Fattigvæsenets hovedregistrant 1881-1940

Fattigvæsenets hovedregistrant er kort fortalt et kæmpe navneregister med henvisning til de øvrige protokoller i fattigvæsenets arkiv. Hovedregistranten er et godt sted at starte.

Om hovedregistranten

Hovedregistranten er et stort navneregister over alle der var i berøring med fattigvæsnet. Hovedregistranten henviser til alle andre kilder i fattigvæsenet inden for perioden.

Hovedregistranten er for perioden 1881-1940 et godt sted at starte, når du skal i gang med fattigvæsnets mange forskellige rækker af protokoller.

En person er kun registreret første gang vedkommende kom i berøring med fattigvæsnet.

Godt i gang med fattigvæsenet

1799-1915: Start med almisseprotokollerne
1881-1940: Start med hovedregistranten 

Hovedregistranten 1881-1940

Se forkortelser i Fattigvæsnets hovedregistrant

NB! Personer, der fik hjælp, optræder kun første gang, de fik hjælp. Finder du ikke personen i det bind, du forventer, så prøv de tidligere bind.

 årgang  første bind andet bind
 1881-1887  A-K (18MB) L-Ø (18MB)
 1888-1895  A-K (16 MB) L-Ø (16 MB)
 1896-1903  A-K (23 MB) L-Ø (23 MB)
 1904-1911  A-K (31 MB) L-Ø (31 MB)
 1912-1919  A-K (20 MB) L-Ø (20 MB)
 1920-1927  A-K (26 MB) L-Ø (26 MB)
 1928-1933  A-K (81 MB) L-Ø (75 MB)
 1934-1940  A-K (86 MB) L-Ø (89 MB)


I hovedregistranten finder du en henvisning til en protokol, hvori personen optræder. Brug forkortelseslisten til at finde frem til den rigtige protokol og slå personen op.

Hvis personen har fået hjælp flere gange, vil der i den pågældende protokol være henvisning til andre protokoller. Du kan bruge samme forkortelsesliste som til hovedregistranten til at finde ud af, hvilke protokoller du skal videre til.

Gå til Vejledning til fattigvæsnet 1799-1940 for at se, hvilke protokoller der er på nettet. Du kan også se, hvad du skal gøre, hvis du finder en henvisning til en protokol, der ikke er på nettet.


Sådan bruger du hovedregistranten

Klik på linket til den årgang, du vil søge i. Det kan tage noget tid at hente filen.

Når filen er åben, kan du søge på forskellige måder:

  • søge alfabetisk i efternavne efter bogmærker, se ikonet (side med bogmærke)
  • skrive i den øverste bjælke, hvilken side du vil gå til
  • taste CTRL-F og skrive det navn, du vil søge på.

Det skal du vide på forhånd

Du skal kende personens navn og periode for, hvornår vedkommende fik hjælp første gang.

Disse personer optræder i hovedregistranten

  • Personer og familier, som fik midlertidig eller fast hjælp fra Københavns Kommune.

  • Ældre mennesker, som fik alderdomsunderstøttelse (datidens folkepension).

  • Gifte kvinder skal du finde under mandens navn.

  • Plejebørn, børn af enker eller børn under Værgerådet skal du finde under forælderens navn. Hvis barnet ikke boede hjemme, se under barnets navn. Værgerådet var datidens børneforsorg.

Oplysninger i protokollerne

  • Navn
  • Fødselsdato og fødested
  • Erhverv for mænd
  • Ægteskabelig stilling for kvinder
  • Henvisning til, hvilken hjælp personen har fået

Eksempler

Broman, Erikka optræder med henvisningen Optpr. B 1/01. Det betyder Protokol for Børn i Optagelsesanstalten, se under bogstav B, løbenummer 1, 1901.

Jacobsen, Anton Vilhelm optræder med henvisningen Indb. Sj. J. 587/07. Det betyder Indenbys Sygejournal, se under bogstav J, løbenummer 587, 1907.

Lange, Ingrid optræder i hovedregistranten med henvisningen Alm. 1875. Det betyder Almisseprotokol, almissenummer 1875.

 

Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter