Kalkbrænderivej, 1880-1898. Foto: Frederik Riise, Københavns Museum

Indtastede begravelser bringer os tættere på livet i fortidens København

Hvorfor indtaste begravelsesprotokoller? Professor i Historie Anne Løkke og forskningslektor Barbara Revuelta fortæller om, hvorfor de indtastede data er vigtige.

Forskning i de indtastede begravelsesprotokoller

Vi har spurgt professor i Historie Anne Løkke og forskningslektor Barbara Revuelta, begge fra Saxo-Instituttet, Københavns Universitet, om hvad de kan bruge de indtastede begravelsesprotokoller til.

Gå til indtastning af begravelsesprotokollerne

Hvorfor er indtastning af denne type arkivmateriale vigtig for jer?

”Vi er meget glade for indtastningen af begravelsesprotokollerne og glæder os til at komme i gang med at bruge dem for alvor. Vi er i gang med at udvikle metoder, så vi kan rekonstruere alle københavneres livsforløb i hele 1800-tallet og begyndelsen af det tyvende århundrede ved at forbinde oplysninger om den enkelte person i folketællinger, politiets registerblade, begravelsesregistrene og senere mange andre kilder. 

Det vil på længere sigt gøre det muligt for os at komme meget tættere på livet i fortidens København end vi kan nu, hvor vi kun kender få livsforløb i deres helhed.” 

forskning i indtastede begravelserVar disse kvinder sundhed påvirket af deres stramt snørede korsetter? Blev deres fødsler vanskeligere? Man kan stille mange spørgsmål om sygdom og sundhed til data fra de indtastede begravelsesprotokoller. Foto: Kvinder foran Skydebaneselskabet på Vesterbrogade, 1906. Peter Elfelt, Københavns Museum

Hvad kan I vil I konkret bruge de indtastede begravelsesprotokoller til?

”Det første vi vil bruge begravelsesprotokollerne til er at undersøge, hvordan sundhed og dødelighed for mødre og børn i forbindelse med fødslen i slutningen af 1800-tallet. Her er de indtastede begravelsesprotokoller afgørende, fordi vi kan finde de døde mødre ved at søge på dødsårsag og de døde børn ved at søge på alder. 

Det giver en helt ny mulighed for at få viden om, hvem blev ramt hårdest af disse dødsfald. For eksempel om nogle kvarterer eller socialgrupper havde en højere mødredødelighed end andre. 

Vi regner blandt andet med at kunne finde ud af, om rige damer, der efter 1800-tallets normer skulle snøres stramt og var i dårlig form, fordi de ikke måtte bevæge sig særligt meget, havde en højere dødelighed i forbindelse med fødsler end jævnt stillede kvinder, der bevægede sig meget til fods, men også havde hårdt fysisk arbejde. 

Lige nu har vi også et andet projekt under forberedelse: Kandidatstuderende i Historie Markus Schunck vil skrive speciale om lægers helbred i slutningen af 1800-tallet. Han vil finde lægerne, deres hustruer og børn i begravelsesregisteret og se om deres livslængde og dødsårsager adskilte sig fra gennemsnittet af Københavnere. 

Det vil give en helt ny viden. Lige nu ved vi ikke om lægerne havde en viden, der gjorde dem i stand til at holde sig sundere end befolkningen i gennemsnit eller om lægernes kontakt med smitsomme sygdomme gjorde livet farligere både for dem og deres familier end det var for andre mennesker.”

Hvad er vigtigt at huske, når vi taster?

”Jo bedre kvalitet indtastningerne er, jo sikrere og hurtigere kan vi rekonstruere livsforløb. Derfor er vi meget glade for det flotte arbejde, der bliver præsteret af Stadsarkivets medarbejdere og frivillige. 

Særlig det svære og tidskrævende arbejde med at få skrevet dødsårsagerne rigtigt og fuldstændigt ind, er vigtigt for os.”

Læs mere om Anne Løkkes og Barbara Revueltas forskning på Sax-instituttets hjemmeside

 

kbhbilleder modul
kbh-foer-og-nu-modul
Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter