Det store silopakhus på Midtermolen brændte i 1968.

Foto: Københavns Stadsarkiv

 

 

 


oersterbo-havnelosning

Østerbro

Vestkaj (Amerikakaj) i Sdr. Frihavn, udateret, men nok fra først i 1950’erne.

Ved kajen bor i dag Danske Regioner i et ombygget silopakhus. Pudsigt nok losses der på samme tid bildele og korn. Kasserne med bildele blev samlet færdigt hos General Motors. Bilkasser af træ var eftertragtede og en del endte som byggemateriale i københavnske kolonihaver. Skibet tilhørte det amerikanske rederi Moore-MacCormack Line, som i mange år sejlede fast på Frihavnen.

Foto: Københavns Stadsarkiv.

 

 

 


oesterbro-dampfrgevej

Østerbro

Dampfærgevej, udateret

Venter på juleskib fra Amerika. Se juletræ, granguirlander og flag. Kajen er afspærret, og publikum holder sig pænt bag en tynd snor. Bilrækken er ventende taxaer/lillebiler med plads til bagage på tag og bagpå (derfor to nummerplader). Amerikabådene lagde frem til midt i 1960’erne til på Vestkaj (nu Amerikakaj). Den store, lange fabriksbygning t.h. er Nordisk Fjer-fabrikken, hvis konkurs i 1991 var en stor skandale. Bygningen rummer i dag Banedanmark.  

Foto: Københavns Stadsarkiv.

 

 

 


city-nordre-toldbod

Indre by

Nordre Toldbod, 1922  

Før flyvningens tid blev udenlandske monarker modtaget på Ndr. Toldbod. Én af de to kongepavilloner ses t.h. på billedet. De er fra 1905 og beskytter de kongelige mod regn og blæst i ventetiden. Dagens pavilloner er kopier, men efter de oprindelige tegninger. Dronningen kommer til Ndr. Toldbod hvert år i foråret for at starte kongeskibets sejlsæson. Læg mærke til Dahlerups dragelampe, som stadig kan ses. På billedet summer det af liv på skibsværftet B&W; en af byens helt store arbejdspladser. Forrest i billedet ses isbryderen ”Væderen” og også små bugserbåde fra Svitzer.

Foto: Københavns Stadsarkiv.


city-ndr-og-sdr-tolbod

Indre by

Ndr. og Sdr. Toldbod, ca. 1935.

Havnevæsenets bygning (nu By & Havn) er endnu ikke forhøjet med en ekstra etage. T.v. ses toldkammeret, hvor A.P. Møller - Mærsk i dag har hovedsæde. Området var toldområde og forbundet med Sdr. Frihavn i nord via Forbindelsesvej. Jernbanespor gik til Ndr. Toldbod og videre gennem Sdr. Toldbod til Larsens Plads. Jernbane og vej, der skar sig gennem Kastellet, er i dag fjernet i forbindelse med en reetablering af Kastellet.

Foto: Københavns Stadsarkiv.

 

 


city-kvaesthusbroen

Indre by

Kvæsthusbroen, 1918.

I dag byggeplads for underjordiske P-pladser og senere en ny plads ved Skuespilhuset. Kvæsthusbroen er tæt knyttet til DFDS’ store trafik med gods og passagerer til og fra provinsen. Passagertrafikken til Århus og Ålborg stoppede i 1970 og i årene derefter forvandt de sidste fragtruter.

Foto: Københavns Stadsarkiv.

 

 

 

 


christianshavn

Christianshavn

Kanalen set mod nord fra Torvegade, udateret, ca. 1900.

Bolværksarbejde. Bygningen t.h. er Kvindefængslet, som i erindringer huskes som et skræmmende og uhyggeligt sted. Fængslet blev nedlagt og nedrevet i 1928 i forbindelse med en udvidelse af Torvegade. Københavnerne opfattede den nye hus fra 1930 som ”ultramoderne” og mærkelig og døbte det ”Lagkagehuset” efter de vandrette hvide og gule bånd – flødeskum og vanillecreme. I 1991 startede en bager (nu kæde) i ejendomme og tog navnet til sig.

Foto Københavns Stadsarkiv.

 


amager-proevestenen

Amager

Prøvestenen, udateret, men ca. midten af 1930’erne.

Havnevæsenet anlagde her en havn til olieprodukter i tilknytning til Prøvestensfortet. En dæmning skabte adgang til øen, men er senere erstattet af en ny. Øen er nemlig blevet udvidet kraftigt siden, og i dag håndteres også sten og grus. Planer om at anlægge en lystbådehavn på den sydlige del, nord for Amager Strandpark, blev sat i bero for nogle år siden.

Foto: Københavns Stadsarkiv.

 

 

 

 


amager-islandsbrygge

Amager

Islands Brygge, udateret, men ca. 1930.

Firmaet Carl Nielsen håndterede sten og grus på den nordlige del af Islands Brygge. Skibet er en af firmaets sandsugere, ”Hesselø”. Der gav store problemer med støj og støv at firmaet lå så tæt på beboelsesejendomme. En beboer har fortalt, at det kunne føles som at bo i bjergene at bo på Islands Brygge, for losning af sten og grus lød som lavineskred. I begyndelsen af 1970’erne indgik firmaet en aftale med Københavns Havnevæsen og flyttede fra Bryggen. Beboerne tog i 1980’erne initiativ til den havnepark, der i dag er et søgt åndehul. Havnebadet giver endda mulighed for en dukkert.

Foto: Københavns Stadsarkiv. 


Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter