Se begravelser fra Assistens Kirkegård 1805-1862 i Kildeviseren

Nu er de tidligste begravelsesprotokoller, der dækker begravelser på Assistens Kirkegård, også tilgængelige i Kildeviseren.

Assistens – fra fattig til mondæn

Assistens Kirkegård blev anlagt i 1760 som en assisterende kirkegård til de snart overfyldte kirkegårde inden for voldene.

Sidst i 1700-tallet skiftede kirkegården fra at være en fattigkirkegård til at blive københavnernes foretrukne kirkegård og ligefrem mondæn.

Begravelsesprotokoller, der rummer oplysninger om alle de begravelser, der blev foretaget på Assistens Kirkegård mellem 1805-1862 kan nu ses i Kildeviseren på stadsarkivets hjemmeside.

Gå til begravelsesprotokollerne fra Assistens Kirkegård

Kierkegaard og kolera

På Assistens Kirkegård finder man flere af 1800-tallets berømtheder begravet.

En af de kendte gravsteder på Assistens er Søren Kierkegaards, hvis begravelse man også hurtigt kan finde i begravelsesprotokollerne.

Se registreringen af Søren Kirkegaards begravelse i Kildeviseren (nr. 1912)

Under koleraepedemien i 1853 dækkede kirkegården et endnu større areal end i dag, da også hele det område, der i dag er kendt som Hans Tavsens Park, var udlagt til begravelser. I alt anslår man at omkring 4800 mennesker døde under epidemien.

Når man i dag kigger i begravelsesprotokollen fra 1853 springer de mange koleradødsfald også i øjnene.

Se begravelsesprotokollen fra 1853 (link til midt i protokollen under epidemien)

 

kolera i begravelsesprotokollenSide efter side er opført de mange ofre for koleraen, der rasede fra juni til oktober 1853.

soeren kirkegaardSøren Kirkegaard finder man som nr. 1912 i protokollen fra 1844. Dødsårsagen er angivet som ’lamhed’. Hvad Søren Kirkegaard døde af har været emnet for en del diskussioner, hvilket man bl.a. kan læse om i bogen "Søren Kierkegaards sygdom og død" af Jens Staubrand fra 2009.

 

Slægtsforskning og begravelsesprotokoller

Begravelsesprotokoller er en populær kilde til slægtsforskning, fordi man kan søge efter sine aners navne, uden nødvendigvis at skulle vide, hvilket sogn i byen de tilhørte. 

I en længere periode har begravelsesprotokollerne fra hele København 1861-1940 været tilgængelige på stadsarkivets hjemmeside.

Nu kan man altså også se den tidligste række af protokoller, nemlig rækken fra 1805-1862, der dog kun rummer begravelserne på Assistens Kirkegård.

Assistens Kirkegård rummede dog begravelser fra mange af byens kirker og kirkegården var delt op i forskellige sogneafsnit.

kbhbilleder modul
kbh-foer-og-nu-modul
Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter