Assistens kirkegård og begravelsesprotokollerne

Assistens Kirkegård var indtil 1880 inddelt i afsnit, der hørte til hvert sit sogn. Her kan du se hvor de forskellige afsnit var placeret på kirkegården.

Kort om Assistens historie

Kirkegården blev anlagt i 1760 som en assisterende kirkegård til de snart overfyldte kirkegårde inden for voldene.

Sidst i 1700-tallet skiftede kirkegården fra at være en fattigkirkegård til at blive københavnernes foretrukne kirkegård og ligefrem mondæn.

Kirkegården voksede og var på sit højeste, større end i dag.

Kirkegården var opdelt efter sogn

Assistens var inddelt i forskellige afsnit, der hørte til hvert sit sogn.

I 1880 overtog Københavns begravelsesvæsen driften af kirkegårdene og derfor ophørte man med at have sogneafsnit.

Kirkegården i begravelsesprotokollerne

Frem til 1860 var det kun begravelser på Assistens kirkegård der er med i protokollerne. Fra 1861 kom byens øvrige kirkegårde med.

Indtil 1903 er begravelsesprotokollerne fortrykt med Ass. Kirkg. (for Assistens kirkegård), men det er ikke altid det er overstreget, selvom begravelsen rent faktisk foregik på en anden kirkegård.

Indtil 1870, hvor Vestre kirkegård åbnede, kan man regne med at begravelser hvor der står Frue, Trinitatis, Helliggejst, Petri og St. Johannes er foregået på Assistens kirkegård.

En begravelse på et sogneafsnit er ikke altid foregået fra denne sognekirke

Det sker at man ikke kan genfinde en begravelse, der er foregået fx på Vor Frues kirkes sogneafsnit i kirkebogen fra Vor Frue kirke. Sogneafsnittet kan dermed kun bruges som en tommelfingerregel om hvilken kirkebog, begravelsen kan findes i.
Omkring 1880 begyndte man også at notere sognet i begravelsesprotokollen til venstre for oplysningerne om kirkegård.

Der kan være flere årsager til at en begravelse fandt sted et andet sted på kirkegården, end i det afsnit, der hørte til sognet. Dengang som nu kunne familien eller slægten have større betydning end ens bopælsadresse. Hvis der eksisterede et familiegravsted på et andet afsnit på kirkegården, har man derfor valgt det. Afdøde eller den efterladte familie kan også have haft ønsker til særlige steder på kirkegården, fx ud fra æstetiske hensyn. Mange fandt det fx mere attraktivt at have gravsted op til en mur.

Andre grunde kan være rent praktiske; man var allerede i gang med at grave et sted og der kunne lige blive plads til en til, fx hvis det skulle gå stærkt.

Assistens 1800 webAssistens kirkegård 1800. Kirkegården udgjorde kun et lille hjørne af den nuværende kirkegård Det er nuværende Kapelvej ses til venstre med de enkelte sognes porte ind til kirkegården, Nørrebrogade med den skrå linje forneden. Magistratens 1. sekretariat, journalsag, j.nr. 445/1823, Københavns Stadsarkiv.
Assistens kirkegaard 1830 web KBAssistens kirkegård 1830. Kirkegården er blevet udvidet betragteligt og strækker sig nu helt op til Nørrebros runddel. Det Kongelige Bibliotek
kort 1868 webAssistens kirkegård, 1868. Kirkegården et igen vokset, men er faktisk mindre i 1868 end den havde været midt i 1850’erne, hvor det områder, der i dag udgør Hans Tausens park var blevet indlemmet som kirkegård for de mange koleraofre efter epidemien i 1853. Kirkegården har fået nye afsnit.  Andre trossamfund som den tysk og fransk reformerte samt den katolske menighed har fået deres egne afsnit på kirkegården. I 1860 blev Sct. Johannes Sogn oprettet på Nørrebro, og sognet fik derfor også sit eget afsnit. Kapelvej ses forneden, Nørrebrogade til højre.



Download kort som billedfiler

Assistens kirkegård 1800 (jpg)

Assistens kirkegård 1830 (jpg)

Assistens kirkegård 1868 (jpg)

 

begravelser i kildetasteren modul
begravelsesprotokoller modul
Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter