Dagen der aldrig glemmes

ERINDRINGER. Der er dage, som brænder sig fast i hukommelsen. For generationer blev 9. april 1940 én af de dage. Især huskes de tyske flyvemaskiner og mørklægningen.

Af Peter Schøning, Købehavns Stadsarkiv
Artiklen er bragt i Vesterbro Lokalavisen

tyske-fly-over-vor-frelsers-kirke-9-aprilTyske flyvere over København den 9. april 1940. Vor Frelsers Kirke ses.
Foto: Frihedsmuseet.
LOKALHISTORIE: "Først gik angrebskompaniet i land med deres tunge våben, udstyr og køretøjer... Bombemaskiner fløj hen over os. Nysgerrige civilister omringede os. Endelig kom ordren til at rykke ind i Kastellet. Her mødte vi danske soldater. De var meget reserverede og irriterede... Jeg husker, at en soldat sagde til mig, at han ikke kunne forstå, hvorfor det store Tyskland skulle besætte det lille Danmark. Jeg kendte ikke noget overbevisende svar," husker den tyske marinesoldat Heinz Kurze, der som 21-årig er med til at besætte Danmark den 9. april 1940. Han anløber København på "Hansestadt Danzig" sammen med 1.000 soldater fra Kiel, og først på Langelinie opdager han, hvor den hemmelige ekspedition har ført ham hen.

For københavnerne er det de tyske flyvemaskiner over København, der står stærkest i mindet om den 9. april 1940. De går igen erindring efter erindring.

"Da vi vågnede om morgenen var himlen helt sort af alle de tyske messerschmidtmaskiner, der cirklede i lav højde over hele København." Sådan står dagen i Jytte Bro Pedersens erindring. Hun er 15 år og cykler hen til sin skole, Rysensteen Gymnasium.

Frygt og bæven

Nogle husker den 9. april som en dramatisk dag:

Gerda Nielsen, der er 21 år og bor på Ingerslevsgade 174, husker, hvordan hendes mor i stedet for at hente slagtervarer i Kødbyen til deres butik henter sin mor på Nørrebro: "De gik langs søerne, så de kunne springe ned i søen, hvis de skulle blive bombet."

For andre står dagen i sig selv udramatisk - som en næsten almindelig arbejdsdag:

Smedlærling Gunnar Andersson (f. 1921) fra Vesterbrogade: "Den 9. april 1940 om morgenen hørte vi på værkstedet de tyske flyveres overflyvning. Vi vidste der var noget på færde, men hvad det var, vidste vi ikke. Først langt op ad dagen fik vi besked." Da det bliver fyraften, skynder han sig hjem for at høre radio.

Bælgravende mørkt

tysk-vagtpost-9-aprilTysk vagtpost regulerer den 9. april trafikken ved Østerport Station.
Foto: Frihedsmuseet.

9. april 1940 kommer også til at stå i mørklægningens tegn. En malerlærling, hvis mester også har en tapetforretning, husker at rullegardiner er udsolgt på et øjeblik. Kunderne køber i stedet brunsorte tapetruller - en modefarve iøvrigt. De klippes til og sættes fast på vinduerne med tegnestifter. De tages efterfølgende ned om dagen og sættes op om aftenen.

"De mange tegnestifter adstedkom en mængde huller i vinduerne. Ja, år efter krigens ophør, kunne man ofte nikke genkendende til disse huller fra den 9. april ved maling af visse vinduer," husker maleren Sv. Erik Kirkebjerg (f. 1922).

Gerda Nielsen fra Ingerslevsgade går om aftenen ned på gaden sammen med sin kæreste for at se effekten af mørklægningen. Det er en meget stille og mørk aften på Vesterbro. Ingen biler og intet gadelys. Mørkelagte vinduer over det hele: "Det er noget af det værste jeg har oplevet. Jeg kunne intet se, og det var lige som om jeg havde lukkede øjne og jeg klamrede mig til Poul og var glad da vi var hjemme igen."

Chokket var så stort, at Gerda Nielsen søger sin læge, der konstaterer, at hun er mørkeblind.

Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter