Om erindringer

Erindringerne giver os et unikt indblik i almindelige københavneres hverdagsliv gennem mere end hundrede år. Læs om samlingens historie og få inspiration til selv at gå på opdagelse i fortællingerne.

En vigtig og værdifuld samling

Erindringerne har bud til alle, der interesserer sig for københavnernes historie – uanset om fokus er slægtsforskning, lokalhistorie eller noget tredje.

Erindringerne kan også med fordel bruges i undervisningen i folkeskolen og gymnasiet. Her kan fortællingerne hjælpe børn og unge til at opleve og forstå deres egen historie. For forskere og studerende vil de personlige fortællinger kunne være et selvstændigt studieområde eller supplere andre kilder.

En lang række forskere har anvendt erindringerne som kilde til deres udforskning af Københavns historie. Erindringerne er meget værdifulde for historikerne, for ofte er de personlige beretninger de eneste kilder, der fortæller om, hvordan livet var for ganske almindelige mennesker.

 

Samlingen af erindringer

Samlingen rummer omkring 3.400 erindringer og dækker tiden efter 1890 og frem til i dag. De fleste erindringer omhandler tiden før 1960. Fokus er ofte tiden som barn og ung.

Godt 2.000 erindringer er skrevet i 1969 af københavnske pensionister på opfordring af socialborgmester Børge H. Jensen. I 1995 startede Københavns Stadsarkiv en indsamling, som resulterede i 1.200 erindringer. I 2014 indsamlede Stadsarkivet erindringer om skolegang i forbindelse med folkeskolens 200 års jubilæum.

Godt 2.400 erindringer kan læses på denne hjemmeside, mens 900 andre følger senere.

Erindringerne fra 1969 og 1995 er scannet og gengivet, som de er modtaget. Erindringer fra 2012 og senere kan være rettet i form, men er normalt ikke rettet sprogligt. Fototekster er oftest skrevet af forfatteren, men kan være skrevet af Stadsarkivet.

Opfordringen fra 1969 til skrive erindringer

Opfordringen fra 1995 til skrive erindringer

Om indsamlingen af skoleerindringer i 2014

Spændende læsning

Leg-i-gaard-TMF06739-2Leg i gården på Sankt Hans Gade 1958. 
Foto: Stadsingeniørens fotosamling



De tidlige erindringer fortæller om en barsk opvækst under usle boligforhold, en nagende sult og en kronisk træthed på grund af alt for meget arbejde som f.eks. mælkedreng eller bybud. Det var en træthed, der tit blev forvekslet med ”dovenskab” i skolen og blev mødt med lussinger.

De generationer, som oplevede besættelsen, beretter ofte detaljeret om, hvordan de oplevede den 9. april 1940 og den 4. maj 1945, da frihedsbudskabet kom. De to dage brændte sig ind i hukommelsen. Men der er også mange beretninger om dagligdagen under krigen, og nogle fortæller om modstandsbevægelsen.

De, der var børn i 1950'erne, skriver om viceværter, baggårdenes "konger", om drengeklasser og pigerklasser og om organiseret bondegårdsferie, som kunne være et sandt kulturchok. Mange børn har budpladser i 1950'erne, men børnearbejdet betyder langt mindre for familiernes økonomi end ved århundredeskiftet.

Spændende læsning - og det er en historie, der hele tiden får nye kapitler. Læs med.

Spørgsmål og kontakt

Skriv til projektleder Peter Wessel Hansen, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., hvis du har spørgsmål om Københavns Stadsarkivs erindringssamlinger.

Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter