Stadsarkitektens tegninger og istandsættelsen af rytterskolen i Brønshøj

Rytterskolen fra 1723 blev istandsat i 1980’erne. I dag kan man følge rytterskolens udvikling i stadsarkivets samling af arkitekttegninger.

Af Otto Käszner, Stadsarkitekt Københavns Kommune 1989 - 1998

Rytterskolen i Brønshøj

Rytterskolen er ikke nogen dominerende bygning. Men den hvidkalkede bygningslænge med stråtaget markerer sig ikke desto mindre på det uroligt indrammede Brønshøj Torv, både visuelt og i borgernes bevidsthed. Sammen med Brønshøj Kirke, der er synlig fra torvet, udgør de bydelens ældste bygninger.

Istandsat på lokalt initiativ

Rytterskolen er istandsat i 1980’erne og rummer i dag et udstillingssted.

En drivende kraft bag istandsættelsen var Brønshøj-Husum bladets redaktør Bjerregaard, der arbejde for at få indrettet et lokal historisk museum i Rytterskolen. Overborgmester Egon Weidekamp var positiv, og det lykkedes direktør Mogens Olsen, Kommunens Håndværksafdeling at få istandsættelse og ombygning udført som et beskæftigelses projekt.

Ombygning og istandsættelse indbragte Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse´s pris i 1986.

Fakta

Artiklen er den tredje i en række af artikler om arkitekttegninger i Københavns Stadsarkivs samlinger. 

Artiklerne handler om 25 udvalgte bebyggelser, hvis tegninger er blevet digitaliseret og kan ses på kbhbilleder.dk

Artiklerne er skrevet af en kreds af frivillige professionelle med interesse for arkitekturhistorie. Disse har også udvalgt de 25 bebyggelser.

Tegningssamlingen fra Stadsarkitekten i København er skabt i perioden 1886-1998.

Læs mere om Stadsarkitektens tegningssamling

Den historieløse by?

En tendens i byudviklingen efter 2. verdenskrig var at nedprioritere det historiske i byen. Men enhver stærk entydig retning i byudvikling og bygningskunst afføder en reaktion. Folk vendte sig mod den nye historieløse by – med dens store `homogent moderne´ bebyggelser.

Den lokale interesse i 1980erne for en istandsættelse, en bevaring af den forfaldne Rytterskole kan vel fortolkes som et ønske om at bevare et historisk holdepunkt i udviklingen.

rytterskolen 1Rytterskolen facade og snit: Bygningen fremstår umiskendeligt som et traditionelt dansk landsbyhus, på trods af ændringerne gennem tiden. Det er tankevækkende, at den oprindelige type på en Rytterskole – en indgangsdør med to fag vinduer på hver side – udskilte sig som større i forhold til lave, trykkede bondehuse i landsbyen. Og sådan var det tænkt af bygherren i 1721 – Frederik den IV. 

Rytterskolen og Stadsarkitektens tegninger

Københavns Kommune ejer to af Fr. IV´s 241 rytterskoler opførte i 1720erne. Den anden rytterskole er i dag en del af Valby Bibliotek. Anvendelsen har skiftet gennem tiden, og bygningen har været udvidet og indskrænket.

Grundtypen har oprindeligt været et beskedent længehus med en indgangsdør og to vinduesfag på hver side. En stenplade over døren angiver opførelsesåret MDCXXI. Den ene halvdel rummede lærerens bolig, den anden skolestuen. Hvad der måtte være tilbage af det oprindelige murværk vil være at finde i den vestlige ende af bygningen.

I Stadsarkivets samling af arkitekttegninger finder man fine hovedtegninger, samt en plantegning der viser Rytterskolens situation i 1808, 1842,1875 og 1875. Tegningerne fortæller om spredningen af Stadsarkitektens virke fra store skelsættende bygnings- og anlægsværker til de mindre opgaver, som til gengæld kan have stor betydning i nærområdet.

rytterskolen 2Rytterskolen, Brønshøj, planer: Plantegningen viser bygningens situation i 1808, 1842, 1875 og 1894. Derudover har der været yderligere ændringer inden den nuværende skikkelse fra midten af 1980erne. Det aktuelle fænomen indenfor bygningskunsten – transformation - har haft sine forløbere. Bygningen har tjent som skole ad flere gange som bibliotek, mandskabslokaler for Københavns Sporveje, depot for Beredskabsstyrelsen, lokal historisk museum og i dag udstillingssted.
rytterskolen 3Rytterskolen, Brønshøj, situationsplan: Kun få københavnere vil vide, hvad udtrykket ”de i 1901-2 indlemmede distrikter” står for. I disse år blev de omkringliggende sogne indlemmet i staden – i 1901 Brønshøj og Valby, i 1903 Sundbyerne. Stadens areal blev derved forøget med mere end 200 %. Distrikterne er vist med grønt på dette smukke kort fra 1903. I årene forud for indlemmelsen havde Københavns Kommune opkøbt et stort antal bondegårde i de omkringliggende sogne – en politik som den fremsynede finansborgmester Borup stod fadder til. Bystyret ønskede som jordejer at få hånd i hanke med udviklingen. Skraveringerne indenfor de grønne områder af kortet fortæller om begyndende byvækst i Sundbyerne, Valby, Brønshøj og langs Amagerbrogade. I 1908 udskrev Københavns Kommune en international konkurrence om en gade- og bebyggelsesplan for de indlemmede distrikter. De senere overordnede vejføringer afspejler 1. præmie projektets anbefalinger. Kommunens fremsynede politik om at være jordejer af de arealer, hvor udviklingen ville finde sted, muliggjorde en fornuftig planlægning af 1930ernes store boligbyggerier på Bispebjerg.



rytterskolen 4Rytterskolen, Bygning 01, oversigtsplan, montreopstilling: Der er intet tilbage af den oprindelige inddeling af Rytterskolen. Den nuværende plan beror på ombygningen i 1980erne, hvor indretningen blev tilpasset lokalmuseets behov. Plantegningen viser hvor meget, der kan gøres rede for gennem den valgte tegneteknik.

 

Find tegningerne på kbhbilleder.dk

Rytterskolen facade og snit
kbhbilleder.dk/kbh-arkiv/91293

Rytterskolen, Brønshøj, planer
kbhbilleder.dk/kbh-arkiv/91308

Rytterskolen, Brønshøj, situationsplan
kbhbilleder.dk/kbh-arkiv/91307

Rytterskolen, Bygning 01, oversigtsplan, montreopstilling
kbhbilleder.dk/kbh-arkiv/91300

kbhbilleder modul
kbh-foer-og-nu-modul
Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter