Besøg os til Historiske Dage

I weekenden d. 25. – 26. marts er Københavns Stadsarkiv til Historiske Dage i Øksnehallen. 

En filial af læsesalen i Øksnehallen

På et arkiv kan du selv skrive med på historien, og det på flere måder end nu tror.

Vi åbner en lille filial af læsesalen på Historiske Dage, hvor du kan snuse til digitalt arkivmateriale.

Lørdag den 25. er der frivillige hele dagen, som kan fortælle om arbejdet med at gøre arkivmateriale tilgængeligt.

Søndag den 26. er fokus på almindelige menneskers erindringer og på sitet kbhbilleder.dk, hvor du kan udforske over 40.000 billeder fra København.

På standen kan du også få ideer til, hvordan du kan bruge kopier af gamle fotos og arkivalier på sjove og kreative måder. Har du selv lavet noget skægt med din slægt, din gade eller dit hus? Så tag gerne et billede med, vis os det og inspirer andre til at bruge historien på nye måder.

aktiviteter paa standen historiske dage 2017Stemningsbillede fra stadsarkivets stand på Historiske Dage sidste år.

Dato: 25. – 26. marts
Tid: kl. 10 - 18
Sted: Øksnehallen

På standen har du mulighed for:

  • SØGE i gamle begravelsesprotokoller
  • FINDE din slægt i Politiets registerblade
  • UDFORSKE hvem der boede på din adresse for 100 år siden
  • SNAKKE med frivillige og ansatte fra Stadsarkivet
  • HØRE om indsamling af erindringer
  • QUIZZE om fotografier og arkivalsk paratviden
  • VINDE præmier
  • LEGE i ”det gamle arkiv” værksted
  • gratis bøger

  • interesserede besoegende historiske dage 2017En af stadsarkivets mange frivillige viser rundt i de mange muligheder for slægtsforskning på internettet.

    På scenen

    Søndag kl. 13.30 bliver der på DR-K scenen fotoshow med perler fra sitet kbhbilleder.dk, hvor mere end 40.000 billeder fra København for nylig er blevet frit tilgængelige. Showet bliver præsenteret af Mikkel Thelle fra Dansk Center for Byhistorie, Aarhus Universitet og Mads Neuhard fra Københavns Stadsarkiv. Arkivar Peter Wessel Hansen fra Københavns Stadsarkiv er moderator.

    Søndag kl. 14.50 kan du på Blå Scene høre om, at helt almindelige menneskers erindringer er en uvurderlig kilde til historien. Professor Garbi Schmidt, Roskilde Universitet og lektor Mikkel Thelle, Dansk Center for Byhistorie, Aarhus Universitet fortæller om, hvordan de har brugt erindringer som kilde i deres bøger om København omkring 1900. Arkivar Peter Wessel Hansen fra Københavns Stadsarkiv er interviewer.

     

    kbhbilleder modul
    kbh-foer-og-nu-modul
    Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
    Accepter