Stadsarkitekten og saneringen af Adelgade - Borgergadekvarteret

I stadsarkivets samling af arkitekttegninger findes et væld af tegninger og løse skitser til placering og udformning af ny bebyggelse i saneringskvarteret. Her vises et lille udvalg af de mere gennemarbejdede tegninger.

Af Jens Simonsen, byplaningeniør i Københavns Kommune 1972-2012

Stadsarkitektens opgaver

I den lange periode, Stadsarkitektens Direktorat eksisterede (1886-1998), var der en meget stor spredning i arbejdsopgavernes karakter.

Et opgaveområde var myndighedsfunktionen med at deltage i kommunens godkendelse af private byggeprojekter. Et andet område var de mange forskellige former for projektering. Fra design af skolemøbler og byudstyr til projektering af alle typer kommunale bygninger, både institutioner og boliger. Dertil kom byrumsopgaver med udformning af torve og pladser og løsning af byplanopgaver.

I kommunens store vækstperiode i første halvdel af det 20. århundrede, lå vægten på projektering af institutions- og boligbebyggelse.

Mens Stadsarkitektens Direktorats arbejde med design og bygningsprojektering er direkte aflæseligt i kraft af det tilhørende tegningsmateriale, er det sværere – oftest umuligt – at pege på, præcis hvad Stadsarkitektens Direktorat har bidraget med til løsning af byplanopgaverne, fordi dette er sket i samarbejde med andre.

Stadsarkitektens Direktorat har fx medvirket ved udformning af bebyggelsesplanerne til mange af de store boligbebyggelser i kommunens yderområder, som regel i samarbejde med Stadsingeniørens Direktorat og bebyggelsens arkitekter.

Fakta

Artiklen er den anden i en række af artikler om arkitekttegninger i Københavns Stadsarkivs samlinger. 

Artiklerne handler om 25 udvalgte bebyggelser, hvis tegninger er blevet digitaliseret og kan ses på kbhbilleder.dk

Artiklerne er skrevet af en kreds af frivillige professionelle med interesse for arkitekturhistorie. Disse har også udvalgt de 25 bebyggelser.

Tegningssamlingen fra Stadsarkitekten i København er skabt i perioden 1886-1998.

Læs mere om Stadsarkitektens tegningssamling

adelgade saneringen 1Saneringsområdet strækker sig fra grundene omkring Adelgade til Store Kongensgade og fra Gothersgade til Klerkegade. Den vedtagne gade- og bebyggelsesplan fra 1942 afspejler sig i den viste perspektivtegning, der ligeledes er fra 1942. De store bygningsenheder, der erstatter den gamle bebyggelse, har muliggjort gadeudvidelser og –gennembrud samt dannelsen af en ny plads i Frederiksstadens tværakse som pendant til Amalienborg Plads.
adelgade saneringen 2Ny monumental plads. Ønsket om bedre – dvs. bredere – vejforbindelser gennem kvarteret betød dels en stærkt udvidet Borgergade, dels en forlængelse af Sankt Annæ Plads mod vest for at skabe bedre vejadgang til havneområderne ved Kvæsthusbroen. Den del af Sankt Annæ Plads-forlængelsen, der lå mellem Store Kongensgade og Borgergade gennemførtes i forbindelse med saneringen og hedder Landgreven. Strækningen mellem Bredgade og Store Kongensgade lå uden for saneringsområdet og skulle ikke brydes igennem straks, men man sikrede gennem vedtagelse af gadeplanen i 1942, at gadegennembruddet senere kunne gennemføres. Gennembrydningen af Frederiksgade mellem Store Kongensgade og Borgergade var ligeledes udskudt til et senere tidspunkt. Tegningen viser den nye plads, på hvis midte Einar Utzon-Franks rytterstatue af Chr. X skulle placeres, hvorfor pladsen uofficielt kaldtes Chr. X’s Plads.

 

Planlægning og gennemførelse af saneringen af Adelgade-Borgergade

Også ved planlægning og gennemførelse af den storstilede sanering af Adelgade-Borgergadekvarteret i 1940’erne og 50’erne har Stadsarkitektens Direktorat medvirket.

Det skete ved, at Stadsarkitekten (Poul Holsøe, fra 1943 F. C. Lund) indgik i det ”Firemandsudvalg”, som af Borgerrepræsentationen i 1942 blev udpeget …”med den Opgave at tilrettelægge Bebyggelsens harmoniske Udformning og give Forskrifter herfor, vejlede Bygherrerne ved Gennemførelsen og overvaage, at Bebyggelsens Udførelse sker i Overensstemmelse med de af Udvalget fastsatte Retningslinier”. Omtalte udvalg var et 14 medlemmer stort underudvalg i Borgerrepræsentationen.

Saneringens mål - en bunden opgave

Saneringen af Adelgade-Borgergadekvarteret havde flere formål: Sanere slumbebyggelsen, forbedre trafikforholdene og give beskæftigelse i byggefagene.

Saneringen havde som udgangspunkt en gade- og bebyggelsesplan, som Borgerrepræsentationen i 1942 vedtog samtidig med, at Firemandsudvalget blev udpeget. De fire var foruden Stadsarkitekten, Stadsbygmester Svend Møller, arkitekt Povl Baumann og arkitekt, professor Steen Eiler Rasmussen med sidstnævnte som formand. Ved at vælge et af de eksterne medlemmer til formand, ville kommunen signalere, at den ikke gjorde krav på en afgørende indflydelse på løsningen af de problemer, udvalget skulle arbejde med.

Opgaven for Firemandsudvalget var nu alligevel bundet. Som nævnt forelå der allerede en gade- og bebyggelsesplan, da udvalget startede sit arbejde. Det viste sig dog, at planen på visse punkter kunne ændres henad vejen. En anden binding var, at al gammel bebyggelse skulle væk, og at den nye bebyggelse skulle have omtrent samme omfang som den gamle.

adelgade saneringen 3Ændret bebyggelsesplan. Diskussioner internt i Firemandsudvalget og med de mange bygherrer og arkitekter, der stod for de nye bebyggelser, førte til større og mindre ændringer i planen for saneringsområdet. På den her viste udgave af bebyggelsesplanen er f.eks. Chr. X’s Plads forsvundet til fordel for en bebyggelse. Rytterstatuen måtte altså have en anden placering og blev i 1954 afsløret på sin nuværende plads på Sankt Annæ Plads ud mod Bredgade. På daværende tidspunkt var det stadig planen at bryde Sankt Annæ Plads igennem til Landgreven, hvorved både hest og rytter havde haft et noget større udsyn, end tilfældet er nu, hvor de kigger ind ad vinduerne til Bruun Rasmussen Kunstauktioner. Den påtænkte forlængelse af Sankt Annæ Plads er for længst opgivet. Denne perspektivtegning viser bebyggelsen omkring krydset Adelgade-Dronningens Tværgade i den udformning, som den endte med at få: Høje bygninger omkring en stor, åben ”square”.

Den gamle bebyggelse

Hovedparten af bebyggelsen i kvarteret var opført i perioden 1600-1720.

Den statelige Møntmestergård, Borgergade 25, var oprindelig fra 1683 og blev i 1944 nedrevet på en sådan måde, at genopførelse andetsteds ville være mulig. Bygningen blev skilt ad og bygningsdelene registreret og opmagasineret.

Genopførelse skete ikke som først tænkt i København men i Aarhus. I 1995 overtog Den Gamle By materialerne, og i 2009 åbnede Møntmestergården efter gennemførelse af en meget omfattende bygge- og restaureringsproces.

Ellers blev der ikke talt om bevaring og istandsættelse, hverken i Magistratens indstillinger til Borgerrepræsentationen eller under de langvarige drøftelser i Borgerrepræsentationen.

En vis erkendelse af de øvrige bygningskulturelle værdier i kvarteret må man dog have haft, idet Borgerrepræsentationen i 1941 bevilligede 3.000 kr. til optagelse af en film om bebyggelsen og 4.000 kr. til Københavns Bymuseum til opmåling af de gamle bygninger.

 

adelgade saneringen 4Bebyggelsen omkring ”squaren”. Bebyggelsen er tegnet af arkitekterne Kay Fisker, C. F. Møller og Svenn Eske Kristensen, der oprindeligt forestillede sig den åbne plads udformet i stil med Place des Vosges i Paris. Firemandsudvalget foreslog Adelgade afbrudt således, at den store plads kun blev gennemskåret af Dronningens Tværgade, men forslaget blev afvist. Tegningen viser et en del af bebyggelsen med det åbne pladsareal i en parklignende udformning.

 

Find tegningerne på kbhbilleder.dk

Alle de her viste arkitekttegninger fra Adelgade - Borgergadekvarteret - og mange flere - kan ses på kbhbilleder.dk

Saneringsområdet: 

kbhbilleder.dk/kbh-arkiv/90647

Ny monumental plads: 

kbhbilleder.dk/kbh-arkiv/90659

Ændret bebyggelsesplan: 

kbhbilleder.dk/kbh-arkiv/90645

Bebyggelsen omkring ”squaren”: 

kbhbilleder.dk/kbh-arkiv/90630

Squarens udformning: 

kbhbilleder.dk/kbh-arkiv/90626



adelgade saneringen 5Pladsens befæstelse frembød et særligt problem. Bebyggelsens arkitekter ønskede, at arealet blev så grønt som muligt. Firemandsudvalget mente, at man måtte have belægninger, der var egnede til færdsel til og fra bebyggelsen, opholdsarealer for beboerne samt gav mulighed for bilparkering. Derfor foreslog udvalget en brostensbelægning over hele pladsen og en beplantning med træer, hvis kroner kunne blive det grønne indslag, som bebyggelsens arkitekter ønskede. Der blev arbejdet meget med at finde en udformning af belægningen i forskellige mønstre med chaussésten og bordursten således, at gang- og opholdsarealer adskilte sig fra køre- og parkeringsarealer. Tegningen viser et forslag fra bygningsarkitekterne med et udsnit af squarens belægning og beplantning. Resultatet blev, at hele squaren – indtil videre i hvert fald – er stærkt præget af bilparkering.

 

kbhbilleder modul
kbh-foer-og-nu-modul
Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter