Borgerskaber

Borgerskab er en tilladelse til at drive næring, dvs. drive en butik, et håndværk eller en virksomhed.

Butikker og gadeliv i Borgergade, 1905: Foto: Johannes Hauerslev, Københavns Museum

Borgerskaber 1860-1932

Et borgerskab var en tilladelse til at drive selvstændig næring.

Start med at slå navnet op i registret. Noter år og dato for borgerskabet.

Gå derefter til selve protokollen. Brug år og dato til at finde den rigtige protokol.


Navneregistre 1860-1932

Registrene er ført alfabetisk efter efternavn og opdelt efter år.


Protokoller 1860-1932

Protokollerne er ført efter år og dato. Brug det år, du har fundet i registret, til at vælge den rigtige protokol.


Det skal du vide på forhånd

  • Navn på den person du leder efter
  • Et omtrentligt tidspunkt for borgerskabet

Oplysninger i borgerskabsprotokollerne

  • Navn
  • Fødested
  • Erhverv
  • Dato for borgerskab/næringsadkomst
  • Fødsels- eller dåbsdato
  • Henvisninger til tidligere borgerskaber/næringsadkomster

Fagregistre til borgerskaber

Fra 1863 eksisterer der fagregistre til protokollerne med borgerskaber. Et fagregister er et register opdelt efter fag, præcis som et navneregister er opdelt alfabetisk efter navn. Med udgangspunkt i faget, kan du dermed finde oplysninger om navn og dato for borgerskab.

Et fagregister er dermed et godt sted at starte, hvis du interesserer dig for et bestemt fag eller leder efter en person som arbejdede inden for et bestemt erhverv.


Borgerskaber og næringsloven af 1857

Borgerskab går tilbage til 1600-tallet. Ifølge en forordning fra 1681 var det Københavns Magistrats opgave at give borgerskab til håndværkere og handlende i København.

Borgerskab var en tilladelse til at drive næring, dvs. drive en butik, et håndværk eller en virksomhed. For at få borgerskab skulle man være uddannet svend og have aflagt mesterprøve i det relevante håndværks- eller handelslav.

Med næringsloven af 1857 skulle man ikke længere være medlem af et lav for at få borgerskab. Da lavene havde været forbeholdt mænd, åbnede loven dermed for, at kvinder også kunne drive næring. Kvindernes fik dog ikke borgerskab, men et næringsbrev. Men både mænd og kvinder er registreret i borgerskabsprotokollerne fra 1857 og frem.

Borgerskab skiftede også karakter. Borgerskab havde før næringsloven været noget, der blev en givet, som definerede ens stand og hvor man aflagde ed på at påtage sig en række civile pligter som borger i København. Med næringsloven forsvandt lidt af denne dimension ved borgerskabet. Borgerskab blev mere en rettighed, som kunne søges af en bredere del af befolkningen og som fokuserede på tilladelsen til at drive det konkrete erhverv.

I 1932 stoppede man med at bruge ordet borgerskab til denne type tilladelser. I stedet brugte man betegnelsen næringsadkomst, som både mænd og kvinder havde lige ret til at søge.