Renseanlæg Lynetten, Pløresund og Epoxy
- og lidt om nogle tegninger som forsvandt

(De fleste) arkitekttegninger af Lynetten findes i dag i Stadsarkivet samling af arkitekttegninger fra Stadsarkitekten. Tegningerne giver anledning til at fortælle historien om Lynettens anlæggelse.

Af Svend Baggesen, fhv. afdelingsarkitekt hos Stadsarkitekten

Fra Pløresund til miljøhovedstad

Pløresund skrev Ekstrabladet på forsiden dengang omkring 1970. Kom man flyvene ind mod København, kunne man se de store brune faner fra spildevandsafløbene strække sig langt ud i Øresund.

Ikke som i dag hvor man ser ned på det friske hav omkranset af hvide badestrande og lange rækker af havvindmøller.

København er blevet Europas Miljøhovedstad. Det startede med Renseanlæg Lynetten.

Spildevand skal håndteres

I takt med at København var vokset som storby, var behovet for effektiv spildevandsrensning blevet mere og mere omfattende.

I Københavns Kommune havde man længe arbejdet med forskellige idéer, f.eks. i 1945 et stort rensninganlæg på en kunstig ø på Middelgrunden, et projekt som dog var alt for kostbart.

Endelig i 1973 besluttede man sig til at etablere et stort rensningsanlæg på opfyldt areal ved Lynetten nord for Refshaleøen.

København var således godt på vej til at opfylde kravene i Lov om Miljøbeskyttelse, som trådte i kraft oktober 1974.

Fakta

Artiklen er den fjerde i en række af artikler om arkitekttegninger i Københavns Stadsarkivs samlinger. 

Artiklerne handler om 25 udvalgte bebyggelser, hvis tegninger er blevet digitaliseret og kan ses på kbhbilleder.dk

Artiklerne er skrevet af en kreds af frivillige professionelle med interesse for arkitekturhistorie. Disse har også udvalgt de 25 bebyggelser.

Tegningssamlingen fra Stadsarkitekten i København er skabt i perioden 1886-1998.

Læs mere om Stadsarkitektens tegningssamling

Et stort anlægsprojekt

Etablering af Renseanlæg Lynetten var en enorm anlægsopgave med inddæmning og tørlægning af et stort vandområde ved Lynettefortet nord for Refshaleøen og støbning af meget store betonkonstruktioner. Dertil kom alt det tekniske udstyr. Det samlede budget var på 1 milliard kroner.

Og budgettet holdt. Så ved rejsegildet, da de første store tankanlæg var færdige, var det en stolt borgmester for magistratens fjerde afdeling Alfred Wassard Jørgensen, der indledte sin tale med at konstatere at et anlægsbudget for en gang skyld holdt, ja, at der var udsigt til besparelser.

Det var nu ikke så heldigt, for samme dag havde betonarbejderne måttet acceptere lønnedgang, så stemningen var dårlig, og borgmesterens indledning udløste en buhen og råben, med det resultat at Wassard afbrød sin tale:”Vil I ikke høre talen, vil jeg ikke holde den” sagde han og gik sin vej.

lynetten 4Lynetten fotograferet i november 2016. Foto: Jens Otto Nielsen, Københavns Stadsarkiv

Epoxy - et nødvendigt onde?

I 1978 blev den konservative Wassard Jørgensen afløst som borgmester for magistratens 4. afdeling af venstresocialisten Vilo Sigurdsson. Man var nu nået så langt i anlægsprocessen, at man skulle i gang med overfladebehandling af de store tankanlæg. Det var i forbindelse med rengøring nødvendigt af hygiejniske grunde, og et krav fra kloakarbejderne.

Det blev starten på Epoxysagen.

Teknisk var epoxy det bedst egnede materiale til formålet, men epoxy er farligt at arbejde med, og i juni 1978 besluttede arbejderne på Lynetten at standse arbejdet med epoxy. Vilo Sigudsson støttede arbejderne, og i det følgende halvandet år bølgede den såkaldte epoxy-sag frem og tilbage med vekslende styrke på arbejdspladserne, på Københavns Rådhus, i Direktoratet for Arbejdstilsynet og i massemedierne. Det hele endte med, at ansvaret for Lynetten blev taget fra Vilo Sigurdsson og overdraget til overborgmester Egon Weidekamp, og at tankanlæggene blev overfladebehandlet med Epoxy, men med iagttagelse af alle mulige sikkerhedsforanstaltninger.

lynetten 2Situationsplan. Første trin i spildevandsrensning er mekanisk rensning i ristebygning og sandfang. Derfra ledes vandet videre til biologisk rensning i store lukkede tanke med tilsætning af ren ilt produceret af egen fabrik. Det rensede spildevand ledes via efterklaring ud i Øresund, medens slam sendes til tørring og forbrænding.

Anlægget udvides

I 1997 indviedes en stor udvidelse af Renseanlæg Lynetten. Nu var det ikke nok med biologisk rensning. Nu skulle også kvælstof og øvrige næringssalte fjernes, og Stadsarkitekten var med igen.

Uheldigvis findes der ingen arkitekttegninger fra udviddelsen af Lynetten i tegningsarkivet, for nu var man gået over til at tegne på computer og Stadsarkivet kunne, da de øvrige tegninger blev afleveret, ikke modtage digitale tegninger.

Tegningerne lå på en server, som for længst er blevet tømt, så nu er tegningerne væk.

I Arkitektur DK nr. 5 1981 og Arkitektur DK nr. 3 1997 er der en detaljeret gennemgang af de to Lynetteprojekter.
 

lynetten 3De store betonkonstruktioner skulle støbes i store flageforskallinger, og fremfor at beklæde dem eller måske skalmure dem valgtes at fremhæve betonen med planlægning og markering af form- og støbeskel og af clamshuller, samt accentuering af særlige bygningsdele som f.eks. vinduer og trapper. I mindre omfang blev lave vægge udført med behugget beton. I forbindelse med bygningerne skulle der udover det primære maskineri etableres store ventilationsanlæg, og det gav idéen til de skrå tagopbygninger. Som kontrast til de store grå flader har kompletterende bygningsdele som døre og porte og ventilationsskorstene fået kraftige farver. Farverne signalerer bygningernes funktion. Tilsvarende har maskineri farver, der beskriver deres funktion.

 

Find fotos og tegninger på kbhbilleder.dk

Foto: kbhbilleder.dk/kbh-arkiv/92378

Situationsplan: kbhbilleder.dk/kbh-arkiv/91171

Facade og snit: kbhbilleder.dk/kbh-arkiv/91181

kbhbilleder modul
kbh-foer-og-nu-modul
Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter