Erindringsindsamlingen indtager byen

Du kan møde Stadsarkivets erindringsindsamling forskellige steder i København i løbet af sensommeren. Vi indsamler bla. erindringer i Tivoli og til Købehavns 850-års jubilæum.

2017 er erindringernes år

Stadsarkivet er en del af Giv Det videre 2017 – en landsdækkende erindringsindsamling.

Derfor kan du i løbet af sensommeren og efteråret møde os forskellige steder i København, hvor vi med aktiviteter og sammen med Peter & Solvognen inspirerer københavnerne til at skrive deres erindringer.

Også årets Kulturnat på Stadsarkivet vil stå i erindringernes tegn.

 

Læs mere om de forskellige arrangementer herunder:

peter og solvognenPeter & Solvognen er ved at nå frem til Københavns Stadsarkiv efter at have rejst Danmark tyndt og sammen med arkiver, biblioteker og museer fortalt historier om Danmark. Foto: Tobias Fonsmark

Vores Tivolihistorier

20. august i Tivoli. Kl. 11-17

Hvordan var din første Tivoli-tur? Er Tivoli en tradition I samles om i familien? Hvad er dit bedste minde fra Tivoli? - Er det en morfar, der var ballonsælger, en livsbegivenhed eller et glædesfyldt barndomsminde?

Pjerrot læser op af Stadsarkivets Tivolierindringer og du kan lægge vejen forbi Peter & Solvognen ved Orangeriet i Tivoli, hvor Københavns Stadsarkiv og Tivoli indsamler gæsternes historier om Tivoli.

 

Læs mere om Stadsarkivet og Peter & Solvognen i Tivoli på Facebook

Læs mere om Peter & Solvognen

erindringsindsamlingen indtager byenStadsarkivet indsamler erindringer fra og i Tivoli 20. august. Hør og Pjerrot læse op af Stadsarkivets erindringssamling

København 850 år - Københavnerfejringen

2. september på Slotsholmen ved Frederiksholms Kanal. Kl. 13-20

I anledning af Københavns 850-års jubilæum planlægger Golden Days Festival en stor folkelig fejringsfest for København.

Ud over koncerter, ponyridning og skattejagter står dagen også i historieformidlingens tegn, når Solvognen kører frem og kaster lys over borgernes mangfoldige fortællinger!

Som ambassadør for den landsdækkende Giv det videre-erindringsindsamling er Københavns Stadsarkiv på pletten og får de fejrende københavnere ind til en snak om deres personlige byerindringer i Solvognens studie, mens Nationalmuseet varmer borgerne op til en landsdækkende dagbogsindsamling.

 

stadsarkivet og koebenhavnerfejringenMød Stadsarkivet og Nationalmuseet hos Peter & Solvognen under fejringen af Københavns 850-års jubilæum. Her ser vi det store kaffebord fra byens sidste store fødselsdag, nemlig 800-års jubilæet i 1967.

Læs mere om Stadsarkivet, Peter & Sovognen til Københavnerfejringen på Facebook

Læs mere om Peter & Solvognen


Erindringsworkshops

I løbet af efteråret afholder vi en række erindringsworkshops i samarbejde med Københavns Kommunes biblioteker.

Kom og hør om Stadsarkivets erindringssamling og få inspiration til at skrive din egen erindring.

Datoer for workshops vil blive annonceret her på hjemmesiden.


Kulturnat – 13. oktober 2017

Årets Kulturnat på Stadsarkivet vil i år stå i erindringernes tegn.

Glæd dig allerede til en aften fuld af svundne minder, gode historier og detaljerede erindringer om København gennem de sidste 150 år.

Læs mere om hvordan din erindring kan blive en del af samlingen og Giv det videre 2017


kbhbilleder modul
kbh-foer-og-nu-modul
Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter