Det ”uartige” Vesterbro

Erindringer: Vesterbro har en 100-årig tradition for gadeprostitution omkring Hovedbanegården. Og den ser ud til at fortsætte nu regeringen har opgivet sit forslag mod købesex.

Af Nete Balslev Wingender, Københavns Stadsarkiv
Artiklen er bragt i Vesterbro Lokalavisen

prostitution-paa-vesterbro”Svenske Mathilde”, en af datidens ”modne og bredbarmede” prostituerede. Vi er uden for Vesterbro, ”Det røde Hav” (Holmensgade 21), ca. 1905.
Foto: Københavns Museum.
LOKALHISTORIE:Vesterbro adskiller sig fra andre københavnske bydele ved at prostituerede ”trækker” på gaden. Forklaringen skal ikke mindst søges i nærheden til byens trafikknudepunkt, Hovedbane­gården. F.eks. fortæller Rosa Elisabeth Cederholm (f. 1884), der som ung arbejdede på Hotel Duval, Vesterbrogade 14, at et stort rum ”blev indrettet med båse på hver side af en midtergang med småkabinetter på hver side med forhæng for hvert. … Det hele var lagt an på Vesterbros løse fugle, det lå jo ideelt nær banegården.”
Hovedbanegården lå dengang, hvor Palads ligger i dag. Fra 1911 fik banegården sin nuværende placering, og siden har gadeprostitution været koncentreret om den del af Istedgadekvarteret, der ligger tæt op mod banegården.

Ove Pedersen (f. 1899) husker fra sin barndom: ”Kvarteret omkring vor bolig, der lå overfor Skipperstiftelsen og mellem gaderne Gasværksvej og Viktoriagade, var ret livligt med piger (både unge og gamle), der trak på deres tildelte strækninger – og stakkels dem, der forsøgte udenfor – og med alfonser, der sloges.”

Alfonser - eller ”kradsekarle”, som de ifølge Rosa Elisabeth Ceder­holm blev kaldt – holdt øje med deres piger fra kvarterets mange værtshuse.

Ludere af husmodertypen

Flere erindringer beskriver de prostituerede. F.eks. fortæller Rosa Elisabeth Cederholm, at det var ”modne og bredbarmede” kvinder, der benyttede sig af Hotel Duval. Frank Hansen (f. 1917) skriver:

”Man kunne også dengang, især i kvarteret omkring Hovedbanegården, træffe på en vis erotisk aktivitet i skikkelse af en del ludere af husmodertypen, der tilbød ydelser til absolut moderate priser. Der var ingen lange støvler, intet lædertøj eller skørter til midt på lårene. … De promenerende damer lignede i påfal­dende grad respektable husmødre på indkøb.”

Mindre husmoragtig virkede Olga, der boede i Istedgade 29. Hende husker Brita Olsson (f. 1920) fra sin opvækst på samme adresse:

”Vi havde da også vor egen luder, Olga, som boede i en af stuelejlighederne i baghuset sammen med sin fyr. … Sent hver eftermiddag gik hun på arbejde iført hat, rød ræv, jakke, snæver nederdel, højhælede sko og den obligatoriske sorte laktaske.”

Den diskrete frækhed

Gadens prostituerede var det eneste, der direkte afslørede Vesterbros prostitu­tion. Det var først med frigivelsen af pornografien i 1969, at store pornoreklamer og pornobutikker ændrede gadebilledet. Frank Hansen fortæller om gaden fra tiden før:

”I Istedgades ”uartige” ende fandtes en del prostitution sådan nærmest på amatørbasis, men man var forskånet for pornobutikker, sex-shows og lignende vulgære fænomener. … Der kunne hist og her selvfølgelig være en lille tobakshandel, hvor man kunne købe Kriminal-Tidende, Varité eller et eller andet nudistblad, men det var også det nærmeste, man kom på ”det frække”.

Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter