Vesterbros hårdtslående betjente

ERINRINGER. Politiet skal være mere synlige i gadebilledet, lyder et ofte hørt ønske i dag. Omkring 1900 er gadebetjentene meget synlige. Og helt frem til 1960erne klarer de ofte mindre forseelser med "et par flade".

Af Peter Schøning, Københavns Stadsarkiv
Artiklen er bragt i Vesterbro Lokalavisen

LOKALHISTORIE: "Gadebetjentene sås overalt. De var store, ofte svære folk, altid iklædt hjelm. De var ikke populære, men når de tog affære var det yderst kontant og uden pardon." Karakteristikken kommer fra Georg Dahl-Jensen, der som dreng bor på adressen Vesterbrogade 139.Foto: Københavns Museum

Nogle af Vesterbros betjente viser "stor hjælpsomhed" og kaldes for "rigtige børnevenner". Men der er også en anden, barsk side. To af de meget kendte betjente "Napoleon" og "Sorte Jacob" beskrives eksempelvis som nogle hårde hunde, der kunne gennemprygle folk med deres stave. Evald Andersen (f. 1988), Oehlenslägergade 29, tegner dette billede af de to betjente:

"Det var to kraftige fyre med tyrenakker og en ølmave, som de benyttede på en meget effektiv måde, idet de med den kunne give en mand et puf, så han trillede rundt på gaden."

Kontant afregning

"Napoleon" og "Sorte Jacob" passer det livlige kvarter omkring Saxogade, Dannebrogsgade og Mæthæusgade. De undgår helst at skrive rapport. Så er det meget lettere, at trække urostiftere ind i en port og "gennemtæve dem, så de måtte kravle hjem"

"Det kunne også ske, at de så dagen efter kom hen til de tykmavede og takkede dem, fordi de ikke havde kørt dem på stationen", beretter Evald Andersen. Et besøg på stationen fører nemlig til en bøde for gadeuorden "og det var altid det værste at blive taget på pengepungen". Kan man ikke betale bøden, ender det med et ophold i "det gule hotel", som Vestre Fængsel kaldes.

Helt op til 1960'erne kan der findes eksempler på, at forseelser klares på gaden med et par på kassen - i stedet for en bøde.

"Alle disse fulde folk"

De mange værtshuse på Vesterbro er fast arbejde for betjentene. Georg Dahl-Jensen iagttager eksempelvis livet omkring "Sorte Hest":

"Ud på aftenen var freden forbi på "Sorte Hest", for så blev tørsten slukket, ofte til overmål. Og det var vel nok et af den tids store problemer, alle disse fulde folk. Politiet havde meget arbejde med disse herrer, der ofte var helt lammede af druk, eller også var blevet ophidsede og ville slås."

Lønningsdagen er ugens travleste dag. Mange drikker lønnen op på vej hjem til konen. Det giver uro og ballade, og værtshusejerne forsøger at holde sig gode venner med gadebetjentene. Bernhard Rudkilde (f. 1898) vokser op på Vesterbro og husker:

politi-og-borgerEn københavnsk "panserbasse" på en fredelig sommerdag. Når der er ballade i gaden og betjenten kommer, råber ungerne: "Det lyner". Så gælder det om at komme væk.
Foto: Københavns Museum.
"Om natten, når værthusene lukkede, satte værten en pakke med smørrebrød, en skibsøl og en lille karaffel brændevin ud på trappeopgangen til natpatruljen. De skulle stå sig godt med panserne." Det kunne ske, at "bøller" tager for sig af varerne, men det sker kun én gang:

"Betjentene stod på lur og tog dem på fersk gerning og så fik de af staven, så hele kvarteret vågnede."

Lokummet brænder

"Napoleon" og "Sorte Jacob" klarer meget med staven. Men to erndringer fortæller om problemer med en nytårsaften. Unge henter lokumstønder i baggårdene, sætter dem midt på Saxogade, hælder en masse aviser og andet brændbart over tønderne og sætter ild på hele herligheden.

Det er svært at finde de skyldige "men så tog Napoleon og Jacob dem de kendte og slæbte af med dem, så fik de tæv på stationen, og de gæve drenge, der måske ikke denne gang var de skyldige, måtte bøde for fortids synder. At deres retfærdighedsfølelse fik et stærkt grundskud, så politiet stort på, nogen skulle jo have skylden for balladen" beretter Evald Andersen.

Stanken efter branden holder sig i øvrigt flere dage ind i det nye år. Der lugter af latrin alle vegne. Pæne folk må tage gardinerne ned og vaske dem for at blive fri for stanken.

Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter