Borgerskab er en tilladelse til at drive næring, dvs. drive en butik, et håndværk eller en virksomhed.
Et borgerskab var en tilladelse til at drive selvstændig næring.
Start med at slå navnet op i registret. Noter år og dato for borgerskabet.
Gå derefter til selve protokollen. Brug år og dato til at finde den rigtige protokol.
Registrene er ført alfabetisk efter efternavn og opdelt efter år. Der er yderligere fagregistre for perioden 1683-1719.
Protokollerne er ført efter år og dato. Brug det år, du har fundet i registret, til at vælge den rigtige protokol.
Der findes også fagregistre til protokollerne med borgerskaber. Et fagregister er et register opdelt efter fag, præcis som et navneregister er opdelt alfabetisk efter navn. Med udgangspunkt i faget, kan du dermed finde oplysninger om navn og dato for borgerskab.
Et fagregister er dermed et godt sted at starte, hvis du interesserer dig for et bestemt fag eller leder efter en person som arbejdede inden for et bestemt erhverv.
Jordemødre findes i følgende protokoller:
Alle protokoller er ført alfabetisk eller har navneregistre.
Borgerskab går tilbage til 1600-tallet. Ifølge en forordning fra 1681 var det Københavns Magistrats opgave at give borgerskab til håndværkere og handlende i København.
Borgerskab var en tilladelse til at drive næring, dvs. drive en butik, et håndværk eller en virksomhed. For at få borgerskab skulle man være uddannet svend og have aflagt mesterprøve i det relevante håndværks- eller handelslav. Desuden skulle man være myndig og ustraffet.
Fra 1713 finder man også frimestre i borgerskabsprotokollerne (Fribager, Frislagter osv.). Frimestre var svende, der fik lov til at nedsætte sig som selvstændige håndværkere eller handlende uden at have aflagt mesterprøve. Med en forordning fra 1800 kunne enhver svend, der havde været medlem af et lav i fire år, nedsætte sig som frimester.
Kvinder kunne ikke få borgerskab, men der er undtagelser. Fra 1682-1932 kunne enker få borgerskab, der havde overtaget deres afdøde mands virksomhed.
Med næringsloven af 1857 skulle man ikke længere være medlem af et lav for at få borgerskab. Da lavene havde været forbeholdt mænd, åbnede loven dermed for, at kvinder også kunne drive næring. Efter 1857 kunne ugifte og myndige kvinder få et næringsbrev. Men både mænd og kvinder er registreret i borgerskabsprotokollerne fra 1857 og frem.
Borgerskab skiftede også karakter. Borgerskab havde før næringsloven været noget, der blev en givet, som definerede ens stand og hvor man aflagde ed på at påtage sig en række civile pligter som borger i København. Med næringsloven forsvandt lidt af denne dimension ved borgerskabet. Borgerskab blev mere en rettighed, som kunne søges af en bredere del af befolkningen og som fokuserede på tilladelsen til at drive det konkrete erhverv.
I 1932 stoppede man med at bruge ordet borgerskab til denne type tilladelser. I stedet brugte man betegnelsen næringsadkomst, som både mænd og kvinder havde lige ret til at søge.