Flere kilder til begravelser i København på læsesalen

En ny aflevering fra Københavns kirkegårde gør det muligt at anvende kilder til begravelser til og med 1994 på stadsarkivets læsesal.

Efter 1969 ligger oplysninger om begravelser i København som kartotekskort og ikke som protokoller.
Emner

Se mere indhold om

En meget benyttet kilde til slægtsforskning

Begravelsesprotokollerne er en af stadsarkivets mest benyttede kilder. Det skyldes at du i begravelsesprotokoller kan finde oplysninger om københavnere uden at kende vedkommendes adresse eller sogn.

På den måde er begravelsesprotokollerne en genvej til oplysninger om københavnske aner, da de kan spare mange forgæves opslag i kirkebøgerne og folketællinger.

Digitaliserede begravelsesprotokoller frem til 1942

Her på kbharkiv.dk kan du finde digitaliserede begravelsesprotokoller fra 1861 til og med 1942. Dele af begravelsesprotokollerne er også søgbare. De er nemlig under indtastning af flittige frivillige, der transskriberer den gamle håndskrift og gør teksten søgbar.

Oplysninger om begravelser efter 1942 findes på læsesalen

På læsesalen findes oplysninger om begravelser til og med 1994.

Det skyldes at Københavns kirkegårde netop har afleveret yderligere materiale, der nu forlænger rækken af begravelseskilder på læsesalen fra 1988-94.

Københavns kirkegårde har også afleveret brændingsprotokoller fra Bispebjerg 1987-1994 og brændingsprotokoller fra Sundby 1986-1994.

Kilderne – protokoller, registre og kartotekskort – står på selvbetjeningshylder og skal ikke bestilles på forhånd.

Hvilke oplysninger findes i de nyere begravelsesprotokoller?

Navn, adresse, dødsdato og begravelsessted.

Bemærk – dødsårsag findes ikke registreret efter 1965.

Der findes navneregistre til begravelserne. Det betyder at for at finde en bestemt begravelse skal du kende navnet på afdøde og et omtrentligt årstal for dødsfaldet.

Emner

Se mere indhold om